Da jeg blev en kjolepige

Annonce for Ellos

Jeg tror, jeg har skrevet en del om det her før. Hvordan jeg altid følte mig forkert som barn. Jeg længtes sådan efter at være mere piget. Jeg var højere end de andre, stærkere, kraftigere bygget. Det sidste er som regel en eufemisme for at være tyk, og det troede jeg også, jeg var. Hele min barndom. Jeg blev jævnligt bekræftet i det, som fx da min veninde i folkeskolen fortalte mig, at hendes far aldrig kunne huske mit navn, men altid bare refererede til mig som “hende den lidt tykke”. Det er ganske få år siden, jeg fandt ud af, at jeg aldrig var tyk som barn. Ikke engang bare lidt. Om det er værre end det faktum, at jeg troede, det var verdens undergang at veje for meget, det ved jeg ikke, men det bidrog helt sikkert til følelsen af, at jeg ikke var fin og feminin som alle de andre piger.

Jeg tror i bund og grund, det er en stor del af grunden til, at jeg begyndte at gå i kjoler. (En anden grund var, at jeg jo senere hen rent faktisk blev rundere og syntes, det var forfærdeligt pinligt, at nogen kunne se mine lår). Og det endte med at blive sådan en “fake it till you make it”-ting, helt uden jeg opdagede det. Indtil en dag jeg sad hos min psykolog og fortalte om det der med, at jeg altid følte mig så maskulin og forkert, da jeg var yngre, og hun sagde: “Og så udviklede du dig til at være den smukke, græske gudinde, der sidder foran mig!” Og jeg så ned ad mig selv og så former svøbt i en af mine elskede maxikjoler, langt krøllet hår og neglelak på mine tæer, og pludselig kunne jeg godt se, at jeg havde siddet lidt fast i den der barndomsforestilling af mig selv. Hallo, jeg gør det sgu da meget godt!

For at gøre en lang historie kort, så elsker jeg stadig kjoler. I alle afskygninger. I dag er jeg også ganske komfortabel i bukser og jeans, men der er stadig et særligt bånd mellem mig og kjoler. Vi er bare BFFs. Anywho, det var en større omvej for at fortælle, at jeg har luret efter pæne sommerkjoler hos Ellos, og her er de, inklusiv links. Husk som altid, at Ellos går op til en str 48 og har derudover en ret imponerende plusafdeling, så der er noget for de fleste. Har man lyst til at se nogle af kjolerne nedenfor på, kan man med fordel stikke over forbi min Instagram, hvor der ligger en try out i min story det næste døgns tid. 🙂 Derudover kan lige nu bruge rabatkoden 460008 og få 40% rabat på sin dyreste vare. Tilbuddet gælder en lang lække mærker, men ikke møbler og kun varer til fuld pris. Koden kan bruges til d. 31. maj, klik her for at komme til Ellos.

Første, anden, tredje, fjerde, femte, sjette, syvende, ottende, niende.

Kommentarer (21)

  • Ååh søde Miriam det kunne være mig der havde skrevet det. Hele folkeskole tiden var jeg “hende den tykke i klassen” og gu var jeg ej. Ja jeg var måske lidt større, men jeg var ikke overvægtig. Og ja for at skjule mine lår, bagdel og mave blev kjoler min bedste ven. Det er de stadig den dag i dag, jeg er ikke helt nået til at acceptere mig selv i bukser endnu. Men jeg har accepteret mig selv i kjoler og kan godt tåle synes af mig selv i et spejl ?

  • Det er så nemt for andre at sige, men du virker altså overhovedet ikke maskulin, hverken som barn eller nu. Derudover er kjoler fantastiske, jeg er selv kjole-pige, ikke fordi jeg ikke ser feminin ud, eller er overvægtig på nogen måde, tværtimod. Men kjoler er jo helt igennem fantastiske, uanset form og farve, der er en kjole til hver person. ?

  • Damn, Miriam. Du er sgu udfordrende for mit budget i denne måned med alle de lækre kjoler, som du finder frem ? . Og tak for endnu en fin artikel – jeg synes du ser skøn ud. Både dengang og nu.

