Jeg er jo Bridget Jones #428
1. Da jeg skulle hjem fra Århus, valgte jeg helt bevidst et lyntog, fordi, well, det går væsentligt hurtigere. Vi endte med at holde stille en halv time i Skanderborg, hvorefter vi blev koblet på et bumletog hele vejen til København.
2. Det var ekstra godt, fordi Herbert er begyndt at mive jævnligt inde fra transportboksen. (Jeg ville skrive ‘miave’, men det kan han ikke finde ud af). Han er ikke bange eller vred eller noget. Han vil bare have opmærksomhed.
3. Der står en plante i min vindueskarm. I skrivende stund har den syv(!) udsprungne blomster. Jeg ved ikke, om det nogensinde er lykkedes mig før, og jeg er irrationelt stolt.
4. I forgårs kom min mor forbi med min fødselsdagsgave, jeg grundet Corona ikke har fået før. Det er en vinterdyne, hvilket passer godt med, at jeg forleden var nødt til at sove med en blæser tændt for første gang pga lidt for høj nattetemperatur.
5. Mens hun var her, spurgte hun i øvrigt, om hun godt måtte gå ud i køkkenet. Fordi jeg har en tendens til ikke at magte at rydde op i alle værelser til besøg, og ind imellem har det betydet, at køkkenet er forbudt område.
6. Jeg skal have nye sandaler i år, og forleden faldt jeg over de her fra H&M, som er dødpæne og koster 79 kroner. (reklamelink) Overvejer simpelthen at købe et par i hver farve (især de lyserøde!), så må alle sommerens fodtøjskriser ligesom være løst.
7. Når man er lige ved at rense sit ansigt med acetone, fordi den står lige ved siden af ens micellar water. Den står et andet sted nu.
8. Ryddede under Corona-isolation op i mit skab, og siden har der stået en stor, sort sæk med tøj, som skal videre. Kan bare ikke helt finde ud af, om jeg orker at sætte det til salg og alt det bøvl, der følger med (selvom jeg ret godt kunne bruge pengene), eller om jeg bare skal tage over tværs og donere det til en genner.
9. Forleden kom jeg i tanke om en ulempe ved lige netop det, jeg ellers lovpriste i fredags. Havde købt en vandmelon og gik heftigt til den hele aftenen, hvilket betøde, at jeg skulle op at tisse rundt regnet fire gange løbet af natten.
10. Mig: “Jeg kan godt lige nå i Netto mellem regnbyger!” Nej. Nej, det kunne jeg ikke.
S
Det er de færreste genbrug, der har lyst til og mulighed for at tage imod mere tøj og ting lige nu. Jeg vil varmt anbefale at kontakte fx et krisecenter eller herberg, de kunne sagtens bruge mere tøj og så videre ❤️ (jeg håber ikke denne kommentar indgår i listen over irriterende råd.)
Maja
Jeg har et par af skoene fra sidste år. Køb dem! De er super gode ?
Line
Tak for dig og din blog! ?
Jeg vil lige komme med lille info: jeg købte de sandaler i sort sidste år.
Mine fødder får mørke aftryk, ser beskidte ud, hver gang jeg har haft dem på ? så lyserød og bedst valg der ?
MiriamsBlok
Det er noteret, tak!
Maria
Årh ja tak til at du skal sælge ud af din garderobe! ?
Marie
Sælg sælg sælg! Opret en insta til salg, ligesom alle andre bloggere ?
MiriamsBlok
Så ville jeg være en ægte blogger!! 😀
Mathilde
Vedr punkt 8 om at sætte til salg vs donere sit tøj. Måske kender du allerede konceptet, men hvis ikke, så tjek lige “Det Kollektive Klædeskab” ud. De er også på insta. Genialt koncept ?.
Indlever dit tøj og shop nyt for det, når du har tid og lyst ?.
Julie
De lyserøde sandaler er sat ned til en halvtredser! ???
Lotte
Ad 8)
Jeg plejer at sælge billigt og så skriver på annonce at jeg sælger billigt så derfor er det kunnet post og man kan ikke komme og prøve eller vi kan mødes.
