Jeg er jo Bridget Jones #289

Hele historien, del 13

won-young-park-46706Del 1del 2del 3del 4del 5del 6del 7del 8del 9del 10del 11, del 12.

Da vi forlod historien sidst, havde min psykolog lige fortalt mig, at Redaktøren var psykopat. Som flere af jer ganske rigtigt påpegede, kan hun selvfølgelig ikke definitivt vurdere det ude fra mine fortællinger alene uden at have mødt ham, men det var heller ikke målet for den udmelding. Målet var at hive mig ud af den rosenrøde forestilling af ham, jeg insisterede på at holde fast i. Hun anbefalede mig at gå hjem og researche psykopati for nærmere at blive klog på Redaktøren og mit forhold til ham. Så det gjorde jeg. Og fandt beskrivelse på beskrivelse, der i de mindste detaljer forklarede Redaktørens personlighed og opførsel. Lister som denne. Alle brikkerne faldt på plads. Fra de positive sider som charmen, intelligensen og den kæphøje attitude til alle de skrækkelige. Løgnene, utroskaben, manipulationen. Især sidstnævnte, der betyder at jeg selv den dag i dag har svært ved at stole på mine egne følelser, for han fik dem altid bagateliseret, vendt om, fortalt mig, at jeg overreagerede, at der var noget galt med, hvordan jeg følte. Noget galt med mig. Der var bortforklaringerne, den manglende evne til at tage ansvar for egne fuck-ups og den evige trang til at skyde skylden på alle andre. De enorme ambitioner og storslåede planer, som aldrig blev til noget. Løfterne, der aldrig blev overholdt og ligegyldigheden over for, hvordan det alt sammen påvirkede mig. Det hele var der – også ting, jeg tidligere havde været blind for.

Se, man skulle jo tro, jeg på dette tidspunkt endelig blev klogere. Men nej. Halvandet år nede under gulvbrædderne var ikke noget. Jeg skulle partout se, om jeg kunne komme længere ned. (Spoiler: Det kunne jeg!) Så jeg reagerede på samme måde, som jeg reagerede, da jeg fandt ud af, at Redaktøren havde været mig utro: Jeg blev lettet. Det er helt absurd, men jeg havde gået rundt med en konstant følelse af, at det ene og alene var mig, der havde ødelagt vores forhold, og nu var der pludselig en forklaring på det hele. Han havde også fucket up. Og når vi nu begge var fuck-ups, så passede vi jo tydeligvis perfekt sammen. Der var tilsyneladende intet i hele verden, der kunne overbevise mig om, at Redaktøren ikke var mit livs kærlighed. Jeg kendte ham jo. Og jeg elskede ham alligevel.

Suk.

Min store åbenbaring faldt sammen med, at Redaktøren igen blev single. Og jeg syntes, det var en fremragende idé atter at kontakte ham. Så det gjorde jeg, han var ganske modtagelig, og vi startede noget et-eller-andet op igen. Han besøgte mig i Århus, vi tog på getaway til Aalborg (hvor vi i sin tid blev kærester), og da jeg fandt en lejlighed i København, hvor en hurtig beslutning var nødvendig, og jeg sad fast i Århus, tog han frivilligt ud og sagde god for den. Ingen ko på isen, og håbet var lysegrønt. Måske skulle det alligevel være os?

Min flytning havde som sådan ikke noget med ham at gøre. Beslutningen blev truffet, da han endnu var i et forhold, og planen var, at jeg skulle flytte sammen med en studieveninde, og vi begge skulle rykke over til Københavns Universitet. Så jeg sagde min lejlighed op og begyndte at planlægge, men da vi nærmede os, sprang veninden fra. Og jeg sad tilbage med lidt af et dilemma. Flytte eller ej? Jeg besluttede, at det var bedst at flytte. Det havde været en hård tid, og jeg trængte til en ny start. Desuden var jeg blevet lun på København og alle dens muligheder. Hvad, jeg ikke havde kalkuleret med, var, at det er virkelig, virkelig dumt at flytte til en ny by uden et netværk, når man er diagnosticeret med svær depression og angst (som på dette tidspunkt ikke var diagnosticeret, men ikke desto mindre temmelig effektivt) og ikke rigtigt har kræfter eller overskud til at danne nye bekendtskaber. Den eneste, jeg kendte i København, som jeg var tryg ved, var Redaktøren. Det kunne selvsagt kun gå galt.

Og det gjorde det.

   

42 kommentarer

  • Enelleranden

    Du skriver vildt fedt!

    Elsker dit flow hvor super alvorlige passager bliver opfulgt af åndssvagt sjove punchlines.

    Ved godt du ikke skriver din historie for underholdning, men du kan virkelig noget med ord i den retning..

