Jeg starter tidligt

I mit hoved har jeg en liste over ting, jeg en dag må og skal eje. Nogle af dem har jeg allerede fået anskaffet mig: Chanel-taske, Lanvin-ballerinaer, Jimmy Choo-stiletter, etc. Andre ting må jeg fortsat drømme om. De vigtigste af de ting kan ses på collagen ovenfor.

1. Christian Louboutins klassiske Pigalle har jeg flashet før. Den ultimative, klassiske stilet med karakteristisk rød sål. Perfektion.

2. Svært begejstret som jeg er for wrap dresses, så skal jeg selvfølgelig en dag eje én fra dronningen, Diane von Furstenburg.

3. Bottega Veneta er mere et klassisk end et trendy mærke, men ikke desto mindre er deres fletarbejde ikonisk, og jeg drømmer om deres Veneta-taske.

4. Miu Mius matelasse clutch er en moderne klassiker, og en eller anden dag skal jeg nok få den tilføjet til samlingen!

Det er i dag d. 24. september. Der er præcis tre måneder til juleaften. Det burde give hemmelige beundrere rigeligt med tid til at spare op! 😉

Kommentarer (8)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.