Husk at holde til venstre på fortovet: En slags mini-guide til Irland featuring snydepalmer, en mumie i et biblioteksskab og de allerbedste snacks!

Skrevet d. . Uploaded i rejse.

Annonce for Tourism Ireland, der har arrangeret hele min tur ud fra mine ønsker og interesser. Skulle man blive lun på sin egen Irland-tur, vil jeg i den grad anbefale, at man kigger forbi deres hjemmeside. 

Det er nu en uges tid siden, jeg vendte retur fra Irland, og selvfølgelig følger her et indlæg med nogle af mine bedste anbefalinger og betragtninger fra turen. En lille mini-guide ud fra de ting, jeg oplevede og var vild med. Jeg var af sted med min veninde, Rebecca, i fem dage, og vi tilbragte det første halvandet døgn i Dublin, hvorefter vi lejede en bil og tog på roadtrip. Det virker enormt angstprovokerende at skulle køre i venstre side, og det krævede da også lidt tilvænning ikke lige at svinge over i den bane, der unægteligt virkede mere korrekt, men jeg er også nødt til at sige, at Dublin og Irland uden for Dublin er to vidt forskellige oplevelser, og hvis man har mod på det, vil jeg virkelig anbefale, at man under sig selv at bevæge sig uden for hovedstaden også. Naturen, stemningen, seværdighederne – det ville jeg simpelthen ikke have været foruden!

For at skabe en form for overskuelighed kører vi den ind med noget med punktform/underoverskrifter. Så kan man tage den fra en ende af eller hoppe rundt mellem det, der tiltaler ens egne interesser mest. Vi lægger ud i Dublin og bevæger os derefter udad, så der ligesom er lidt system i det… 😀

1) Marsh’s Library i Dublin

Det her fine, lille sted tog fuldstændig røven på mig, det skal jeg ærligt erkende. Biblioteket er fra 1700-tallet og står uændret, som det var dengang. Det er fra før, man ligesom vedtog, at der skulle være en form for standardisering inden for bogstørrelser, så der er bittesmå og kæmpestore af slagsen, hvor tidens tand alle steder har gjort sit indtog. Både James Joyce og Bram Stoker brugte biblioteket i sin tid. Der er skudhuller fra Easter Rising i 1916. Og så har man indført den sjoveste, lille skattejagt, hvor man skal lede efter Lego-figurer, der forestiller bestemte mennesker tilknyttet bibliotekets historie – som fx Maurice the Mummy – en vaskeægte mumie, der tilfældigt blev fundet i et skab på biblioteket i 1880’erne(!). Skattejagten er uden tvivl indført for at underholde børn, men som en medarbejder sagde, så lader de voksne besøgende til at være mindst lige så begejstrede. Det smarte er, at man i sin søgen efter Lego-figurer virkelig får set nogle detaljer ved biblioteket, man måske ellers havde misset.

Man behøver næppe sætte mere tid af end max en time til at se stedet, og det koster kun 5€ for voksne at komme ind (gratis for børn), så på den måde er det virkelig perfekt til turister, der gerne vil nå omkring mange ting på den tid, de har. Se evt. mere på deres hjemmeside. Kæmpe, kæmpe anbefaling!

2) Shopping

I den lidt mindre finkulurelle del af spektret, vil jeg selvfølgelig anbefale, at man kigger nærmere på Dublins shoppingmuligheder. Primark er jo faktisk irsk og hedder i Irland Penneys, som var det originale navn. Da man udvidede til England, blev navnet ændret, da den amerikanske virksomhed JCPenney sad på noget trademark-værk, og resten af verden fik også glæde af det nye navn, men irerne har altså holdt fast i det originale. Stolt og stædigt, har jeg ladet mig fortælle. I Irland kan man også finde butikker som River Island, New Look og Pull & Bear, som vi herhjemme mere eller mindre udelukkende har adgang til online. Så altså, rig mulighed for at få svinget Visa-kortet. Også en kærlig tanke til Boots, som vel bedst kan beskrives som noget Matas-agtigt, hvis man vil kigge efter beauty-ting, der ikke kan fås herhjemme.

3) Dublin Literary Pub Crawl.

