Shhh... #115

Status

collage...

  • Jeg har mellemørebetændelse på dag to. Det er simpelthen for morsomt at sidde med sådan noget som granvoksen. Især fordi jeg ikke var typen, der havde det som barn og derfor kiggede sært på klassekammerater, der fik lagt dræn i øret, fordi jeg hørte det som “gren i øret” og virkelig ikke forstod, hvad det skulle gøre godt for.
  • Til gengæld får jeg misbrugt Snapchats funktioner ret heftigt. I vidste nok ikke, at Jennifer Lawrence kunne rocke en sygdomsfrisure som mig?
  • Vi skal have renoveret face og altaner i min andelsforening, og de starter bogstaveligt talt dagen efter min specialedeadline. Jeg kan næsten ikke forstå, at man kan være så heldig. Arbejdsro, fuck yeah.
  • Jeg har konkluderet, at tv-forfatterne bag “Det lille hus på prærien” var ret ateistiske anlagt. Jeg synes i hvert fald, det er komisk, at hver gang en bonde takker Gud for sin fantastiske høst, så kan man være stensikker på, at den er forsvundet 10 minutter senere. Tornad0, ildebrand, you name it. Pist væk var den. (Det ville også forklare, hvorfor Bringing In the Sheaves er noget nær den eneste salme, der bliver sunget i Walnut Groves kirke. Forfatterne kendte nok ikke andre.)
  • Der er kommet en vaskeægte lønseddel i min eBoks. Altså, den er jo hverken stor eller prangende, men den er der, og den gør mig underligt stolt.
  • I den mindre fejringsværdige ende er der også kommet et brev fra min forsikring om, at jeg ikke længerer kvalificerer til en ungdomsforsikring, fordi jeg er fyldt tredive. Yes yes, godt med salt i såret.
  • Jeg ville virkelig, virkelig ønske, der var en app, der kunne fjerne alt med Inger Støjberg fra min Facebook. Selv hvis den erstattede hende med en Kardashian.
  • Jeg mugger i øvrigt også lidt over, at vi er i 2016, og der stadig ikke findes en service, der på 45 minutter kan levere andet end bare pizza. Fx Strepsils. Eller hundehvalpe.
   

10 kommentarer

  • Maja

    Hvoooooor kan man se Det Lille Hus På Pærien. tell me now, please.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miriamsblok

      Man kan enten købe serien på dvd, eller hvis man ikke er bleg for at bryde loven, så kan man torrente den. Jeg tror ikke, der er en streamingtjeneste, der har den, desværre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lykke

    Sådan en service findes der såmænd også 🙂
    Favor Drop hedder den og den leverer alt du bestiller, selv tøj eller strepsils.
    Du skal bare skrive en SMS med de ting du skal bruge og din adresse – det koster 40kr i levering og så vidst også
    10% af det beløb de har handlet ind til dig for. 🙂
    Deres nummer er 71 33 74 26.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte K.

    Det findes jo – ringogbring.dk 🙂 hehe – endnu en måde at ruinere Miriam på :))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miriamsblok

      Oh noes, det havde nok været bedre, at jeg var forblevet i uvidenhed! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Der findes en sted i kbh hvid dy kan få alt muligt mærkeligt leveret. Kender dig ikke leveringstiden.
    Læste om det på en blog for nogle måneder siden, men da jeg ikke bor i kbh var det ikke så interessant for mig ar jet bed mærke i navnet. Men måske nogle af dine øvrige læsere gør.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Blok-funktion på FB kan virke, hvis du ikke allerede har den sat til? Har brugt den på både Inger Støjberg og Anders Samuelsen, så hvis folk jeg kender liker deres shit, så ser jeg det (heldigvis!) ikke mere. Det er dog mere tricky med diverse nyheder, hvor de optræder… scroller hurtigt forbi dem

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shhh... #115