Hvor har du fået lavet dine vipper?

Jeg er fra naturens side udstyret med relativt lange øjenvipper. Det er en familieting, min søster har dem også. Lige siden jeg begyndte at gå med mascara (uden er mine øjenvipper essentielt usynlige), er det noget, jeg har fået komplimenter for. Og jeg har lappet dem i mig. Jeg ved ikke, hvorfor lige det kompliment er så meget bedre end alle andre, men det er det altså. Lange øjenvipper var ikke noget, man kunne fake sig til, med mindre man tyede til de kunstige af slagsen, og det var altid meget tydeligt. Næh, mine øjenvipper var en Guds gave, som jeg virkelig satte pris på. Hvis I synes, jeg lyder lidt arrogant nu, så bebrejder jeg jer ikke. Men I må forstå, at jeg altid var hende, der var “kraftigt bygget”, der ikke kunne kontrollere sit hår og som talte lidt for højt. Jeg har aldrig været et elegant menneske, og jeg har helt sikkert aldrig været typen, der væltede mig i komplimenter. Men øjenvipperne. Dem havde jeg.

Og så skete der det, at vippeserum kom på markedet. Og lash lifts og eyelash extentions og alle mulige andre ting i den dur. Og pludselige var det ganske ladesiggørbart og faktisk ret nemt for enhver at få lange, fine, naturligt udseende øjenvipper. Og jeg er nødt til at erkende, at jeg blev lidt bitter. Ikke fordi jeg ikke under andre damer lange øjenvipper, slet ikke. Men fordi det ligesom var den ting, jeg havde. Hvor vover I, at udvande min komplimentmagnet?! 😀

Mit ego råber lidt højt nu, kan I høre det? Det er selvfølgelig ikke en større katastrofe end som så, men jeg har tænkt lidt over hele konceptet i takt med, at skønhedsindustrien virkelig har udviklet sig. Alle os med sørgelige øjenbrynsrester, der aldrig rigtigt kom frem igen efter 90’erne, kan snildt fake os til mørkere, fyldigere bryn. Små læber bliver større med alt fra lipliner til restylane. Den nyeste trend er at snuppe fregnelooket ved enten at prikke sig i ansigtet med en kohl eller ligefrem at ty til Henna for et længerevarende look. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på alle dem, der sidder ude i verden og som mig føler sig let forurettet, fordi deres naturlige øjenbryn/læber/fregner pludselig har fået uventet konkurrence.

Jeg er selvfølgelig afsindigt dobbeltmoralsk, for hvis I noterer jer mine øjenbryn på billedet ovenfor, så ser de overhovedet ikke sådan ud, før jeg går til dem med en pensel. Så i bund og grund er jeg nok mest af alt ret taknemmelig for de mange små fremskridt på beauty-området. Mine øjenvipper savner bare lidt at føle sig special.

I kraft af alle de her meget forfængelige tanker, er jeg enormt nysgerrig efter, om nogle af jer har oplevet det samme? Altså, at man fx er har den fineste, blonde hårfarve naturligt, og pludselig antager alle bare, at den er lavet af en frisør? Eller antager, at I har fået lavet læber? Eller at der har været en kirurg inde over jeres perky boobs? Let me know, jeg synes, det er dødinteressant!

Kommentarer (33)

  • Mit grå hår, som jeg havde allerede midt i 30’erne, men som jeg farvede indtil jeg fyldt 40 år nu som 45 årig embracer 100 %. Og det var lige præcis den grå farve som frisørerne prøver at ramme, men som man ikke kan farve sig til. Mange spørger om det er farvet, for så vil de farves på samme måde. Og alle der spørger kender selv svaret på forhånd. Man kan ikke farve sig til min grå farve og det et jeg SÅ tilfreds med. Endelig kan min krop også noget flot 🙂

  • Hehe. Jeg kan forstå dig! Selvom jeg selv er en af dem, der er begyndt på vippeserum (og nu får mange komplimenter for mine vipper :p) Hos mig er det mit naturligt lyse hår, der altid giver komplimenter. Og mistro ala “har du virkelig aldrig farvet det?” “hvorfor er det så mørkere indenunder??” og den gode “Men du har mørke bryn og vipper”
    Grunden til det sidste er selvfølgelig, at jeg farver mine bryn og vipper 😀 Og om sommeren, hvis ellers solen skinner, bliver det yderste af mit hår ekstremt lyst – men jo ikke den del, der ikke bliver ramt af solens stråler. Åh ja, alle de mysterier 😉

  • Jeg har altid været utrolig glad for mit hår. Langt og tykt og sådan en spøjs blanding af lyse rødlige og helt lyse toner. Jeg får naturlige striber fra solen, fordi noget af mit hår tilsyneladende bliver ret hurtigt bleget af sollys og jeg bliver altid spurgt hvor jeg har fået lavet de lyse striber. “Det ser bare så naturligt ud!” Selv 2 frisører har spurgt hvor ofte jeg får lavet striber og jeg bliver en smule fornærmet på mit hårs vegne. Til gengæld bliver jeg også altid lidt stolt når jeg så fortæller at det er naturligt og folk bliver sådan helt “åååhhh bare det var mig”-agtige.

