Jeg er jo Bridget Jones #167
Det er ikke engang min cykel, det var bare det eneste billede, jeg havde, med en cykel på. Jeg er så gennemført.
1. Sidste mandag var en rendyrket Bridget dag. Det var semesterstart, og jeg lagde ud med at knække min cykelnøgle af i låsen for Gud ved hvilken gang.
2. Spænede tilbage op i lejligheden efter en pincet i den tro, at jeg kunne få nøglestumpen ud og efterfølgende låse skidtet op med min anden cykelnøgle. Det kunne jeg ikke, men jeg kunne til gengæld knække tre negle i forsøget.
3. Måtte efterfølgende halvt bære, halv trække den stadig låste cykel over til den nærmeste cykelmand i en rasende fart for at få klippet låsen over, hvilket garanteret slet ikke har set suspekt ud.
4. Ankom noget senere end ønsket til uni og var derfor tvunget til at tage plads ved siden af den lidt ældre dame, som af en eller anden grund altid har de samme fag som mig, og som konsekvent snakker med sig selv under hele undervisningen.
5. På vej hjem begyndte det at sne. Og ikke de der store, blide flager, men de der små, hårde sataner, der stikker, når man får dem i øjet.
6. Og lige der besluttede min kæde sig for at hoppe af. Forbandet være mandage!
7. Jeg var meget amerikansk og købte en pakke beef jerky i den tro, at det var en fin, proteinrig snack. I stedet kom min gag reflex på hårdt arbejde.
8. Ville trøste mig selv med et stykke chokolade, men tabte naturligvis pladen ned i verdens mindste sprække mellem mit køkkenskab og køleskab. Der findes ikke et redskab i verden, der ville kunne få den ud igen. Suk.
9. Mit hundedyre spejlreflekskamera, som jeg købte, da jeg for et par år siden havde en kort periode som velhavende, har lagt sig til at dø. Permanent den her gang. RIP. Jeg håber, I ser frem til en blog fuld af mobilbilleder, for jeg har overhovedet ikke råd til at erstatte det!
10. I forgårs drømte jeg, at Potentialemanden i virkeligheden var mit folkeskolecrush, R., i forklædning. Selv drømme-Miriam syntes, det var enormt bizart.
Marie
Åhh Miriam – det er så tragisk, at det nærmest ikke er sjovt denne gang. Chokolade der er gået tabt – det er nærmest en dødssynd.
Men sig mig, hvad gør du med de cykelnøgler???
Mvh Marie fra http://www.krøllerier.dk
Anonym
Jeg forstår heller ikke det der med at knække cykelnøglen. Har aldrig oplevet det, men har masser af veninder der gør det konstant. Jeg er endda typen der ikke får sin cykel stjålet, så jeg bruger låsen i mange år. Vil bare gerne forstå det 🙂
Jos
Åh din stakkel! Jeg ved godt, at et spejlrefleks er vildt dyrt, men det var altså den med chokoladen, der gjorde mest ondt hvis du spørger mig.
Kh
Josefine
Ravn
Det gør næsten fysisk ondt, at du har tabt en hel plade chokolade… især fordi jeg virkelig har lyst til noget og ikke har noget. Kan en tommestok måske klare jobbet med at få den ud? Og hvor har du dog været uheldig i den forgangne uge – håber du får en fantastisk uge nu her. 😀
Anonym
Men… hvad med chokoladen!? Kan du ikke få fat på en vicevært der kan brække skabene op og væk så du kan få den?!
Skalotteløg
Kæmpe virtuel mandagskrammer herfra. Det lyder som om, du trænger <3
Anonym
http://annadue.com/2015/02/08/denne-person-hader-mig-vidst/
Så vidt jeg husker, kommer disse billeder vist fra din blog? hahhah
Miriam
Cykellåse hader mig!
Miriam
Det er nok en kombination af flere ting. Min cykellås er de der kabelbasser, der har en temmelig sølle nøgle til. Når man lægger det sammen med, at min cykel står ude døgnet rundt, så har låsen en tendens til at “fryse fast” om vinteren… Og det opdager man ikke, før nøglen er knækket, for den kan sagtens drejes… Så drejer den bare af.
Miriam
I øjeblikket, ja. Men ny plade chokolade: 20 kroner. Nyt spejlrefleks: 2000 kroner. Mindst.
Miriam
Jeg havde spist to rækker… men alligevel!
Miriam
Chokoladen gemmer sig i sprækken og hoverer, hver gang jeg går forbi!
Miriam
JA! (Og tak. 😉 )
Miriam
Haha, ja, det er det da! Hun har da også helt ret. Hold fast, hvor jeg hadede hende lige der midt i kampens hede. Men godt at se, at hun er indforstået med, at det er Anna, som hun er fremstillet i PH, og ikke Anna, som hun virkelig er, jeg var hidsig på. God (og sjælden!) stil.
Julie
Hvis det er nogen trøst, er jeg vild med den pæne kjole, du har på på billedet! Virkelig fin farve, print, snit og det hele. Men ihhh, hvor jeg græder lidt på dine vegne over det kamera. Det værste er, når gode og dyre ting dør imellem hænderne på fattige studerende. Man føler sig så enormt meget mere fattig end ellers, når det sker.
Mette
Jeg har spist sygelige mængder af Lindt's nye “Hello Im Nougat Crunch” på det sidste. Jeg er overbevist om, at du glemmer cykellåse og afdøde kameraer hvis du kværner sådan en plade. I dare ya!
Miriam
Tak! Det er en slå-ommer fra Philosophy Blues Original og også en af mine favoritter! Og ja, man føler sig SYGT fattig, når man ikke har chancen for at opstøve et par tusinde kroner…
Miriam
Åååh, det lyder lækkert! Men også lidt som noget, der er forbudt på LCHF. 🙁