Uddrag fra en dagbog #5
Tirsdag d. 1/6 1999 (Miriam, 13 år 6. klasse, red.)
I dag skvattede jeg på As cykel. Jeg skulle hente Dr. Alban CD’en derhjemme sammen med F, fordi vi skulle øve vores dans til “Sing Hallelujah.” Jeg lånte As cykel, for min var flad. Jeg tror, jeg kørte ind i en sten. Jeg faldt og fik cyklen over mig. F gik i panik og løb hen og hentede K. (…) Til sidst kom Svend Erik (lærer på min skole, red.), og de fandt en ca. tre cm lang rift i mit hoved. Far kom og hentede mig, mens Svend Erik blev ved med at ævle om, at far var den første, han mødte, da han flyttede til Århus, og at han var stor og god. Jeg har fået en bule foruden riften. Badevandet blev helt rødt, da jeg satte mig i badekarret. Jeg glæder mig ikke til i morgen. Alle bliver bare helt: “Ej, hvad er der sket?” …Men måske får jeg også lidt opmærksomhed fra R.
13-årige Miriam vidste tydeligvis, hvad der talte i livet. Hjernerystelser er det hele værd, hvis de resulterer i opmærksomhed fra de rette mennesker! Bør nok også tilføje, at det måske nok var 90’erne, men at jeg altså alligevel normalt cyklede med cykelhjelm. Min cykel var som sagt flad, og derfor havde jeg taget bussen i skole, men lånte altså en cykel for at cykle hjem i spisefrikvarteret. Jeg kan tydeligt huske det… Og jeg kan også stadig det meste af dansen til Sing Hallelujah! 😀
Læs også første, andet, tredje og fjerde indlæg i føljetonen.
Anonym
Åh Miriam, du er virkelig det eneste lyspunkt i min SRP-periode. Tak for endnu et skønt indlæg <3
S
Jeg ville ønske 13årige Miriam havde haft en blog, det ville være to die for.
Jasmin
Nu bliver du jo nødt til at lave en video med den dans 😉
Girl Interrupted
Meget 'first mover' af dig at vove dig ud i en cykelhjelm i 90'erne! Det var vel ikke den smukke Flack-hjelm aka æggeskallen med klistermærker?!
Miriam
Haha, selv tak, og god skrivelyst!
Miriam
Åh Jesus, det havde været så cringy!
Miriam
Noooooope! 😀
Miriam
Haha, dog ikke! 😀
anonym
God dammit at man ikke kan sætte emojis ind – havde lavet 3 der hyler af grin:-)
Miriam
Haha, det er tanken, der tæller!