Jeg er jo Bridget Jones #267

giphy-11. Min instavenlige plante er død. Jeg nåede aldrig at tage et billede af den til instagram.

2. Jeg skal holde op med at tage min telefon, når det er et nummer, jeg ikke kender. Jeg kan ikke finde ud af at sige nej til telefonsælgere, og således skiftede jeg for et par dage siden elselskab. Forhåbentlig var det en god beslutning.

3. Men nu hvor jeg sandsynligvis kommer til at spare en mindre formue på mine elregninger, så gør det måske heller ikke så meget, at jeg i et svagt øjeblik kom til at lægge en ordre hos Boozt. Nej, jeg har ingen penge, men lige i dag kører de altså 15% ekstra på udsalget (brug koden EXTRASALE), og I ved for fanden, hvordan jeg har det med rabatter på rabatter! (Reklame-/affiliatelink.)

4. Det gik lige så godt med at være sund. Men så fik jeg gnavesår af min trænings-BH og måtte holde et par dages pause, hvilket selvfølgelig betød, at jeg røg helt over i den anden grøft og spiste burger tre dage i streg. I’m nothing if not thorough.

5. Nogen har unfriended mig på Facebook. Jeg har brugt to dage på at prøve at finde ud af, hvem i alverden det kan være, og jeg er helt med på, at det nok ikke var en særlig vigtig person, når jeg ikke kan regne ud, hvem der mangler på min venneliste, men det irriterer mig alligevel!

6. Jeg er faktisk ret sikker på, at jeg har haft ovenstående punkt med i en Bridget før.

7. Celine Dion kommer til Danmark, og hendes koncert blev udsolgt på 16 minutter. Jeg vidste ikke engang, billetterne var blevet sat til salg, og jeg er simpelthen så muggen over at være gået glip af det, men hvis man siger det højt, så griner folk af én. Hallo, fuck jer, Celine var the shit i mine tidlige teenageår!

8. Gik for et par dage siden og var decideret chokeret over, at nogen havde stjålet min cykellygte. Fra vores aflåste gård. På Østerbro!

9. …Indtil de gik op for mig, at jeg havde lagt den i min jakkelomme, som har et meget stort hul, hvorfor den var faldet ind i jakkens fór. Jeg er slet ikke tjekket nok til at bo på Østerbro.

10. Har set så meget How I Met Your Mother på det sidste, at jeg i mandags tog mig selv i at bede et andet menneske om en high five. Det der, det stopper lige nu.

Kommentarer (28)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.