Endnu et tegn på hvor fremragende turen var blevet planlagt efter mine interesser. Til dem, der måske ikke ved det, er flere af de store klassiske forfattere fra Irland, og derfor har man selvfølgelig valgt at kombinere litteraturen med Irlands pub-tradition. Vi var lidt Corona-udfordrede på den her, så det blev mere en litterær gåtur end pubcrawl, til gengæld var vi godt omkring både blandt andre James Joyce, Oscar Wilde (det er ham, der chiller i statueform) og Samuel Beckett i det, arrangørerne kalder historien om “the pub, the poet & the pint”. Jeg fik nogle nostalgiske flashbacks til uni-forelæsninger, og det var rart at få rørt den akademiske lyttemuskel igen – selvom det på ingen måde er en nødvendighed med nogen form for viden på området for at kunne deltage. Turen sluttede af med en lille quiz ved Davy Byrne’s Pub, hvor hele kapitel otte af James Joyces “Ulysses” finder sted. Side note: Jeg har påbegyndt “Ulysses” i hvert fald tre gange og aldrig kommet igennem, men vores guide sagde, jeg skulle give den et skud på lydbog, så måske er fjerde gang lykkens gang!

Turen varer to timer og tyve minutter og koster 15€ per person. Man kan læse mere her.

4) Gå en tur i byen

Undskyld, hvis det her punkt er temmelig “duh”, men jeg oplever tit, at jeg som turist har planer om at skulle se noget specifikt og derfor har fokus på det og går glip af alt det, der er på vejen. Omgivelserne, menneskerne, de små finurligheder. Det er også derfor, jeg tit bevidst vælger et meget løst program, når jeg rejser. Fordi jeg så får set dele af destinationen, som ikke er direkte knyttet til noget, jeg skal. Det giver en frihed til at observere. I Dublin var jeg fx vild med følgende:

  • De har gul mand ved fodgængerovergangene.
  • Byen er fyldt med oldschool lygtepæle, der ligner noget fra Narnia.
  • Palmer?! Der er palmer overalt. Hvorfor er der palmer overalt i Irland?! Google har siden fortalt mig, at de ikke er reelle palmetræer, men irerne er svært glade for dem, og det er virkelig spøjs at se planter, der ser ud, som om de hører til på en bountystrand, midt inde i Dublin.
  • Når jeg ser en irsk pub i Danmark, har jeg altid tænkt, at man har overdrevet deres udseende for at understrege, hvor de kommer fra, men irske pubs ser legit sådan ud. Det samme gør rigtig mange butikker. Vi snakker major Harry Potter vibes og small town-stemning midt inde i Dublin.
  • Jeg havde en oplevelse af, at folk generelt holdt til venstre på fortovene også, hvilket giver god mening, når de kører i venstre side, men det er også super forvirrende. Jeg var faretruende ofte ved at støde ind i nogen.
  • Folk har en tendens til at male deres yderdøre i pangfarver. Bare sådan randomly. Jeg elsker det.

5) Irske slotte

Vi begynder nu at bevæge os uden for Dublin, for slotte er en stor ting i hele landet. Dublin Castle er åben for offentligheden og let tilgængeligt, fordi det vitterligt ligger midt inde i byen. Der er højt til loftet, fancy møbler og malerier galore. Har man brug for et lidt mere grandiost eksteriør, kan man med fordel tage turen til Kilkenny Castle, der har lidt mere den der ridderborg-vibe, de fleste af os associerer med irske slotte. Og den store have. Her kan man også gå rundt og kigge på de gamle indretninger og sågar nærstudere et victoriansk toilet. Begge slotte fungerer som klassiske museer med faste gennemgangsruter og forbud mod at røre det meste.

Min ubetinget største slotsanbefaling går imidlertid til Huntington Castle, hvor vi var så svineheldige at have en enkelt overnatning. Udover at omgivelserne er fuldstændigt vanvittige, så er det ikke lavet om til et museum, hvor afspærringer præger oplevelsen. Det er et slot, der lever endnu. Slotsejerne bor der til daglig, og hele stedet summer af historie. En ridderrustning på vej op ad trappen, et gavialhoved på væggen – skudt af den nuværende indehavers grandtante. Mit indre barn, hvis favoritjulekalender altid var “Jul på slottet”, kunne slet ikke få armene ned. Hvert rum var sit helt eget eventyr. Og det er før, vi overhovedet er begyndt at snakke om den tante, der besluttede sig for at starte sin egen gudinde-religion, som hele kælderen er dedikeret til.

Man kan godt besøge slottet og dens smukke have uden at overnatte, men har man muligheden, vil jeg sige, at det muligvis var min yndlingsting ved hele turen. Jeg tror aldrig, jeg kommer til at opleve noget lignende igen.

