Man kalder mig barnlig

Nogle gør i hvert fald. Og de gør det ikke venligtsindet. De synes, jeg er pinlig, de synes, jeg skal blive voksen, de synes, jeg er forkert. Fordi jeg er 33. Jeg burde være vokset fra det. Disney. Harry Potter. Grimme julekugler og -sweatre. Nattøj med Batman. Hjemmesko med enhjørninger og strømper med katte i astronautkostumer.

Here’s the thing: I 10+ år nu har jeg haft en stort set daglig kamp med at finde glæden ved livet. Ikke fordi mit liv er forfærdeligt, men fordi der er en kemisk ubalance i min hjerne, der ynder at bilde mig ind, at netop det er tilfældet. Kemien i sig selv er besværlig nok at bekæmpe, men den er også slem til at sætte gang i flere andre mekanismer, der problematiserer muligheden for hverdagsglæde yderligere. Det er svært. I hvert fald en gang om dagen er jeg trist. “Not all day every day but every day,”, som Charlotte York/MacDougal/Goldenblatt siger det om tilstedeværelsen af lykke i sit forhold. Nogle dage er det en grå følelse, bare et lille drys af træls når jeg skal sove, andre dage er det et dybt, desperat ønske om at blive fri for at eksistere længere.

Alle de her barnlige ting, jeg insisterer på at fylde mit liv med, er et snedigt trick, meget nøje planlagt. De er en evig reminder om den der rene, uskyldige, ukomplicerede glæde, der også findes. Som især er at finde blandt børn, og som jeg også husker fra mig selv. Og grimme strømper og Disney-film kan måske ikke kurere noget, men de er med til at trække i den anden retning. Det er let og bekymringsfrit og fjollet, og det hjælper. Bittesmå glædestråler, positive mikroaggressioner. En pause fra alt det træls, en påmindelse om alt det rare, der også er i verden. Det gør mig slet og ret glad.

Så jeg er ikke flov over min barnlighed. Jeg er taknemmelig for, at den af og til stadig kan lokkes frem, for den er vidunderlig og gavnlig og meget, meget tiltrængt.

Kommentarer (57)

  • Det må være nogle ret bitre mennesker der synes det er barnligt at være glad, ligemeget hvad det så end er der gør en glad. Jeg elsker desuden også Harry Potter, Lego, og andre børnede ting, helt uden nogen kemisk ubalance i min hjerne. Det er jeg faktisk stolt af. Det håber jeg også du er <3

    • Meget! Og jeg forestiller mig også, jeg havde det på samme måde selv, hvis jeg var rask. Sygdom gør bare glæden ekstra velkommen.

  • Øj, hvor må det være kedeligt at være så voksen, at alt i tilværelsen skal være dybt seriøst.

    Jeg elsker Disney, glimmer, enhjørninge, jeg hopper i vandpytter og så sent som igår havde jeg en fest over et par talene elghoveder på et julemarked. Hvis det gør mig barnlig, så er det sådan det er og jeg håber ærlig talt aldrig at jeg vokser fra de ting.

    Personligt synes jeg at det er skønt, når folk stadig kan bevare en barnagtig glæde over små ting og gerne viser det.

    • Jeg har det på præcis samme måde😁 Jeg er 45 og håber da, at jeg kan blive ved med at glædes som et barn! Den reneste og mest vidunderlige glæde; over f.eks. Jul og julepynt, julefilm, Disney og Harry Potter🎄

  • Hvor må verden være mat og farveløs for de mennesker der sådan forsøger at ødelægge andres glimmer hele tiden. Kærlighed i deres retning, de må have brug for det <3

  • Jeg er 29, mor og jeg elsker også Disney og Harry Potter. For nylig fandt jeg ud af, at der findes Harry Potter lego og jeg overvejer kraftigt at købe det – til MIG SELV. Jeg elsker i øvrigt, når du fremviser alle dine “barnlige” fund. Folk der kommer med de kommentarer er misundelige over, at de ikke selv tør udleve deres egen barnlige side.