  • Jeg har de fineste krøller. Dog skal jeg alt for ofte overbevise folk om, at de altså ikke er lavet af en frisør. Det bliver jeg sgu nok lidt mopset over inderst inde.

  • Jeg har lidt balayage-effekt i mit rødblonde hår, som alle frisører plejede at være ved at dåne over – de er stadig meget imponerede, men nu spørger de bare hvem der har farvet det 🙃

  • Det er faktisk lidt sjovt, at du nævner det med den blonde hårfarve, for sh*t man, hvor var jeg i mange af mine spæde teenageår i tvivl om mine 2 kusiner farvede deres hår blond 😅 Til trods for at deres selv har den fineste blonde hårfarve. Men mine kusiner har et lag inden under, som ligner mørke udgroninger, hvilket var det, der fik mig til at være i tvivl. Nu her i mine senere år, ved jeg jo så, at det yderste lag af deres hår var så meget mere blond pga. solens stråler 😄

  • Jeg har et meget langt og utroligt glat – sundt hår. Det når ned til lændet og hvis jeg glattede det i den ene side ville man ikke kunne se forskel. – jeg synes det er snyd at man kan købe sig til langt hår med diverse ekstensions osv, men egentligt nyder jeg bare mit hår.

    Og så er jeg blevet spurgt mere end én gang hvor meget jeg har givet for at få lavet bryster. De er meget ægte – og lidt for store synes jeg selv. Men, oh Well.

  • Ved ikke om det tæller, men en af de ældre damer jeg passer ikke hjemmeplejen sagde fornylig ‘at det var vildt flot, at jeg havde så store læber’, hvilket jeg så takkede pænt for. At hun så fulgte det op med ‘.. har du så fået dem lavet lissom Linse?’ havde jeg ikke lige regnet med. Damen, med viden om kunstige læber, var trods alt midt i 80’erne.
    Og nej, læberne er ganske mine egne, og jeg synes faktisk ikke helt, at de ligner Linses😅😬

    – K

  • Ja! Jeg ved lige hvad du snakker om! Jeg har fint lyst hår, og når nogle spørger om jeg farver mit hår, giver det lidt et gys i mig. For det kan man jo SE at det ikke er farvet!!! For folk der farver deres hår lyst, de kan altså bare ikke få den samme fine lyse naturlige farve som jeg har! Det har jeg ihvertfald ikke ville erkende i lang tid. 😅

  • Jeg har alle dage haft blond hår og helt mørke øjenbryn – som barn blev jeg drillet, som teenager komplementeret og i dag forventer alle, at jeg farver begge dele 😤

  • Preach sister!
    Jeg er født med store naturlig læber, har altid haft dem, altid fået mange rosende ord for dem. Så kom fillers og Kylie Jenner og lipliner og alt det andet og så måtte mine pludselig også være fake 🤷🏻‍♀️ Folk der altid har kendt mig, ved de ikke er det, men nye mennesker jeg møder spørger tit til dem. I got them from my mamma, thanks for asking 😘

  • Virker det der serum til øjenvipper mon virkelig? Efter kemobehandling havde jeg mistet rigtigt mange øjenvipper, særligt på det ene øje – stod i vintermørket og forsøgte at ramme de ca. 24 korte med mascarabørsten. Matas’ bedste vippeserum stod til ca. 1.000 kr., så det blev et nej tak herfra (“så venter jeg bare på, at de selv vokser ud,” lød mit kække svar), men købte dog en serum-mascara. Her knap tre måneder efter har jeg markant længere og flere vipper end før – undervipperne er også længere end før – og jeg kan jo ikke vide, om det er mine egne celler, der bare er så fantastiske til at regenerere sig (noget kunne tyde på det, for mit hår vokser også ret tæt og tykt ud), eller om der er noget om snakken med det serum.

  • Mine næsten sorte kraftige øjenbryn. De er bare så flotte, kræver minimalt vedligehold og er bare pæne. Jeg havde godt nok krise over dem i 00, da jeg ikke kunne få sådan nogle streger som bryn. Men efter “naturlige” bryn er på banen igennem høster jeg komplimenter som aldrig før. Det er både for fyldighed, farve og form.

  • Haha, jeg er et par gange blevet spurgt om jeg gik med bøjle som barn, fordi jeg har så pæne tænder! Men nej, bare tak til gode gener.

  • “Wooow! Er dine krøller ægte?!?” – og det fortsætter, selvom trenden med permanente krøller er faldet ret meget til ro 😅

  • Alle spørger mig altid, om mit hår er naturligt. “Hvordan laver du dine krøller?” “Hvem er den frisør der får dit røde hår, til at se så naturligt ud?” Sågar helt fremmede mennesker jeg aldrig har snakket med før, prikker mig på skulderen og spørger, om de kan få navnet på min frisør. Øh, modernatur og en god hovedpude? Det er ikke nemt at være udstyret med naturlige slangekrøller og rødt hår men gode Gud hvor jeg elsker det!