(Og er du alligevel i nærheden af Huntington Castle, så kig også gerne forbi restauranten Sha-Roe, som er på Bib Gourmand-niveau, selvom den altså ligger i en by med 278 indbyggere. Sindssygt lækker mad).

6) Rothe House

Skulle man nu alligevel været taget et smut forbi Kilkenny for at se førnævnte slot (det ligger kun 1,5 times kørsel fra Dublin), anbefaler jeg, man lige kigger forbi Rothe House også. Huset er bygget i 1594 af en velhavende købmand til sin familie, der inkluderede 11 børn. Og det er bestemt fascinerende at se, hvordan huset står endnu og høre, hvordan de levede dengang (at alle (inklusiv børn) fx tyllede ale i stedet for vand, fordi vandet var så forurenet, at man blev syg af det), men for mig var det alligevel den tilhørende have, der stjal rampelyset. Man kan slet ikke se den, når man ser det øvrige af huset, og man har vitterligt ingen anelse om, hvad der venter en for toppen af de trapper, der leder derop.

Arkæologer har ud fra de jordlag, der passer med den tid, identificeret de planter, man dyrkede dengang, og så har de simpelthen genskabt haven, som den var. Det er super fascinerende – ikke mindst at se ting som frugttræer, vi slet ikke rigtigt dyrker længere, fordi vi fx har vurderet, at en høst for let kunne ødelægges af dårligt vejr, så det var ikke risikoen værd.

7) Uden mad og drikke…

Lad os lige tage en afstikker fra det historiske og snakke lidt om mad. Jeg er jo på mange måder en udpræget madturist, og jeg havde da også lavet lidt research hjemmefra på det område. Og en solid, irsk morgenmad skal man ikke sådan kimse ad! Derudover fandt jeg også ud af, at Five Guys – min amerikanske burgerfavorit – også ligger i landet. Seriøs frokostlykke. Og så vil jeg lige påpege noget, som slet ikke var faldet mig ind: Irland er en ø. Der er jævnt meget vand omkring. Det betyder, at de er sindssygt stærke på fisk og skalddyr. På andendagen i Dublin spiste vi fx på Matt the Thresher, som er en seafood-restaurant, og jeg fik den vildeste havtaske med muslingerisotto. Jeg kan slet ikke lide muslinger! Er man der alligevel, skal man i øvrigt bestille deres Eton Mess som dessert. Jeg ved godt, det i princippet bare er marengs, flødeskum og noget bær-halløj, men jeg tudede næsten af begejstring. Hold kæft, hvor var det godt!

På drikkesiden må jeg jo nok erkende, at det er lidt af en ulempe at tage til Irland, når man ikke er glad for øl. Der er virkelig mange pubs i Irland. Altså, sådan helt absurd. De ligger ved siden af hinanden, over for hinanden, oven på hinanden. Og de har ikke problemer med at fylde dem! Har man det som mig, anbefaler jeg konsekvent at gå hård cider i stedet. Både Bulmers og Magners er irsk, smager dejligt og kommer på pint, så man ikke føler sig totalt udenfor pubstemningen.

8) Glendalough

Hvis man er til natur, er Glendalough det absolut ypperste. Lokaliseret kun en time og et kvarter fra Dublin og derfor relativt nemt at komme til også hvis man ikke har bil – man kan booke ture fra Dublin. Det er en del af Wicklow Mountains National Park og et helt vildt smukt område. Der er mange forskellige vandreture, man kan gå – både hvis man bare vil tulle rundt i sit eget tempo omkring søerne, og hvis man vi op i nogle bjerge.

Det er også her, man finder Glendalough Monastic City – resterne af et klosterbosted grundlagt af St. Kevin i det sjette århundrede. Et populært sted for pilgrimsvandrere med en sindssygt interessant historie. Da jeg havde været der, sendte jeg begejstret nogle billeder og fortalte lidt om stedet til min far, der jo både er præst og pilgrimsvandringsentusiast, hvorefter jeg fandt ud af, at ham og min mor rent faktisk har besøgt stedet. Den opmærksomme datter lige her. Jeg vil dog sige, at de besøgte det på egen hånd, mens Rebecca og jeg blev guidet rundt af Martin fra Glendalough Guided Walks, og forskellen var til at tage og føle på. Martin er en sindssygt dygtig historiefortæller og formåede at gøre oplevelsen meget mere levende for os. Han flettede geografi, historie og legendefortælling sammen på en utroligt fin og underholdende måde, og det var en absolut fornøjelse at se Glendalough gennem hans øjne i stedet for blot at følge en rute dikteret af skilte. Der er ikke meget information at komme efter på egen hånd, så min allervarmeste anbefaling om at vælge en tur i hans selskab.