    • Fik borgen til jul sidste år.. sidder og finder favoritterne frem til listen..

      Ønskelisten min vil være den “typiske” til en mor med stort barn på 31 – men altså..

      Det som gir mig plus (å bli’ glad er for stor en forventning) på konto – er selvfølgelig det jeg ønsker mig..

      Men det er altså meget mere sjovt at få lego, puslespil og utallige mængder sjove strømper end en gps. Altså- for mig. Andre vil nok sætte mere pris på det..

      Men ja..lego ftw 😉

  • Elsker Disney, teenage-film og -serier og håber aldrig jeg bliver helt voksen (er 45 år), det er jo det der er med til at livet er sjovt og hverdagen til at holde ud.

  • Din blog bliver seriøst bedre og bedre. Du rammer så godt i både det svære og det sjove og jeg sætter virkelig pris på det. Jeg håber du har lyst til at blive ved længe endnu ❤

  • Kæreste Miriam!
    Har tit tænkt at du er verdens skønneste kvinde, for du er bare så lige til og ja, bare så skøn at følge!
    Havde jeg boet tættere på, havde jeg sku nok stalket dig og lokket dig til at være min veninde!!!
    For lige det her emne, gør mig bare så glad.
    Har selv dage hvor mørket rammer lidt mere end normalt, og så er alt det BARNLIGE, bare det der gør at livet føles lidt lettere. Jeg plejer at skyde skylden på mine kære børn, at de gerne vil have at mor sidder og ser tegnefilm med dem!
    Men fra i dag af, så skal sandheden på bordet!
    Det er faktisk for min egen skyld!!
    Tak!!

  • Man har da virkelig misforstået noget, hvis man mener, at man er forkert, fordi man er en barnlig sjæl! Jeg beundrer dig virkelig for, at du gør det, der gør dig glad på trods af at andre mennesker lever et kedeligt liv uden leg og sjove sweatre 😂
    Jeg er selv pædagog, og er derfor også selv meget glad for at lege, og er generelt glad for såkaldte “barnlige” ting 😃 Fx er jeg vild med lamaer og har lige købt en julesweater med en lama på, som jeg har tænkt mig at tage på på arbejde i december! Derudover har jeg også en lama bamse, en lama urtepotte – og jeg kunne blive ved! Jeg ville ikke undvære de ting for noget i verden 😃

  • Man skal ikke tage folks glæder fra en, om de er store eller små..
    Jeg elsker mine skøre strømper med yodaører eller batmanslag, min kærestes skøre -til dels hjemmelavede- julegave ingen andre kunne se hvorfor den var fantastisk at få, mine mærkelige t-shirts og komme i Tivoli og skrige højest, når rutschebanen går i gang og så mange andre ting.
    Det siger mere om dem, end om du og jeg og alle os andre som finde glæde i de skæve, måske til tider “barnlige” ting 😊
    Derudover er det fedt, når du finder noget som jeg aldrig vidste, jeg faktisk ønskede mig. F.eks. Friends-julekugler 🙈

  • Halleluja for at voksne også tør vise deres barnlige sider. Livet er for kort til at være tør og seriøs. Det er også en af grundene til at jeg følger med hos dig, Miriam! Så hyggeligt ❤️

  • ❤️ er det ikke netop at være voksen, at turde tilbageerobre det barnlige, hvis man vil, modsat teenagere der er nødt til at frasige sig det for at vise at de ikke er børn. Voksne frygter ikke længere barnligheden, de kan lukke den ind igen og heldigvis da. Hvis man ikke under andre det, så tror jeg at man selv har ondt et sted.

  • Kære Miriam, Glem dem!
    Folk der formår at bibeholde deres legende nysgerrige og barnlige tilgang til små ting. De har det sq sjovere.

    Så må de andre om at være voksne og dumpe rundt i en farveløs sump af lån, pensionsopsparinger diverse.