M
Troede ikke at du ve sådan en egoistisk type. Du kommer til at være en smittespreder. Skam dig. Bliv hjemme, tak.
MiriamsBlok
Af alle argumenter, der kan bruges, er egoisme simpelthen ikke et af dem. Jeg er ikke sort, jeg er ikke påvirket af strukturel racisme. Hvis jeg var egoist, VAR jeg blevet hjemme. Strukturel racisme er også liv og død – og på en markant større skala end Corona. Og det er nu, der er mommentum og nu, vi rent faktisk ser forandringer. Derfor traf de af os, der protesterede, en beslutning om, at det var det rette valg for os. Jeg skammer mig på ingen måde.
M
Du er egoist overfor de ældre, de syge osv her i Danmark, dit eget land! Det der som er sket, er kun i USA!!
MiriamsBlok
Racisme finder ikke kun sted i USA, det er et globalt problem, der er meget alvorligt og har taget flere liv, end Corona nogensinde vil gøre. Jeg vil ikke kommentere på, at danske liv skulle være mere værdifulde end amerikanske. Hvis du ikke kan kommentere sobert, så må jeg bede dig lade være med at kommentere.
Line
<3 <3 <3
Nanna
De er virkelig, som i virkelig, dårlige at gå de sandaler…
Men pæne er de sgu
MiriamsBlok
Til 79 kroner ville andet andet også være for meget forlangt! 😀
JB
Ej nu er jeg også nødt til at eje de der sandaler. De vil gå død godt til min buksedragt.
Min lillebror prøvede engang det med acetone som makeupfjerner. Skulle hilse og sige det brænder jævnt meget.
MiriamsBlok
Det kan jeg forestille mig!
Anna
Du kan også aflevere tøjet i en h&m, de giver dig 15% rabat vouchers pr bærepose ?
MiriamsBlok
Det er rigtigt, ja!
Sarah
Hvis tøjet er rent og uden huller, så er det synd at aflevere det til H&M, for så kan det jo genbruges, som det er af f.eks. krisecentre og herberger, som andre også foreslår. Det, der bliver afleveret til H&M, bliver skåret op og brugt til alt muligt andet, hvilket også er godt, men det er jo spild, hvis tøjet er funktionelt som tøj. 🙂
MiriamsBlok
God pointe. Det er ganske brugbart tøj, så det skal nok hellere et andet sted hen.
Christina
Her blev acetonen også flyttet langt væk, efter at jeg forvekslede den med øjenmakeupfjerneren. Shit det sved – var seriøst bange for, at jeg blev blind!!! ?
A
Jeg respekterer at du valgte at gå med til demonstration. Vi er helt enige om at budskabet er vigtigt.
Men der er forsamlingsforbud i DK lige nu, så jeg står på den anden side og ville ønske at der var udvist samfundssind.
MiriamsBlok
Forsamlingsforbuddet gælder ikke demonstrationer. Jeg forstår godt dem, der traf et valg om at blive hjemme, men for mig går samfundssind udover de danske grænser, og jeg demonstrede for en sag, der for mig trumfede potentiel smittefare. Der er slet ingen tvivl om, at det ville være ideelt, hvis man kunne tilgodese begge sager 100%, men det var en pest eller kolera-situation, og jeg traf – som jeg antager alle gjorde, både demonstranter og dem, der blev hjemme – det valg, jeg syntes gav mest mening.
B
Jeg må erklære mig enig med A her.
Jeg kan fuldt ud forstå, at man gerne vil vise sin deltagelse i sagen, og hvis det udelukkende var eget helbred man “satte på spil”, ville jeg ikke have noget problem med en sådan demonstration.
Men, det er også alle andres helbred/ en potentiel nedlukning af samfundet igen, man risikerer…
MiriamsBlok
Jeg forstår, hvad I siger. Men det er også menneskeliv, der er på spil i USA. Og kvaliteten af menneskeliv herhjemme. Hvis vi sætter mange århundreders racisme op imod en sygdom, der har eksisteret i under et år, så vinder racismen for mig. Det er nu, vi har momentum, det er nu, vi kan gøre en forskel. Jeg respekterer folk, der har en anden holdning, men jeg står ved mit valg, og jeg fortryder det ikke.
