Jeg er jo Bridget Jones #113
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=xyX0RdagMTU&w=800&h=550]
1. Har af alle sange i hele verden den her på hjernen. På dag tre.
2. Min cykel har stået udenfor i møgvejret, mens jeg har været i Jylland, så da jeg forleden skulle hjem fra Netto, knækkede nøglen selvfølgelig af i låsen, fordi den havde taget skade. Hvorfor bliver det ved med at ske for mig?!
3. Gik forbi lige præcis 11 mennesker på vejen hjem, som alle var 100% overbeviste om, at jeg havde nakket den cykel, jeg kom slæbende med.
4. Min lokale cykelmand var derimod iskold og klippede kæden over uden så meget som et pip – han har nok lært at blande sig udenom. Til gengæld ville have have en mindre formue for min nye lås, der dog forhåbentlig har en mere solid nøgle.
5. Kom hjem til et meget uvelkomment brev fra SU-styrelsen om, at jeg har fået for meget udbetalt i SU og et vedhæftet girokort. Fuck nu af! *bande, svovle, syde, boble*
6. Jeg har fået nye genboer, hvilket betyder, at udsigten fra mit køkken nu er et værelse fuldstændig overklistret med Justin Bieber. Der er få mennesker jeg hader mere i verden end den lille satan.
7. En del af overklistringen er en life size papfigur, som konsekvent skræmmer livet af mig om aftenen, fordi jeg i mørket stadig kan se silhuetten af en person, der står og glor på mig.
8. I går kunne jeg ikke sove, så jeg besluttede mig for at ryge en cigaret, fordi det har hjulpet mig i fortiden. Havde dog lige glemt, at jeg er gået over til kun at være socialryger og det derfor er næsten en måned siden, jeg sidst har røget. Endte med at få det så skidt, at jeg var nødt til at tage en balje med ind i seng, fordi jeg var bange for, at jeg skulle kaste op. Miriam, 14 år, debutantryger.
9. Mit julepynt er stadig oppe. I går var jeg nødt til at google, hvornår helligtrekonger er, fordi det åbenbart er der, man skal tage det ned. Jeg havde en forhåbning om, at det var den 13. januar… Det var så den 6. Oh well, julen varer lige til påske, ikke?
10. Skal have aflæst mine radiatorer i morgen (klokken lort, selvfølgelig) og burde både rydde op og tage pynten ned, så manden ikke afslører mig som værende totalt kiks. Orker bare ikke. Der. er. SÅ. meget. Det er ulempen ved at forvandle sig til Gertrud Sand den første december: Efterdønningerne er tidskrævende!
Kristina
Jeg smed først vores juletræ ud i dag. Det var en virkelig hård afsked :/
mydisturbedside
Elsker simpelthen de her posts, hvor du deler dit “tragikomiske” liv med alle os andre så meget! Har tilladt mig at have fået lidt inspiration fra dine ugentlige posts til min egen blog; håber ikke du går helt Fie-amok og udstiller mig på din blog nu som en vis anden moden teenagepige, og jeg ender med at have hele Miriams læseskare efter mig 😉
– Kan ikke slippe tanken om, hvad Gertrud Sand ville have haft at sige om Justin Bieber. Helt sikkert noget meget klogt om, at julepynt altså er mere fornuftigt. Og jeg forstår hende godt.
Lise Emilia
Jeg tog først mit pynt ned i forgårs.. Alting til sin tid, ikke?
Tine Lildballe
Jeg ved ikke hvad der er værst at have på hjernen; Nik og Jay eller den der “what does the fox say”. Den har jeg på hjernen. Det var det første der sejlede rundt i min trætte hjerne da jeg vågnede i morges klokken alt for tidligt.
Miriam
De ser så triste ud uden alt deres pynt. 🙁
Miriam
Haha, no worries, jeg nakkede selv konceptet fra Presenting i sin tid, så det er a-okay. 😉
Miriam
Præciiiiiis. 😀
Miriam
Ring-ding-ding-ding-dingeringeding! 😉
rijaH
Nummer 3 er da en genganger fra en tidligere jeg er jo bridget jones.. hvis jeg ik husker helt forkert 😛
Miriam
Som sagt i punkt to: Det bliver af en eller anden grund ved med at ske. :-/