Opskrift: One pot pasta med broccoli, bønner og pølse

p3261621

One pot pasta er en genistreg af de større – især når man ikke ejer en opvaskemaskine. I går smækkede jeg lidt tilfældigt en variant sammen på tøm-køleskabet-maner, og den blev overraskende god, så hermed den forlangte opskrift.

Til to personer:

130 gram pasta (jeg brugte fuldkornsskruer)

5 dl mælk

En halv dåse hakkede tomater

Et halvt hoved broccoli i buketter

100 gram friske bønner

200 gram pølse

En klat smør

En håndfuld cherrytomater

Salt, peber, krydderier efter ønske

 

Fremgangsmåde

I en gryde kommes pasta, mælk, dåsetomat, broccoli samt valgte krydderier. Jeg valgte hvidløgspulver, oregano og timian foruden salt og peber. Bring blandingen i kog, skru ned for varmen og lad det simre i omkring 10 minutter.

Når skruerne er et par minutter fra at være al dente, tilføjes bønner og pølse. (Jeg foretrækker mine bønner så sprøde, som de kan være, vil man hellere have den bløde variant, kan man smide dem med fra start i stedet). Smid desuden en god klat smør i for at samle saucen.

Top med friske cherrytomater og server.

That’s it! Man kan skifte ud med andre grøntsager efter behov, og hvis man ikke lige ligger inde med en rest middelmådige grillpølser, som jeg gjorde, så tænker jeg umiddelbart, en god chorizo ville være lige i øjet her.

p3271646

Kommentarer (2)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.