Hvornår bliver uenighed en dealbreaker?

“Banko!” (+øl, sko og grimme julesweatere.)

collagegjuiSponsoreret as fuck. Selve indlægget er sponsoreret af Roccamore, og derudover fik vi til eventet allervenligst leveret gratis (og virkelig mange!) øl samt en god mængde bankopræmier. 

Der kom nogen! Hurra! Faktisk kom der ret mange. Heldigvis var I allesammen virkelig søde, og der var hyggelig og meget snakkesalig stemning fra starten. My kind of people! Og så var der simpelthen så mange julesweatere i huset, at det gjorde mig lykkelig helt ind i hjertet! Jeg kom først i tanke om, at jeg selvfølgelig skulle have fotograferet dem allesammen, da alle var gået, og jeg hev min egen, efterhånden virkelig skidt lugtende trøje over hovedet. Akryl er noget fanden har skabt! Der burde faktisk have været en præmie for bedste grimme sweater. I så fald var den gået til hende, der kom i en med påskriften “Merry Christmas, ya filthy muggle”, som jo er en aldeles fremragende referencejoke-kombination af Harry Potter og Home Alone. Jeg var solgt!

collagehjkhjkI forhold til mange i salen var jeg mildest talt en banko-novice. Jeg havde gjort mit bedste for at lære den rigtige banko-lingo, men et par stykkede glippede alligvel. “88 – to tykke damer!” sad sjovt nok fast. Det var værre med “16 – kys din kæreste på rejsen!” What? For at skjule min dundrende uvidenhed, sjussede jeg mig ihærdigt igennem med en solid omgang far-humor. Jeg føler faktisk måske lidt, jeg skylder en undskyldning på den front. De af jer, der var der, ved nu helt personligt, hvorfor jeg så sjældent når videre fra første til anden date. Jeg bliver seriøst plat, når jeg ikke føler mig på hjemmebane! 😀

Spændingen i lokalet steg i takt med, at præmierne begyndte at blive uddelt. Det fede ved banko er, at man altid kan mærke, når det er lige op over, at nogen får det afgørende tal, og der breder sig derfor en vis uro, mens folk simultant holder vejret i håb om, at det næste tal er deres. Og når der så endelig bliver råbte “banko!” udbryder hele salen et fælles “neeeeeej!” Undtagen vinderen, forstås. Vi arbejdede os langsomt op mod hovedpræmien, som var et par valgfri sko fra Roccamore, og jeg har simpelthen ikke oplevet så anspændt en stemning, siden jeg på tredje semester havde en papegøjeprøve i sproghistorie. Shit, den trak tænder ud! En vinder fandt vi dog til sidst, og hun blev meget glad. Men åh, det er svært ikke at skrive klichéen om, at jeg ville ønske, I allesammen kunne få lov til at vinde. Især når vi nu havde været så feje at lade jer gå og prøve alle de forskellige par, så I rigtigt kunne blive forelskede.

collagehjklOg apropos forelskelse, eller egentlig ikke særlig meget apropos, så var der faktisk en enkelt mand i huset (bortset fra ham fra Roccamore, men han tæller ikke lige). Selfie-manden! Jeg havde givet ham en fin, lille nissehue på, og så stod han der og pyntede som en slags meget stationær stripper. Nydelig, no?

Overordnet set var I simpelthen en bragende succes, og jeg er så glad for, at I gad komme allesammen. Og som jeg nærmest råbte ind i hovedet på halvdelen af jer, mens I var på vej ud af døren med en ekstra øl under armen, så håber jeg virkelig, at vi kan afholde flere events i fremtiden. Gerne med plads til endnu flere. For hold kæft, hvor er det hyggeligt…

   

11 kommentarer

  • Caroline

    Hvor lyder det hyggeligt, og hvor ærgrer man sig over ikke at bo i området!
    Har btw selv købt juletrøjer, så nu ejer jeg en 12 stykker (not even ashamed). Mine yndlingsreferencer er dog til Game of Thrones med trøjen “Winter is coming” og “Let it snow” med et billede af Jon Snow.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det var simpelthen så hyggeligt!!! Jeg var vild med far-humoren, skoene (Wauw!), min præmie, øllene og din søster:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Det var SÅ hyggeligt! Jeg kom jo alene, men faldt hurtigt først i snak med en pige, hvis veninde så kom og joinede og så en enkelt mere som vist også var der alene. Mere mere mere! Haha. Jeg er tosset med det! Og du er sød når du er plat 😉 :p

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Jeg synes, folk var så gode til at snakke med hinanden! Det var virkelig dejligt at se, for jeg havde også en del praktisk at se til undervejs og kom ikke så meget rundt, som jeg gerne ville..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrissen

    Jeg vil sådan ønske at jeg havde set dit opslag lig med det samme, så jeg kunne have tilmeldt mig. Øv! Stemmer for flere events 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Tusinde tak for et fint event! Det var så hyggeligt, og jeg er lettere lykkelig for den lakridspibekalender jeg vandt 😁 Det betalte sig virkelig med den grimme sweater der gav ekstra lod 🙈 Jeg vil dog sige, at jeg er glad for du ikke fik foreviget mim sweater 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      Så misundelig på lakridspibe kalender vinderne! 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Uuuh, de var også populære, de kalendere. Næste gang dobler vi op på præmier! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvornår bliver uenighed en dealbreaker?