    • Desperate mom ;-)

      Ej hjælp mig! Min datter har store flotte bløde krøller – når altså hun lige har været i bad og får “krøllecreme” i, men for fanden. Jeg har det glatteste, fineste (umuligt at lave krøller selv med jern!) hår og jeg aner simpelthen ikke hvad jeg stiller op.
      Hvad skal jeg gøre? Skal det virkelig vaskes hver dag, for at være pænt?
      Hun er 5 år – og hun ligner oftest troldepus, og lige nu er det sødt, men jeg vil mægtig gerne lære at gøre det godt for hende😍. Hjælp! Og så har hun i øvrigt også rødt hår (hun bliver dog meget fornærmet fordi det er ikke rødt men orange. Pigebarnet har jo ret, men alle kalder det jo “rødt” 😂) – og wauw det får mange komplimenter. Troldepus til trods 😉

  • Hehe jeg kan genkende det med øjenvipperne.. men også med hår. Jeg fik klippet kort hår for år tilbage. På det tidspunkt og der hvor jeg boede var der ingen piger der havde kort hår. Så jeg følte mig lidt speciel.. et-to år senere og så startede korthårs-trenden for alvor. Og fokus kom ud på alle dem der klippede sig korthåret og hvor seje og modige og smukke de var. Og jeg tænkte bare, hallo jeg var der først 😂
    Men så igen, det var en trend for mange og de voksede deres hår ud igen. Jeg har nu,snart ti år senere, ikke vokset mit hår ud for det klæder mig bare bedre med kort hår!

  • For mig er det faktisk helt omvendt – pludselig blev min store røv et kæmpe win at rende rundt med. Jeg takker Kim K for at jeg nu elsker den istedet for at synes den er lige stor nok 😂

  • Der var en lang årrække som teenager hvor folk spurgte om jeg havde fået lavet mine krøller – altså som i, at som udgangspunkt havde jeg selvfølgelig. De ser bare overhovedet ikke “lavede” ud.😂

  • Jeg bliver ofte spurgt om hvilken læbestift jeg bruger.
    Men jeg bruger aldrig læbestift.
    Jeg har bare naturligt meget røde læber.

    • Jeg spurgte en ung kvinde, jeg mødte til en polterabend, om det samme, og hun blev helt rørt, for hun havde åbenbart altid hadet sine røde læber. Så trist, for de var virkelig flotte!

  • Jeg har små, helt runde bryster, der på ingen måde er påvirket af tyngdekraften, selvom jeg er 34 år. Bliver ofte spurgt, om det er mine egne eller om jeg har fået foretaget et løft.

  • Jup, mit mørke-mørkebrune lange, tykke hår med en masse farvespil – det blev i mange år antaget for at være farvet … men nix, it’s all natural… Nu er der så endnu mere farvespil i form af en masse grå hår 🤣

  • Jeg har altid haft lysblondt hår – og har det stadig i en alder af knap 45 – og har i mine unge år fået mange kommentarer om, hvor ofte jeg afblegede det, ej det kan da ikke være ægte, osv. Det har nu aldrig generet mig at få den slags kommentarer. For det ER jo ægte.
    Men mit hår har nu aldrig været noget, jeg var i særlig grad glad for. Det var der jo bare. Faktisk har jeg ofte drømt om en anelse mørkere hår, netop fordi meget blondt hår nemt kan se lidt fake ud, særligt om sommeren.

  • Jeg oplever tit, at folk spørger, hvor tit jeg får farvet mit hår lyst. Åh, hvilken fantastisk følelse det er at sige, at jeg skam er helt naturlig 😊

  • Jeg har, i en alder af 48, snart 48, kun få grå hår, og labber det i mig, når nogen komplementerer der 😄

  • Hos mig er det det samme. Jeg har fra naturen lange mørke vipper og, måske endda endnu bedre, perfekte mørke bryn som jeg end ikke behøver at plukke for at de er fine. Jeg er taknemmelig og glad. Sparer jeg trods alt mange penge på at lave det om.

  • Jeg er bare glad for at den store numse a la “squat-røven” er blevet moderne, for sådan har min set ud i maaaange år. I 00’erne var det umuligt at få et par bukseer den kunne skrues ned i, men nu vil alle gerne have sådan en røv og bukserne passer bedre. Alle tænker at den er kommet ved gård træning, men jeg hader at træne.
    Heldigvis er den lavet af lige dele Nutella og rosevin 🙂

  • Jeg kan hoppe med på hårfarvnings-vognen: naturlig blond med striber lavet af solen.

    Dine vipper er virkelig flotte. Gu’ ved, hvad der ville ske, hvis du brugte vippe-serum? Ville de så gå helt op til øjenbrynene? Det kunne være, at du kunne starte en ny trend …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.