    En god serie skal binge-watches, så det var lige før jeg skreg NEEEEEEJ da jeg opdagede den ikke var slut. 😀

    Det er ikke for at være nedsættende, men selve historien er jo ret kliché.. Man bliver jo nærmest træt af at vi mennesker aldrig kan lære det, når vi har hørt historien om en der forelsker sig hovedløst i den forkerte 1000 gange før. Men vi er åbenbart nogle der absolut bare skal stikke snuden frem og få en lussing af livet.. Helst 10 gange før vi fatter det..

    Jeg siger ikke at nedturen ikke er ægte for dig, eller andre, men hvis man skal være lidt kynisk er selve historien jo temmelig dum.

    Men måden du fortæller historien er nøgent, intelligent, barskt og sjovt!

    10 tommelfingre op

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Tak for de venlige ord! Ja, det er megakliché at forelske sig i den forkerte – det tror jeg de fleste af os har prøvet. Men det er nok alligevel en anelse færre, der har prøvet at forelske sig i en psykopat og samle et utal af psykiske sygdomme til sig på den front, så på den måde tror jeg alligevel, min historie på visse punkter skiller sig ud og kan hjælpe nogen. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andrea NS.

    Hej Miriam. Har læst alle indlæggene omhandlende Redaktøren (ikke at jeg ikke læser dine andre indlæg også :)), og der er en ting jeg tænker på.. ved ikke om du kommer ind på det senere måske, men spørger lige alligevel. Hvordan har du det i dag med, at han og hele forløbet har taget så meget af dit liv? Jeg mener, som du også selv har været inde på, så gjorde det jo også noget for dine år på universitetet – at du ikke havde noget socialt osv. Altså at du også havde det så dårligt, at der ikke var overskud til så meget andet.
    Jeg håber, du kan se hvordan jeg mener det. 🙂 Intet ondt på nogen måde, elsker at læse med, du er min yndlingsblogger! Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Intet ondt taget overhovedet! Jeg regner med at slutte føljetonen af med et indlæg om, hvordan jeg har det i dag. Så det kommer! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Det er sådan en stærk og barsk og brutal fortælling og du (be)skriver (den) så godt.
    Jeg er spændt (i mangel af bedre ord) på at høre, hvordan eller hvornår du kom over ham/kom videre, hvis du er det – det håber jeg. Jeg føler nemlig selv jeg sidder lidt fast efter denne her mand, der kom ind i mit liv. Jeg kredser fortsat om ham og har rigtig svært ved at komme videre, selvom det vist er ret klart, at det bare ikke skal være os. Håber er selvfølgelig, at jeg på et tidspunkt kan parkere ham og være ligeglad med ham.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det er også drønsvært. Det kedelige svar er tid… Men det er svært at bruge til noget, når man sidder i det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil sige som Mathilde. Du er rigtig god til at skrive. Du gør det levende, selvom det tydeligvis har været hårdt at opleve og sikkert også svært at skrive.
    Og så får du altid lavet en god cliffhanger i denne føljeton.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er fantastisk god til at skrive, Miriam. Det er virkelig noget som fanger mig! Venter altid spændt på næste afsnit – hvor mange kommer der i alt?

    Jeg er vokset op med en psykopatisk mor, så jeg har virkelig antennerne ude for hvilke mænd jeg møder. Faldt alligevel i og blev forelsket i en psykopat…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Jeg regner med at være færdig om max to afsnit, men jeg har taget fejl før!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Miriam

    Dette er en lidt sjov kommentar… for jeg læser ikke hele historien, kan simpelthen ikke uden selv af få det dårligt pga. Mine oplevelser. Jeg skimter dog lidt nu og da. Og vil bare sige at jeg syntes du er meget modig at lægge historien ud på den her måde, jeg kunne ikke.
    læste det første par linjer i dag (så var min panik under overfladen og jeg stoppede) sådan nogle psykopat kærester kan ødelægge meget, min behandler sagde også at min eks lød som en hun ville give diagnosen psykopat, og da jeg læste om det så, ja alt gav nu mere megning (så meget sådan noget kan give megning)
    Så lige et kram her fra, bliv ved med at skrive historien, selv om jeg altså ikke kan holde til at læse den.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det kan jeg godt forstå. Nogle gange er nogle ting bare for svære at læse. Men jeg lover at skrive videre! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg er selv kommet ud af et forhold med en psykopat (ja, så kan vi diskutere det med selve diagnosen, men det er nu ikke så vigtigt)… Det tog mig flere år, at komme til den erkendelse og det tog mig flere år, at sige fra efter jeg havde sagt fra og selvom jeg i dag er kommet til et sted i mit liv hvor jeg har formået at bevæge mig videre og trives igen, sidder dén del af livserfaringen endnu lidt tungt i kroppen på mig. Jeg kommer aldrig tilbage til der hvor jeg var dengang, og det der er tilbage er “heldigvis” kun minder 🙂 Men forstår dig så inderligt dybt i dine ord og alt det, der står imellem dem!