  • Jeg er 53, min yndlingsfarve er babylyserød, jeg elsker det lille hus på prærien, strømper med hjerter, glimmer, simili etc og jeg håber, at jeg aldrig kommer til at føle mig for gammel (el for kedelig) til lidt ekstra glimmer for at gøre en hverdag lidt sjovere.
    Gi’ den gas Miriam – og nyd det hele vejen. Vi elsker at følge med og jeg er vild med din ærlighed og oprigtighed!
    Og blæs på de andres mening, der vil altid være nogen med meget små sko…
    kh Line

  • Elsker dette indlæg og din måde at anskue “barnlighed” på. Jeg er helt enig og barnlighed bliver aldrig noget negativt i min verden.

  • Det er derfor jeg fucking elsker din blog så meget. Du tør være dig selv, og viser ikke et opstillet glansbillede. Du er naturlig, hudløs ærlig og tager os med ind bag facaden, både når livet er fuld af små sejre og når det gør ondt. Jeg elsker de grimme julekugler og det “barnlige”. Jeg er selv på vej mod 37 år, kroniske single, jeg lever med kronisk sygdom og min hund er mit kæreste eje. Jeg elsker enhjørninge, Harry Potter og alt der er pink. Det er sgu opreklameret at være voksen og mavesur ❤️

  • Hvor er det fint skrevet! Jeg er selv den største Disneyfan og frygtede oprigtigt, da jeg voksede op, at jeg vil miste min kreative og til tider helt fjollede fantasi. Det er en glæde jeg heller ikke vil undvære og at andre ikke kan se glæde i det, må være deres tab livet.

  • Hørt 💯💓
    Venter stadig på mit Hogwarts brev, ser alle Disneyfilm i bio, læser Det lille hus på Prærien hvert år, elsker alt med glimmer, får stadig til min stor glæde pakkekalender, snupper slik fra kagemanden, har Krumme på playlisten og samler på skøre julekugler, trods mine 29 år😇.

  • Jeg er på alder med dig. Jeg er vild med Disney, Harry Potter, festlige strømper og grimme julekugler. Derfor er jeg vild med dig. Du er en veninde som jeg har til gode at nyde en kop kaffe med ❤️
    Du er fantastisk, Simpson bigshirt og enhjørning futsko 😘

  • Da jeg snakkede med min mor om jeg ikke følte mig “rigtig voksen” (aka voksen steriotyp) fortalte hun, at hun endnu manglede at føle sig rigtig voksen. Hun er +50, og har opnået så meget i sit liv. Det ændrede så meget på mit selvsyn, og fået mig til at hvile endnu mere i mig selv, som jeg ellers altid har gjort.
    Samtidig tror folk der ikke kender mig, at jeg er “rigtig voksen”, så mon ikke der er nogle der lever efter hvad de synes de bør, i stedet for hvad de føler for?

    Jeg har planlagt Disney Marathon næste weekend og har allerede julestrømper på hver dag nu. ♡

  • Jeg vil bare sige… der findes en Harry Potter LEGO julekalender og jeg har købt den til mig selv! 30 år gamle 😉

    Nåå ja og jeg fik også LEGO i 30 års fødselsdagsgave. Natbussen 🙋🏼‍♀️🙋🏼‍♀️

    Og i lørdags var jeg luftens helte koncert MED MINNIE ØRER PÅ!

    Op i røven med små misundelige mennesker 😉

    Hils fra Eigil og jeg (Eigil er forresten min kæmpe giraf bamse som jeg også fik i 30 års fødselsdagsgave)

  • Enig med de andre kommentarer! Jeg er 33, gravid med nr 2, job med stort ansvar og alt muligt andet voksen-halløj. Jeg ELSKER Disney og Harry Potter, kører juleøreringe og ditto strømper hele december på mit seriøse arbejde, tror helt sikkert på nisser og enhjørninge og magi og mener kun at det gør verden til et sjovere og bedre sted. Jeg har haft 2 officielle depressioner og er dermed helt med på din forklaring om de små (sikre) glæder. Gør hvad der virker for dig og dem, der ikke kan lide det? Jeg har faktisk lidt ondt af dem – glimmer og skøre strømper er bare sjovere!

