Jeg er jo Bridget Jones #107

1. Brugte for nogle dage siden uanede mængder tid på at finde Frank, der på mystisk vis var forsvundet. Det viste sig så, at han har erklæret sin transportboks (som ikke just er placeret det mest praktiske sted) for værende den nye yndlingsseng. Skøre dyr.

2. Min hovedpude lugter af bacon. Seriøst. Aner ikke hvad der foregår.

3. Jeg har i dag åbnet den første pakke i min adventskalender. Den var fuldstændig smadret ind i beskyttende avispapir – min mors intense forsøg på at få mig til at holde op med at mærke på pakkerne.

4. I torsdags tjekkede jeg stille og roligt min bankkonto. Jeg var latterligt fornuftig i hele november for at få råd til julegaver, så jeg regnede med, at der ville stå omkring 700 kroner på den. I stedet var jeg 500 i minus. Forpulede pisselort! Jeg sværger, der sidder en bankmand et eller andet sted derude og lænser min konto med et smil på læben, fordi han ved, jeg er helt væk, når det kommer til min økonomi.

5. Da jeg i fredags skulle gøre mig klar til at tage i biffen, gik jeg halvnøgen over til mit vindue for at hive rullegardinet ned… Og stod pludselig med hele herligheden i hånden.

6. Jeg gav et dybt suk, accepterede min skæbne og vendte min bare røv til rygerne i vinduet overfor.

7. Endte med at komme alt for sent ud af døren, så da jeg halvvejs hen mod stationen opdagede, at jeg skulle tisse, var det for sent at vende om.

8. Det ville nok ikke have været et problem, hvis jeg ikke sad i kupé med en bunke teenagere på vej til fest, der tilbragte hele vejen med at snakke om, hvor meget de skulle tisse.

9. I toget på vej hjem sad der en smækker fyr på sædet foran mig. Jeg vidste bare, jeg havde set ham før, så jeg var fuldstændig opslugt af hans nakke, indtil det gik op for mig, at det var fløjte-trommespilleren fra Melodigrandprix!

10. Da jeg trådte ind i lejligheden, tog Frank imod mig i døren. Troede et øjeblik han rent faktisk havde savnet mig, indtil han meget demonstrativt gik hen og stirrede ned i sin tomme vådfoderskål. Jeg havde glemt at give ham dagens ration, før jeg tog afsted.

11. Det var først, da jeg i dag åbnede den første låge i Frankens julekalender, at det rigtigt gik op for mig, at jeg ikke har en selv. Hallo! Det er forkert på alle mulige måder. Hvordan skal jeg ellers overbevise mig selv om, at jeg i virkeligheden er et barn fanget i en voksens krop?