Svar på spørgerunde, del 3

Jeg er jo Bridget Jones #180

1. Vi skulle bare lige en tur på restaurant og så have en hurtig drink… Og pludselig var klokken syv om morgenen.

2. Det er meget lang tid siden, jeg har cyklet hjem ved siden af folk, der cyklede på arbejde. Hej, ja, undskyld, det er mig, der lugter af værtshus.

3. Jeg havde ellers været helt fornuftig og købt et par cykellygter i Tiger, fordi jeg kom i tanke om, at jeg havde glemt de sædvanlige derhjemme, og middagen nok først ville slutte, når det blev mørkt. Jeg havde bare ikke lige kalkuleret med, at det også ville nå at blive lys igen.

4. Kom hjem til skidesur Frank, fordi jeg havde misset hans faste vådfodertid, og det er bare ikke okay!

5. Vi endte ellers naturligvis på Cosy, fordi man aldrig skal være for fin til at tage på bøssebar. Man skal bare lige være forberedt på, at hvis man går på toilettet, så finder man muligvis to storsnavende herrer, som lige havde glemt at låse døren. More power to ya!

6. Endte med at spørge næsten alle mænd på stedet, om de havde lyst til at være min homo-bff, fordi jeg har ønsket mig sådan en i hundrede år. Lærte derved, at jeg er åbenbart ikke fag hag-materiale. Hyl.

7. Efter jeg særligt smukt skrålede med på Jennifer Hudsons “And I Am Telling You”, måtte jeg desuden atter erfare, at ikke alle mænd på en bøssebar er bøsser. En fyr lagde an til et smækkys oven på den store finale, (som med garanti var den, der gjorde mig hæs dagen derpå,) og da jeg indvilgede i den tro, at vi var enige om, at det var ganske platonisk, kunne jeg meget hurtigt mærke en tunge nærme sig min drøbel. Nej nej. Please go away. Wadr.

8. Jeg er nu et firma! …Tror jeg. Jeg blev ved med at få at vide, at jeg bare skulle oprette mig hos SKAT, men som alt andet SKAT-relateret, er der ikke noget, der hedder “bare”! Vil jeg betale moms? Hvilken underbranche arbejder jeg i? Vil jeg have reklamebeskyttelse? Der der ingen, der ved det.

9. Jeg har købt et par Louboutin’er. Eddermame. Spørg mig ikke, hvordan det lykkedes. Det var et vanvittigt kup kombineret med et salg af en taske og en god slat fødselsdagspenge. Jeg tør stadig ikke helt tro på det, og jeg går muligvis rundt i dem hele dagen herhjemme.

10. Jeg har også købt en ny læbestift. Den var så virkelig pæn i butikken, men når jeg tager den på herhjemme, kan jeg godt se, at jeg mest af alt ligner en teenager fra en af de mere uheldige forstæder.

   