  • Jeg er 44, elsker Harry Potter, Funko Pops, Disney, Star Wars, og Doctor Who. Desuden får jeg som regel LEGO af mit ældste barn i julegave… Jeg læser lige så gerne “Young adult” bøger som Jane Austen, og jeg føler mig bestemt heller ikke barnlig… 😘

  • You do you love! 💜
    Har aldrig forstået hvorfor man pludselig forventes at skulle ændre sig pga man bliver ældre? Man gør vel hvad der falder en naturligt ind. Hvis det er kærlighed til ting der måske bringer gode minder, og muligvis stadig skaber gode minder, hvorfor skulle man så pludselig stoppe? Det er en mystisk diktator ligende ting. I don’t approve!

  • Jeg troede som barn, at det at blive voksen betød, at man ikke længere kunne finde ud af at lege eller kunne lide tegnefilm. Heldigvis har kan jeg stadig begge dele og jeg ser det som en styrke. Derudover er Harry Potter min store passion, så væggene er dekoreret med filmplakater om min samling Står i vitrineskab i stuen. ❤️

  • Du havde slet ikke behøvet forklare eller forsvare dét, men hvor gjorde du det bare så fint.

    Jeg fik tårer i øjnene forleden, da jeg hørte en sang fra min sorgløse ungdomstid. En tid hvor maden blev indkøbt, lavet og serveret for én, hvor regninger og SKAT var noget ens forældre bekymrede sig om, og hvor ens eneste opgave i livet var at stå op om morgenen og slæbe sig i skole.

    Det er sgu da hverken nemt eller sjovt at være voksen, så hvadend der virker for at strø lidt glimmer, gøgl og glæde i det trivielle voksenliv.
    Så PS: Jeg elsker også Harry Potter og Disney og fjollede juleting og skinnende dimser til hjemmet ☺️

  • Man bliver aldrig – ALDRIG – for gammel til at lege! I efteråret tog jeg, 24 år, med min mor, 52 år, og søster, 25 år, i Disneyland. For 9-10 gang? Uden noget alibi barn!
    Jeg er selv angst, spiseforstyrret og sygemeldt, og jeg fylder også min hverdag med Disney, sjove t-shirts med Homer på, enhjørninger, grimt julepynt (tak for tip om friends kalkunen!), og andet der fylder min hverdag med glæde og lidt magi. Og det er der ikke noget galt med. For det hjælper.
    Jeg synes sgu det er trist, når man synes man er for gammel eller voksen til den slags ting…

  • Personligt bryder jeg mig hverken om glimmer, t-shirts med tryk, Disney tegnefilm, fjollede hjemmesko eller Is fra ben&jerry (s?). Men det er da evigt ligegyldigt hvad jeg bryder mig om, hvis du gør det, der gør dig glad og ikke gør skade på nogen. Tænk hvor kedelig verden ville være, hvis alle elskede at være lønmodtagere, fastforrentede obligationslån, birkenstock og Skodaer ligesom jeg gør. Mangfoldigheder udvikler og giver plads til, at vi alle sammen kan være her og vokse.
    Bliv du bare ved med at nyde alt det barnlige, glade og farvestrålende, så sørger jeg for at være djøf-grå på ydersiden og helt regnbue-agtig indeni, og så er der flere forskellige mennesker mine og andres børn kan spejle sig i. Og det er faktisk helt perfekt, hvis du spørger mig😊

    • Jeg kom lige i tanke om, at jeg til gengæld fik helt tårer i øjnene over at være i Disneyworld og se fyrværkeriet om aftenen – helt overdrevent amerikansk og sponseret af Pandora, men alligevel smukt og rørende, så måske er det alligevel et sted indeni😉

      • Jeg stortudede nærmest over fyrværkerishowet med lysshow på slottet og det hele. Helt sikkert top fem-oplevelser i år!