I er meget velkomne til at se yderligere argumenter på mit opslag på Instagram, hvor vi også har haft debatten, men sagt med kærlighed og respekt: Det er de samme argumenter, der bliver nævnt igen og igen fra begge sider. B, du erklærer dig enig med A, men med det samme argument, som jeg allerede har givet mit besyv med på. Jeg har haft præcis den samme diskussion rigtig mange gange de sidste dage, og ingen af os kommer til at ændre mening. Man har et ståsted ud fra sin egen historie, viden og oplevelser, og det ståsted er forskelligt fra person til person. Det er en svær situation, og vi har alle handlet ud fra, hvad vi følte var rigtigt.
Med det in mente takker jeg for jeres input og for at komme med jeres holdninger på en pæn og sober måde, men det er en debat, der ikke bevæger sig ud af stedet, og derfor vil jeg meget gerne lukke den igen.
B
Det var på ingen måde for at starte en debat.
Men man må vel gerne tilkendegive at man deler en anden kommentators bekymring….
MiriamsBlok
Det må man 100%!
A
Jeg kan sagtens se din pointe Miriam. Den er svær for der er rigtig mange potentielle faldgruber og omstændigheder tilstede, som ikke ville have været der, havde verdenssituationen havde været “normal”. Jeg ville ikke provokere eller fornærme dig, vi lukker den her med aftalen om at vi er enige om at være uenige ?
MiriamsBlok
Jeg er på ingen måde fornærmet! Du formulerede dig så fint, og jeg kan sagtens se din pointe – som du siger, er vi bare uenige. 🙂
Leah
Når man skal ned for at læse komentarerne og der så dukker en “100% vegansk luseshampoo” -reklame op. Jah, så findes det åbenbart også nu…
Nanna
Haha jeg har prøvet nr 7! Var SÅ glad for at jeg ikke startede med øjenmakeup’en!
Det sved dog gevaldigt i ansigtet..
Anonym
Det er op til den enkelte at vurdere, om man vil bruge sin grundlovssikrede ret til at demonstrere. Dog udtalte en af de virologer, som er blevet et household name (jeg kan bare ikke lige huske det), at alle 15.000 deltagere bør blive testet for Corona.
MiriamsBlok
Jeg har allerede booket en tid. Jeg er helt enig i, at det er en god idé!
Sierra
Forstår ikke BLM – demotrationen i dk. USA har helt andre baggrunde som ikke kan sammenlignes med dk.
MiriamsBlok
Det er helt rigtigt, at vi slet ikke har samme samfund her, som der er i USA. For mig er der to ting i det: 1) Vi kan være med til at lægge pres på USA til at lave forandringer og 2) vi kan kæmpe imod den racisme, der er herhjemme. For selvom vi heldigvis ikke oplever politivold i samme grad, så er racisme stadig et meget stort problem, som alt for mange mennesker oplever hver eneste dag, og som rigtig mange danskere desværre er blinde for, fordi de ikke oplever det på egen krop.
Sierra
1) Hvis der kommer forandringer, bliver det på grund af de amerikanske statsborger, da det er dem som kan stemme og dem der derfor kan skabe ændringer i landet. Demonstrationen i Danmark bliver derfor kun ren symbol politik, da de danske statsborgere ingen magt har i USAs love.
2) Her vil en demonstrationen hellere ikke virke. Dem der har racistiske holdninger ændre ikke deres synspunkter fordi at andre demonstrere. Der skal mere til at ændre dem, nok en individuel indsats. Man kan hellere ikke få rasisme væk fra den ene dag til den anden, det skal ske gradvist at få folks fordomme væk.