    Det jeg egentlig bare ville sige er, at jeg læste den bog som hedder “Hverdagens Psykopater” og den var det første skridt på vejen til at forstå. Få den “teoretiske” vinkel på de tanker, der fór forvirret gennem mit hoved og som jeg ikke har kunne forstå tidligere.

    At læse bogen var for mig en rutschebanetur, jeg både grinte og græd mig gennem hele bogen, det var som en rejse, hvor jeg gennemgik hele historien, det gode og det dårlige, og det var rystende læsning. Selv de citater, der blev givet som eksempler i bogen, var citater eller udtryk som min daværende kæreste også brugte 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Der findes virkelig meget god litteratur på området – jeg anbefaler også at læse op udover at gå til psykolog.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Du har virkelig en helt særlig måde at skrive på – man bliver så fanget!
    Jeg synes det er en skræmmende fortælling og specielt efter at have set den liste, der er bare så ting fra dine indlæg og mange punkter fra listen der passer på min venindes kæreste og det er virkelig svært at stå på sidelinien og vide at hun nok er godt på vej ind i noget af det samme som du har været igennem :-/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Av, den er svær. Hvis hun virkelig er ramt, så skal hun opdage det selv. Det bedste, du kan gøre, er at være der for hende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • H

    Åh jeg har været der med en chef dog og det tog et godt stykke tid at få ham ud af systemet, og folk forstår det bare ikke, men når man var i det, var det noget andet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Man bliver vitterligt en lille smule sindssyg, tror jeg. Rent logisk giver det ingen mening.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mona B

      Jeg har haft utrolig svært ved at forstå, hvorfor mit kære familiemedlem kunne blive i et forhold med en mand med psykopatiske træk, men da hun endelig kom fri, sagde en psykolog til hende, at hun skal være forberedt på, at hun aldrig kommer til at opleve en så stormende forelskelse, som den hun oplevede med ham. Og hvis hun gør, skal hun skynde sig at løbe sin vej.
      Det gav mig en helt anden forståelse for, hvorfor hun blev i så lang tid. Hun oplevede den vildeste lykke i den første tid, og blev ved med at holde fast i, at det kunne blive sådan igen, hvilket det også var i små, korte øjeblikke.
      Det er det, de kan, de manipulerende sataner.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Louise

    Tak for at du deler ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Åh, hvor jeg har lyst til at give dig verdens største kram, et glas rødvin, en smøg eller en Ben & Jerry, hver eneste gang jeg læser de her indlæg. Du er så stærk at du deler det med alle os, og det er så unikt et indblik at få i hvordan vi bliver som vi gør på godt og ondt. Jeg ved slet ikke, hvordan du kan skrive så sobert om ham! Jeg er fuldstændig imponeret over din fatning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det har også taget en del år at nå hertil, og jeg taler heller ikke altid sobert om ham uden for bloggen. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Hvor længe varer historien ved? Misforstå mig ikke, jeg læser interesseret med under hver del og tjekker dagligt din blog – men det har kørt siden februar nu og er gået fra at være en uh-hvor-spændende-og-genkendelig-fortælling til at være trukket så langt at det mest af alt minder om en af de romantik historier der befinder sig i ens bedstemors gamle ugeblad. Som om det kun handler om klik på bloggen fremfor kvalitet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Sjovt som vi foretrækker forskellige tempo. Ja, jeg ville elske hvis der kom et nyt indlæg til historien oftere, men det er bare fordi jeg synes den er så rørende og så genkendelig. Jeg synes slet ikke den skal kortes ned, den er perfekt, som den er 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Hvis du ikke synes, historien er interessant, vil jeg endelig opfordre til at lade være med at læse med. Men nu er det jo virkeligheden og ikke fiktion, så jeg kan ikke så godt ændre på indholdet. Jeg har ikke tænkt mig at redigere i det for at gøre det mere spændende. Det skete, som det skete. Det ville være hamrende uægte. Jeg har sagt, jeg vil dele hele historien, og det er det, jeg gør. I så mange detaljer jeg har behov for, fordi jeg skriver historien for min egen skyld, ikke for at underholde masserne. Jeg bliver fandme ked af, at du insinuerer, det handler om kliks, og det er kommentarer som den, der gør, at man mister lysten til at dele noget så personligt som dette. Det er i forvejen røvsvært. Husk på, at det er mit liv, vi taler om.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      ❤❤❤❤❤

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      Godt svar, Miriam. Sikke en kold og kynisk kommentarer. Det er netop ikke blot en fiktiv dameblads fortælling og jeg tænker også at du fortæller den i det tempo, du kan rumme. Det kræver nok en smule guns at lægge det ud på nettet og det er måske nemmere i bidder tænker jeg, end bare at kaste det hele ud på én gang. Ej det andet der er simpelthen så strengt skrevet!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hanna M