  • På vej hjem fra arbejde har jeg to dage i træk lagt vejen forbi et par totalt kommercielle julemarkeder. For at se på lyskæder, nisser og juletræer. Lige præcis i dag tænkte jeg, at min lidt barnlige glæde ved julen netop giver mit sind fred. At den uskyldige glæde og for en stund at vandre ind i et andet univers er fantastisk. Det er ligegyldigt, om man læser Harry Potter, ser film, læser tegneserier, glædes over nisser eller julesweatre eller hvad det er. Så længe det giver glæde. Faktisk tror jeg, at den stigende interesse for fantasy, vampyrserier og i øvrigt litteratur skyldes, at vi har brug for at flygte fra en i stigende grad hård og krævende verden. Ingen sure madammer skal afgøre, hvad der er voksent, og hvad der ikke er. Jeg tror fuldt og fast på den gavnlige effekt af at distrahere sindet og sjælen med alt det, der er så fjernt fra virkeligheden som overhovedet muligt. Mennesker, der beder andre om at blive voksne… tja, jeg vil helst ikke være fordomsfuld, men man kunne godt få en mistanke om, at samtalerne ved deres spisebord primært handler om omlægning af realkreditlån, hvilke vine der skal indkøbes til samlingen og om hvilken privatskole børnene skal i. Jeg springer gerne den middag over. Man kan også være voksen på en så søvndyssende måde, at man mister sig selv

  • Jeg synes det er TOP latterligt at holde på sin barnlige side. Jeg har seriøst ingen. Vandpytter siger mig intet Harry Potter er for børn, og nej jeg begejstres ikke af lego. Har vitterligt aldrig fattet voksne mennesker der holder på at man jo skal være barn så længe man lever……….but why? BTW jeg er 45, men min holdning har været den samme siden jeg var 15

    • Så fordi din personlighed hælder til en anden side, føler du behov for at være nedladende over for mennesker, der finder glæde i andre ting end dig? Hvad får du ud af det? Oprigtigt spørgsmål.

      • Nu er jeg ikke enig med Marie, men jeg synes faktisk ikke det er okay at beskylde hende for at være nedladende – umiddelbart blot fordi hun er uenig med det der fremføres i indlægget, når der samtidig er adskillige kommentarer i kommentarfeltet som er langt mere nedladende – men fordi de nedladende kommentarer er rettet imod folk der IKKE er til Disney og barnlige glæder, så er det åbenbart helt OK og dette kommenteres der ikke på. Come on.. Skal man slå ned på nedladende kommentarer må det da være gældende over hele linjen, uanset hvilken “side” skriveren tilhører, og ikke kun være mod dem der er uenige med en selv.

        • Jeg ser din pointe. Dette kommentarfelt har været meget aktivt, og jeg har ikke mulighed for at besvare alle. Indlægget her er imidlertid rettet imod netop den holdning, Marie giver udtryk for, og derfor spørger jeg ind til hendes kommentar. Jeg synes ikke, Maries nedladenhed negeres af, at der er andre, der er nedladende den anden vej. Det er ganske rigtigt fattigt forsvar at svine tilbage igen, og jeg har også slettet adskillige kommentarer, der er gået over stregen, men det er en balancegang, hvor grænsen går. Det betyder ikke, at jeg er enig med dem, der står.

    • Du forstår tydeligvis ikke pointen. Lad være med at kommentere hvis ikke du har læst og forstået teksten. Du er 45 år. Det er ikke ok.

  • Jeg synes du er skøn!

    Jeg elsker Disney og Harry Potter som få, og elsker at jeg skal lære mine børn præcis hvor fantastisk det er med lille flugt fra hverdagens trummerum, ned i en verden med magi og finurlige detaljer.

