New Love: Roccamore Miss Presley

IMG_3434IMG_3454

Annonce: Skoene er en gave.

Den her går ud til de af jer, der var med på Snap (miriam.poulsen) og instagram, da jeg for en uges tid siden var til event hos Roccamore, og vi i fællesskab forelskede os hovedkulds i det ene par sko efter det andet. Skohimlen.

Jeg har fulgt med på sidelinjen, siden dengang Roccamores hovedarkitekt, Frederikke, på Kickstarter råbte op om, at hun faktisk godt kunne tænke sig at lave smukke højhælede sko, der samtidig var komfortable. Oxymoron? Man skulle næsten tro det, men skidtet funker faktisk! Roccamore laver noget så umiddelbart selvmodsigende som ortopædiske stiletter, og hvis man tvivler på, om det rent faktisk kan lade sig gøre, vil jeg gerne lige henvise til den her artikel.

Man kan både se og mærke forskellen inde i skoen. Foden bliver støttet på en helt anden måde, og man går reelt på en lille pude. Så altså, de af jer, der sukkende kommenterer: “Gid, man kunne gå i sådan nogle sko”, når jeg flasher eksemplarer fra min højt elskede, men jævnt upraktiske skosamling: Det kan I nu. No bullshit.

Jeg er meget glad for mine gratis sko, som er noget nær det perfekte par støvler, men jeg vil gerne understrege, at det her helt uden gratis gave stadig havde været et fabelagtigt koncept, som jeg gerne vil bakke op om. Udover at være sindssygt smukke og tusinde gange mere behagelige end de gennemsnitlige stiletter, så bliver Roccamore også håndlavet i Italien, så der er tale om virkelig god kvalitet. Og så er det selvfølgelig dansk design.

Also, er man som undertegnede måske lidt en fattigrøv, der ikke pt har penge på kontoen til et par sko af denne kaliber, kan man med fordel holde øje med bloggen de kommende dage… 😉

IMG_3441

Kommentarer (14)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.