Jeg er jo Bridget Jones #501
1. I onsdag spottede jeg et stykke tape i en ikke super beskeden størrelse på et billede i min stue. Sådan midt på glasset. Det har helt sikkert været brugt til at hænge noget op, og så har jeg glemt det igen, men hvad? Det må være flere måneder siden!
2. Når man under opvasken er ved at tørre en skål af, og den glider, men man halvgriber den kun for at tabe den igen, og det lykkedes en at jonglere rundt med den skide skål i ti sekunder, før den endelig rammer gulvet og går i 56 stykker.
3. Hvorfor har ingen fortalt mig, at fancy fastelavnsboller holder op med at være fotogene, når de har bumlet hjem i en cykelkurv? Heldigvis smager de stadig godt.
4. Jeg skulle vaske tøj og kunne pinedød ikke finde min vaskenøgle. Det viste sig, den stadig lå i de bukser, jeg havde på, da jeg vaskede sidste gang.
5. Kom ufrivilligt til at råbe “neeej!” da jeg løb tør for en af mine absolutte yndlingsserummer. Jeg havde jo lige taget hul på den, og den koster en fucking formue!
6. I juledagene lavede jeg mad til noget af min familie, inklusiv min faster, som bad mig om opskriften, og i dag fik jeg en besked om, at hun havde lavet den med stor succes. Der er meget lidt i verden, der kan måle sig med stoltheden over, når en vaskeægte jysk landmandskone synes, man laver god mad.
7. Den anden dag spottede jeg en person på gaden, som jeg helt sikkert kendte, men ikke kunne placere, og jeg havde nanosekunder til at beslutte mig for, om jeg skulle sige hej, når vi passerede hinanden. Jeg endte med ikke at gøre det, hvilket nok var meget godt, for det var først bagefter, det gik op for mig, at det ikke var en, jeg kendte, men Iben Hjejle.
8. Blev færdig med en god bog og tog mig selv i faktisk at være småsur resten af dagen, fordi jeg nu skulle finde et nyt litterært univers at flygte ind i, og jeg var lige blevet så glad for det der.
9. Jeg nærmer mig slutningen på det 2000-brikkers puslespil, som har sparket min røv i seriøst lang tid, og jeg tør næsten ikke gøre det færdigt, for det har ligget på stuebordet så længe, at Herbert med garanti har nakket en brik eller to, og det kan mit hjerte ikke bære!
10. I morgen har jeg en dag med en noget længere to-do-liste, end jeg plejer. Jeg har også lige købt et gamepass til Super Bowl, der starter klokken 00.30 i nat.
Louise
Er helt sikker på at Iben ville have taget pænt imod et hej 😊
MiriamsBlok
Hun må næsten være vant til det. 😀
Regitze
Det der med bogen – det kender jeg kun alt for godt. Så træls når en god bog slutter!
MiriamsBlok
Man orker næsten ikke at skulle vente på at leve sig ind i den næste!
Elise
Åhr, det med bogen kender jeg så godt.. I sidste uge var min søn og jeg begge nedlagt med corona – en dag afsluttede jeg en bog og en serie på samme dag..
Det var så synd for min søn at han var lukket inde sammen med mig, jeg var forfærdeligt restløs!
MiriamsBlok
Åh nej, double trouble! :-/
Anna
Hvilken bog???
MiriamsBlok
“Have You Seen Me?” af Kate White. 🙂
Marlene H
Åh nr. 8. Har taget mig selv i at ‘spare” på en bog fordi det var så trist at blive færdig med den. For derefter at blive misundelig på alle dem der havde til gode at læse den 😏
MiriamsBlok
Oh yeah, been there! 😀
VenterpaavinBlog
Finder virkelig tit tape – det er så på bordplade-kanterne derhjemme. Er altid semirasende når jeg skal pakke ind, fordi det altid bliver så utilgiveligt grimt, og derfor er somom jeg bare glemmer alt om taperester, så snart det endelig er ovre, i ren eufori over hverken at ha’ splittet gaven eller papiret af, i pågældende runde.
MiriamsBlok
Ahahaha, jeg sætter også tape på bordkanten, når jeg skal pakke gaver ind! 😀
Maria
Er nysgerrig på opskriften… er på 3. år fortsat fan af din pasta-broccoli-tomat fads-ret…
MiriamsBlok
Det er i bund og grund den her, som jeg har tilpasset lidt efter mine egne præferencer: https://www.miraarkin.dk/svinekaeber-braiseret-med-log-og-balsamico/
Marie
Nummer syv har jeg præsteret med Steffen Brandt – altså bortset fra at jeg faktisk hilste før jeg tænkte …..til gengæld har jeg gjort det to gange 😜
MiriamsBlok
Gætter på, du bor i Århus. Der er det også næsten svært ikke at støde på ham. 😀
Lotte
Kendte en gang en med en kendt mor. Hun og moren går forbi en kendt skuespiller og begge kendte hilser hjerteligt på hinanden. Da de er gået forbi spørger moren: åh hvem var det nu det var?
Det var X, han er skuespiller og nej I kender ikke hinanden.
MiriamsBlok
Hahaha! Kan afsløre, at det 1:1 er det, der sker, når influencere møder hinanden til events. 😀
Julie
Åhhh må man få den fantastiske opskrift??? 🙂 på et eller andet hemmeligt?
MiriamsBlok
Jeg har tilpasset den lidt, men det er den her. Så god!! https://www.miraarkin.dk/svinekaeber-braiseret-med-log-og-balsamico/