    You do you og bliv ved med det – vi er mange der synes det er helt perfekt

  • Det er da bestemt helt fint og bibeholde sin glæde for de barnlige ting. Disney film og Harry Potter er bestemt ikke kun for børn, de er da lavet sådan at man kan se dem og få noget mere/andet ud af dem end børnene.
    Noget af det fedeste ved og have børn er der at opleve nogle af de ting man selv satte pris på som barn, bare på en ny måde. Og jeg syntes det er lige så legalt at man som voksen går i Tivoli eller Zoo eller ser Disney selvom om man ikke har børn…

    Men jeg syntes det er trist at livet er så tungt for dig og har været det mange år. Jeg ved ikke om det er afprøvet eller om det overhovedet er noget du har lyst til… men en god psykiater ville muligvis kunne hjælpe med den kemiske ubalance.

    • Jeg har været i behandling, siden jeg blev diagnosticeret første gang. Også hos psykiatere. Det er desværre ikke så lige til at slippe af med. 🙂

  • Jeg er SÅ ked af, at jeg ikke længere kan begejstres over et nyt legosæt. Det seneste, jeg fik, står stadig uåbnet i æsken. Jeg håber og beder til, at lego-ånden en dag kommer over mig igen – jeg har ikke givet helt op endnu.
    Til gengæld glædes jeg hver dag over, at jeg stadig kan lege med så meget andet. Jeg leger, når jeg snakker med mine dyr, når jeg laver mad, når jeg lægger haven om, når jeg strikker sjove strømper, og når jeg laver tusind andre ting. Jeg bliver Orphan Annie og synger “Hard Knock Life” hver gang, jeg vasker gulv – og så må folk gerne kalde mig barnlig; men det er så meget sjovere end at bruge livet på en endeløs række af opgaver, der bare skal overstås.

  • Jeg kan sagtens være meget seriøs – jeg er 24 og mange tror ofte, at jeg er meget ældre. Jeg er dog ofte det modsatte. Jeg læser, meget. Jeg har det sidste år læst Narnia-serien og genlæst Harry Potter. To fortryllede og “barnlige” universer. Alt skal ikke nødvendigvis være Knausgård og Dostojevskij. Jeg kan stadig begejstres over vandpytter – og jeg må da indrømme, at da jeg for nogle måneder siden skulle transportere en bambuspind hjem fra min svigermor, så gik der “5 årig med pind i hånden”- i den ..
    Jeg ELSKER jul – på den der helt oprigtige og barnlige måde, hele året, hvilket jeg ikke lægger skjul på. For to år siden indførte jeg julesweatere juleaften. Jeg har to og jeg har lige bestilt en ny med Hogwarts og LED- lys, som jeg også planlægger at have på til julefrokosten med arbejdet.
    Jeg er glad for at have en arbejdsplads, hvor der er plads til at lege og være barnlig. Hold nu op hvor vi pjatter. Mange går i “fjollede t-shirts” og vi spiller bordfodbold, når vi tager pause.

  • Disney har aldrig været min ting, men efter jeg er blevet stedmor, får jeg catchet op på mange af de disney film jeg aldrig så som barn. Og jeg bliver så glad hver gang vi ser en ny film. Tilgengæld er jeg et kæmpe legebarn, og brugte i går en god del af min arbejdstid, i en genbrugsbix, på at spille på gulvklaver, miniharmonika, og at samle og skille en transformerfigur ad, og undersøge alle dens mange features. Jeg er barnligt glad for vand, sne, sommerfugle, sæbebobler, at spille stangtennis, julen, Harry Potter, teen flicks, udklædning, osv. Min mor er ligesådan, og har altid været legesyg. Hvis man trykker på et marmeladelåg, siger det en kliklyd. Min mor og jeg har en stående konkurrence om, hvem af os der kan klikke hurtigst. Jeg elsker det, og jeg elsker at have lært at være legesyg og barnlig voksen, og være glad for de små ting i livet. ❤️

  • Jeg sidder i min sofa med Hemmelighedernes kammer, jeg er igang med Harry Potter bøgerme for gud hved hvilken gang.
    På min reol står der en legofigur af Boba fett jeg selv har samlet, en fungopop figur af en stormtrooper og på væggen hænger et tryk af Doctor whos tardis.
    Jeg er 55 og har ingen kemisk ubalance i hjernen. Du er normal. 😘

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.