      Jeg har aldrig forstået at nogle føler en trang til at blande sig i hvad og hvordan bloggere driver deres blog. DERES blog.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tarkoflen

      Det var da en ualmindelig tarvelig kommentar! Hvorfor føler man behov for at smide sådan noget op især til så personligt et indlæg?
      Miriam jeg er tosset med dig! Din skrivestil, din personlighed og din evne til at skrive både de lette og tunge indlæg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine L

      Som jeg har forstået det, er historien delt op i mange mindre dele fordi det simpelthen er rigtig hårdt at gennemleve det hele og skrive det ned (mener at du Miriam på et tidspunkt har skrevet noget om det?). Det har jeg fuld forståelse for, og jeg har enormt meget respekt for at Miriam kan og vil dele sin meget personlige historie med os. Det kræver sgu virkelig mod.! Så hav lige lidt tålmodighed og situationsfornemmelse.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det er helt rigtigt, Josephine. Det er også derfor, der lige har været en måneds pause i føljetonen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • S

      Enig med alle jer andre. Derudover, får man også hver del mere ind “under huden”, fordi man kan nærlæse hver del, fremfor hvis det bare var hele historien samlet. Man forstår det mere på en eller anden måde, fordi man hver gang får muligheden for, at tænke over det bagefter. Historierne hører sammen, men får alligevel lov til at stå lidt alene i temaer. Så velskrevet! Så smertefuldt. Så “av” at læse. Hvor er det sejt du deler, men også vigtigt. Det er netop det fantastiske med sådan en blog – at andre mennesker kan relatere, så de ikke føler sig alene. Jeg håber aldrig de negative kommer til at vægte mere end flertallet og at din lyst til at dele forsvinder. Det ville simpelthen være så ærgerligt.
      (Jeg har haft en chef i 4 år under finanskrisen, som desværre fik mkg ned på samme måde. Gjorde mig blind og afhængig og jeg troede aldrig jeg skulle komme ud af hans spind af løgne. Han nedbrød mig totalt. Det tog 4 år at komme nogenlunde ovenpå igen).

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Øøøv, en træls kommentar 🙁 Var den ikke bare liiiidt ligegyldig at skrive? Øv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Tak fordi du deler, søde Miriam. Jeg følger interesseret med og føler virkelig smerten i dine ord – du formulerer dig så præcist og indlevende, så man virkelig forstår alle de meget ubehagelige og voldsomme oplevelser. Al hel og lykke fremover med kærlighedslivet. Hilsen Emilie.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Charlotte

      Miriam du skal bare vide at du hjælper rigtig mange med din historie. Jeg var selv ude for en kæreste der mindede lidt om for nogle år siden. Og det tog mig lang tid om at komme mig igen, selv om det var mig der endte med at gå. Det at du sætter ord på og linker til lister gør at jeg får bedre forståelse for hvorfor jeg reagerede som jeg gjorde dengang. Jeg følte bogstaveligt talt at jeg var ved at miste forstanden. Nu giver det hele meget mere mening. Det var ikke mig den var gal med, det var ham der havde psykopatiske manipulerende træk. TAK!
      Og du skriver fantastisk. Jeg ser frem til hver bid af den historie og har fuld forståelse for hvor hårdt det må være. Mellem hver del får jeg så til gengæld et godt grin ud af mange af dine andre indlæg hver dag. Du er fantastisk for mit humør 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sara

      Miriam, du er sej, modig og fantastisk. Majas syn på verden er tydeligvis ret snævert.
      Jeg håber du vil se på hvor mange mennesker du hjælper med din historie <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Tak til de af jer, der bakker mig op og til dem, der får noget rent personligt ud af, at jeg fortæller. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Xxx

    Jo længere du kommer ind i historien, jo mere har jeg lyst til at give dig kram og is❤️❤️
    Jeg er samtidig mega skræmt, for tjekkede lige listen for sjov, og opdagede at jeg kunne sætte kryds ved næsten det hele, når jeg tænker på en veninde jeg brød med for 1,5 år siden😳😳😳 det kan forklare mange af de følelser som bruddet med hende har medført.
    Tak fordi du deler din historie❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Jeg tror, de fleste er stødt på en psykopat på et tidspunkt i deres liv. Det er bare de færreste, der er klar over det, men derfor kan det stadig have en del konsekvenser – især hvis man var tæt på hinanden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Nogle gange føler jeg, at du har skrevet en historie om mig 🙁
    Kan genkalde alle følelserne, alle tankerne, alle “Ahhh jamen vi ER et godtmatch” vrangforestillingerne.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er jo Bridget Jones #289