15 kommentarer

  • Det skal de eddermame også have! Jeg skal bare lige have købt et nyt kamera først!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skidegodt! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nårh, det er det, det betyder! Jeg kan så se frem til glødende telefoner… 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tør ikke at snakke med SKAT. De vil helt sikkert dømme mig for, hvor lidt jeg ved…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Noooo! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • De Loubs fortjener deres eget indlæg ala det du en gang for længe siden lavede om dine Jimmy choo, Brian artwood og andre meget lækre stiletter jeg ikke husker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeps, de findes selvfølgelig også i store mængder blandt heteroseksuelle. Jeg har fx en ven med pakistansk baggrund, der har en universitetsuddannelse og et jakkesætjob og hver eneste dag skal bevise, at han ikke er de fordomme, folk har om ham. Han besidder samme kvaliteter. Min pointe er, at jeg oplever, at den slags åbenhed og fordomsfri indstilling ofte findes hos folk, der netop selv er vant til at blive sat i bås, og det er en virkelig beundringsværdig egenskab at have. Når jeg skriver, at jeg vil have en bøsseven, handler det ikke om, at jeg vil rende rundt med ham i snor og vise ham frem. Det handler om, at jeg i mit liv har oplevet nogle kvaliteter i de bøsser, jeg har mødt, som jeg har været tiltrukket af, og jeg omgiver mig gerne med folk, jeg ser op til. Derudover handler det selvfølgelig også om, at det ville være rart at have en mandlig ven, (hvor man er sikker på, at venskabet altid vil være platonisk,) fordi mænd nu engang tænker anderledes end kvinder, og diversitet er dejligt i en omgangskreds. Jeg kan godt lide at få udvidet min horisont, og det gør man i mine øjne bedst ved at omgås folk, der ikke er som en selv. På samme måde har jeg også venner, der ikke deler hudfarve, uddannelse, interesseområder og alt muligt andet med mig. Synes man, min indstilling er nedladende over for bøsser, så skal man naturligvis være absolut fri til det, men så vil jeg vove at påstå, at man bestemt har misforstået, hvad jeg er for en type person.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg har en ven, som har den indstilling og energi. Vi shopper også sko sammen.
    Han er hetero.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg vil gerne med dig på en bytur!! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan såmænd sagtens følge, hvor I kommer fra, men jeg synes samtidig, I projicerer en masse ting over på mig, som jeg ikke har givet udtryk for. Husk hvordan jargonen er herinde. Jeg synes generelt, folk er topnederen og fordømmende, og det er min erfaring, at homoseksuelle i kraft af, at de oplever en ordentlig røvfuld af folks nederenhed, generelt har en meget mere åben og positiv tilgang til livet. Det er den indstilling og energi, jeg efterstræber. Skoshopping kan jeg såmænd sagtens selv klare. Jeg er selvfølgelig klar over, at ikke alle homoseksuelle besidder disse kvaliteter, men jeg er også klar over, at ikke alle mænd er idioter, men det skriver jeg alligevel lystigt herinde, at de er. Så på den måde synes jeg egentlig ikke, dette eksempel falder udenfor den sædvanlige brug af overdrivelser tag-lige-et-gran-salt-humor herinde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hej Miriam, jeg vil også lige knytte en kommentar til det samme som anonym.
    Hvis man udskifter homo- med fx. hetero-, sort, lav, blond osv, synes jeg det illustrerer meget godt, hvor håbløst den sætning er, hvis du forstår (“Jeg vil bare så gerne have en sort/hetero ven for de er bare så søde”)?

    Som homo selv bliver jeg enormt skuffet når jeg kan mærke at folk viser mig interesse, ikke fordi jeg har interessante holdninger osv, men alene fordi jeg er homo, for jeg gider altså ikke være nogens token-homo. Homo siger udelukkende noget om, hvem jeg tænder på, og intet om hvem jeg ellers er som person. Jeg har læst din blog ret længe og har set dig skrive om dit ønske om at få en bøsseven nogle gange, og hver gang har jeg haft det lidt nederen efter det, så jeg håber at du i hvert fald vil tænke over, hvordan den sætning lyder.
    En bøsseven er ikke pr definition en der elsker at shoppe sko og lave ansigtsmasker, og som anonyme herover skriver, en eksotisk accessory, på samme måde som at man ikke kan sige at generelt set så er heteroer på én bestemt måde. Men det ved du vel godt, tænker jeg?
    Jeg ved godt at det er din blog, og du må skrive hvad der passer dig, men jeg håber/ønsker alligevel at du vil tænke lidt over lige præcis det her? Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad du tænker omkring alt det her?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg har en homoseksuel drengeven, og han har forklaret mig, at der ikke er noget han synes er mere nedladende og objektiviserende end piger der gerne vil have en bøsseven. Og det kan jeg egentlig godt sætte mig ind i.
    Ved godt din intention helt sikkert ikke har været ond, men synes bare du skal tænke lidt over det. De er ikke eksotiske accessories.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du vil GERNE have reklamebeskyttelse! Dét ved man! Ellers begynder din telefon, mail og postkasse at gløde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lækre sko!

    Mht. SKAT, kan du ikke ringe og lade en af medarbejdere gøre arbejdet for dig? De har lang ventetid, men er ret effektive når man så endelig kommer igennem telefon køen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Fantastiske sko<3
    Og please post et billede med den læbestift på:-D

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svar på spørgerunde, del 3