9) Powerscourt

Vi rundede vores tur af i Enniskerry, hvor man finder Powerscourt Estate, der indebærer en KÆMPE have. Egentlig er have måske ikke helt fyldestgørende. Der er mere flere forskellige typer haver og en skov og nogle kæmpe bede og sågar en 100 år gammel kæledyrskirkegård, som jeg sgu blev lidt smårørt af at se. Et kvarters tid derfra ligger Irlands største vandfald, som helt bestemt er turen værd. Jeg bliver altid dybt fascineret af naturfænomener, vi i bedste fald har i miniature herhjemme – vores højeste er en sjettedel af højden på Powerscourt Waterfall.

Irland kan virkelig noget på natur. Og det er jo ikke, fordi Danmark på nogen måde er et naturfattigt land, det virker bare, som om man i Irland har truffet en beslutning om lige at gå skridtet videre. Og det er en stor del af grunden til, at jeg virkelig synes, man skal overveje at tage i hvert fald en smuttur ud fra Dublin, selvom jeg selv også er storbysentusiast. Man behøver virkelig ikke skulle langt for at se noget helt exceptionelt. Powerscourt ligger fx omkring 45 minutters kørsel fra Dublin centrum.

10) Snackssssss

Den var nødt til at have sit eget punkt. Det var den bare. I ved, hvordan jeg har det med udenlandske snacks. Nu skal man jo være påpasselig med at knytte Irland og England for meget sammen, men kender man de engelske snacks, har man også et ret fint overblik over, hvad der er tilgængeligt i Irland. I Danmark er vi ret glade for slik-slik; det være sig altså vingummi, lakrids, skum, dragé, osv, men Irland er et meget chokoladebegejstret land, hvor Cadbury dominerer hardcore. Hvilket vi ikke brokker os over. Faktisk vil jeg nærmest sige, det er en god idé at gå i en Tesco og bare tage en af hver, så man ligesom kan lægge sig fast på, hvad ens egne favoritter kunne være. Ignorer dog ikke andre chokolademærker – hvis man måler på smagen af chokolade alene, er Galaxy fx i min optik Cadbury pænt overlegen.

Her er et indblik i fem af mine egne favoritter:

  • Crunchie. Honeycomb med chokoladeovertræk og nichts weiter. Jeg ér bare en sucker for honeycomb, og det er pissesvært at finde herhjemme.
  • Boost. Muligvis den mest vulgære chokoladebar, jeg nogensinde har prøvet. Det er små kiksekugler i en form for kakaomasse omringet af flydende karamel og chokoladeovertræk.
  • Aero. Jeg ved ikke, hvorfor luftbobler får chokolade til at smage bedre, men det gør de altså!
  • Galaxy Minstrels. Jeg havde ikke smagt dem her før denne tur, hvor flere af jer anbefalede dem. Jeg var let skeptisk, for de er i bund og grund bare oversize chokoladeknapper, men sweet Jesus! Perfektion i al sin simplicitet.
  • Hunky Dory-chips med Buffalo-smag. Hvis man spørger mig, hvordan barbecue-chips burde smage, så er det her svaret. Og buffalo er vel også en barbeque-marinade, så det giver mening. Jeg ville virkelig ønske, nogen herhjemme begyndte at fremstille chips med den her smag. De er lidt søde, lidt savoury, har lige et hint af noget eddike-agtigt, som er genialt – siger jeg som en, der bestemt ikke er til eddike-chips. Jeg er dårlig til at forklare det, kan jeg godt mærke, men de er fucking gode!

 

Nå. Så ramte vi afrundingen. Begrænsningens mester bliver jeg vist aldrig, tror jeg, vi kan konkludere. Hvis du er nået herned, så smid gerne en trekløver-emoji eller noget i kommentarfeltet, så jeg lige kan se, om det overhovedet er lykkedes for nogen! 😀 Og skulle du nu tage dig selv i at pønse lidt på en tur til det irske på nuværende tidspunkt (hvilket jeg KUN kan anbefale), så er der som sagt masser af inspiration og gode tips at hente hos Tourism Ireland.

Related Posts:

Kommentarer (601)

Der er lukket for kommentarer.