  • Næsten min historie. Jeg var godt nok ikke høj, men var til gengæld den ældste i klassen og tidligt udviklet, så jeg var også hende den tykke (det var jeg selvfølgelig overhovedet ikke). Det blev bare det selvbillede der fulgte mig igennem barndom og ungdom. Desværre blev det lidt en selvopfyldende profeti, da jeg ikke længere er en slank sylfide, men nu er blevet erotisk (prøver jeg at bilde mig selv ind) buttet. 😉

  • Der var også engang en klassekammerats forælder, der sagde TIL 9-årige mig, om jeg fik meget slik derhjemme, siden jeg var så tyk? Jeg var ikke tyk. På nogen måde. Og selv hvis jeg var, hvad fanden i helvede er det så for noget at sige til et barn?

    • Det er fucked up. Jeg skyder en stor del af skylden på vores intense fedtforskrækkelse og problemer med fatshaming på de ældre generationer.

  • Jeg ville ønske, jeg kunne finde ud af at gå i kjoler. Men jeg har det helt omvendt med dem, kommer til at føle mig kæmpestor og skrummelagtig. Især hvis de er løse og flagrende.

  • Jeg har altid været ret høj og som barn var jeg tynd og ranglet. Lange ben + ingen røv + lidt bredere hofter end gennemsnittet = umuligt at finde bukser som teenager. Det resulterede i, at jeg har gået i kjoler siden jeg var 13-14 år og først har vovet mig tilbage til bukser lige før jeg blev 30. Efter så mange år med strømpebukser, er det faktisk virkelig svært at finde bukser der sidder bare halvt så godt.

  • Der er så mange pæne kjoler i Ellos Plus Collection lige nu! Er så sur over at de ikke findes i min størrelse 38/40, men glæder mig samtidig over et mærke der laver smukt tøj til smukke kvinder…

  • Jeg ELSKER også kjoler, men er absolut nødt til at have noget på indenunder, for mine lår er ikke gode venner med hinanden og jeg får sindsygt ondt i dem, når de går og slider op af hinanden. Jeg har fundet nogle gode hotpants at have på under, som tager det værste – men det gør bare at det ikke er lige så luftigt og sommerligt som jeg godt kunne tænke mig :-/ Er der andre, med samme problem, som har nogle gode råd?

    Mit andet problem er sko!! Jeg har en fysisk skavank og kan derfor ikke gå med hæl. Det er nærmest UMULIGT at finde pæne sko/sandaler uden hæl (som i overhovedet! “Jamen, der er jo næsten ingen hæl her!” Nej, men næsten ingen er stadig mere end ingen! Gah!).

    • Sko kan jeg ikke hjælpe med, men med chub rub er der nogle firmaer (fx The Big Bloomers Co.), der har fremstillet shorts til det formål, som måske kunne være lidt mere luftige end hotpants. Jeg plejer selv at bruge Føtex’ shapewearshorts. De shaper ikke særlig meget, men de sidder til, så det ikke ser ud, som om man har noget på indenunder.

    • Man kan få sådan nogle dimser der sidder på lårene lige der hvor de rammer hinanden.
      Jeg kan simpelthen ikke huske hvad de hedder. Men de er super praktiske, især hvis man har lår der ikke er helt vilde med hinanden.

      De koster ikke super meget og man slipper for varmen ved en hel buks.

    • Hej Maria. Kjoler og sneakers er en lækker kombi. Jeg kan heller ikke gå med hæle og jeg har efterhånden et stort udvalg af fede sneakers og andre flade sko. ??

      • Awesome! Tak for råd – både om shorts og sneakers 😀

        L. jeg er virkelig nysgerrig over, hvad det er for nogle dimser! Hvis du kommer på navnet, håber jeg, at du vil sige til 😀

        • Jeg har lige købt nogle “shorts” i Føtex. De er lavet af det samme som strømpebukser og er derfor ikke så varme. Måske kunne det være af interesse? Jeg synes de er rigtig rare at have på 🙂

    • Tips til lår der skarver: rulle deo!!!! Et godt lag på begge inderlår og problemet er løst… og jeg har lår der går meget sammen! Bruger dog for det meste shorts indenunder kjoler hvis de er lidt gennemsigtige… Men engang imellem er det bare rart med lidt luft til måsen ?? Hehe

  • Ej Miriam, jeg så lige på billedet fra dit foregående indlæg og tænkte: “jeg håber, der er nogen, der fortæller hende, hvor godt hun ser ud!” – og så kommer det her indlæg. Hurra for din psykolog, og for at du tager det lidt til dig! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.