MiriamsBlok
1) Jeg er helt uenig med dig, og jeg synes, du skal undersøge, hvor mange ændringer der er sat i gang på baggrund af demonstrationerne alene. George Floyds mordere er arresteret. Ahmaud Arberys mordere er blevet arresteret. Breonna Taylors sag er blevet genåbnet. Minneapolis har erklæret, at de vil afvikle politiet, som vi ser det i dag. Lovforslag på lovforslag er blevet fremstillet mod politivold, penge er blevet delegeret til black commutities, som mangler. Der er sket ENORME forandringer, som folk har kæmpet for i årevis ved netop at stemme, og de er ikke kommet nogle vegne. Folk protesterer, fordi systemet ikke virker. Det her virker.
2) Alle har racistiske holdninger. Vi er født ind i et racistisk samfund, og ingen af os kan sige os fri. Vi demonstrerer imidlertid også (og måske primært) mod strukturel racisme og ikke for at overbevise bevidst og intentionelt racistiske personer, der ikke har interesse i at blive klogere. Vi demonstrerer for at gøre opmærksom på, hvor stort problemet er, og hvor privilegieblinde folk er. Der er ikke nogen, der påstår, at racisme kan forsvinde fra den ene dag til den anden. Det er en meget langsom proces. Men vi er nødt til at starte den proces for at komme nogen vegne.
Fordi du ikke tror, det vil virke, betyder ikke, at vi, der demonstrerede, ser det på samme måde. I så fald havde vi ikke demonstreret.
C
Lederen på Nordjyske har i dag skrevet i sin leder, at bare fordi man kan demonstrere er det ikke ensbetydende med at man skal. Hvis man vælger at demonstrere, så må man stå til ansvar for sit valg, og det gælder også dig Miriam. Jeg har venner og bekendte som har måtte udskyde både barnedåb, børnefødselsdage og bryllupper pga corona, nogle har sågar mistet deres job pga nedlukningen. Jeg synes det er respektløst over for dem. Ja det er din grundlovssikrede ret at demonstrere, men det er også dit ansvar som medborger at hjælpe med at stoppe smitten i at sprede sig.
Du valgte at demonstrere, det skal du bare huske hvis samfundet er tvunget til at lukke ned igen og det har økonomiske konsekvenser for dig.
MiriamsBlok
Jeg er nødt til at spørge, hvorfor du vælger at skrive endnu en kommentar under et andet navn, hvis du mente, hvad du skrev i din sidste kommentar? Alle dine kommentarer er knyttet til din IP-adresse.
Med det sagt, så har lederen på Nordjyske selvfølgelig ret til sin mening. Lige så vel som du har, selvom jeg ikke er enig med dig her. Jeg kunne referere til Søren Riis Paludan, der er professor i virologi og immunologi, som i samme forbindelse har udtalt, at “som smittetallene ser ud i Danmark på nuværende tidspunkt, er der ingen grund til at begrænse sine demokratiske frihedsrettigheder for at undgå smittefare.” Jeg traf ikke min beslutning letsindigt, og jeg har ikke ændret mening. Jeg tror fuldt og fast på, at det var den rette. Det har aldrig været min intention at bagatellisere Corona, og jeg er ked af – omend jeg fuldt ud forstår – at nogen opfatter det sådan. Men i min optik er strukturel racisme den større synder af de to, og med det momentum, der er lige nu, har vi en reel mulighed for at gøre en forskel. For mig havde det været respektløst ikke at demonstrere.
Tine
Jeg kommer lidt forsinket til det her søndags indlæg – men jeg forstår slet ikke debatten om demonstrationen på dette indlæg? Har du skrevet noget, som jeg ikke kan se på din side? Ikke fordi jeg ønsker at være en del af den debat (det er helt op til folk selv), men jeg bliver bare så snotforvirret over alle kommentarerne…
Anywho, så god onsdag!
MiriamsBlok
Haha, det kan jeg sgu godt forstå! Nej, jeg har ikke skrevet noget herinde, men jeg har delt det på Instagram, og så tror jeg bare, der er nogen, der er hoppet herover og har kommenteret på det nyeste indlæg. 🙂