Spørgsmål

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=xh44Ab2Mbnw]

Såeh, det her klip fra et interview med Jennifer Lawrence (sorry, der går lige J-Law i den på bloggen pt) florerer en del i øjeblikket. Og jeg elsker det. Fordi det er så rigtigt. Vi vil jo allesammen gerne have, at det ikke var trendy at nedgøre andre kvinder, men samtidig gør vi det selv hele tiden. Mig selv inklusiv. Jeg dedikerer sågar hele indlæg til at pege fingre af tvivlsomme stylingvalg på den røde løber. Vanvittigt dobbeltmoralsk.

Men det er selvfølgelig det, hun siger, om at kalde folk “fat”, der rammer mig mest. Jeg synes faktisk ikke, det ville være konstruktivt at decideret forbyde ordet – nogle mennesker er trods alt tykke (hej!), og det er okay! Vi skal hellere have fjernet skammen fra ordets betydning. Ligesom “bøsse” ikke burde være et skældsord, burde “tyk” heller ikke være det. Det er at bruge ordet negativt og ukorrekt, der er forkert… Men det var sådan set ikke det, indlægget her skulle handle om, men det her:

Jennifer Lawrence har fået rigtig mange hug for det her interview. Fra alle sider. Fordi: “Det kan hun sagtens sige, hun er jo tynd og lækker og behøver ikke bekymre sig om sit udseende og wah wah wah.” Og jeg forstår det ikke. Hadet fra de tykke mennesker, altså. Hvorfor kæmpe imod én, der prøver at kæmpe med dig? Hvis en tyk pige stillede sig op og sagde det samme, som Jennifer sagde i dette interview, så ville hun unægteligt blive ramt af: “Det skal du jo sige, du er selv tyk.” Som fx da Christina Aguilera forrige år tog en del på og udtalte, at hun aldrig havde følt sig mere sexet, og folk grinede af hende både offentligt og bag hendes ryg. For selvfølgelig var det løgn. Hun kunne umuligt føle sig lækker, nu hvor hun var blevet tyk.

Vi vil ikke lade tynde mennesker tale vores sag, for de “forstår det ikke”. Vi tager ikke tykke mennesker, der taler vores sag, seriøst, fordi vi tænker, at folk automatisk går ud fra, at de lyver. Eller fejler noget, siden de er tilfredse med sig selv, som de er.

Hvordan er det helt præcist, vi regner med, at noget vil ændre sig?

Kommentarer (5)

  • Jeg synes virkelig, at det er alt for fedt, at J-Law taler om de her ting i sine interviews. Hun bruger virkelig sin magt og position til at gøre en forskel. Så jeg er kæmpe fan, ha ha!
    Men altså, du har jo ret, og det eneste man kan gøre lige nu er at tale om det, ligesom Jennifer Lawrence gør. Sådan er det altid med tabuer, de skal ud i det åbne, bare på en eller anden måde 🙂
    Så derfor er det også fedt, at du tager det op.

Der er lukket for kommentarer.