Re-repost: Unidays! (+Asos-kode)
Kjole 1, kjole 2, kjole 3, kjole 4.
Min mor kigger engang imellem opgivende på min garderobe og konstaterer, at jeg godt kunne bruge noget mere farve. Men det er ikke nemt. Vi er en generation af sort og bevæger os helst ikke længere væk end måske lidt navy eller en koksgrå. Men nu kommer foråret igen, og jeg får atter mod på print, selvom det helt ærligt er vanskeligt at finde noget godt denne sæson – selv på Asos – fordi den hotte forårsfarve anno 2015 er… Armygrøn?
Jeg har alligevel luret på lidt og overvejer, om det monstro er nu, man skulle slå til. Unidays kører nemlig 20% på hele Asos i 48 timer.
Hvis I ikke kender Unidays, så er det helt basalt studenterrabat-mekka med både permanente og periodiske koder til alskens online shopping. Tilmelding er nemt: Du vælger dit uddannelsessted ud fra en liste, hvorefter der automatisk åbner et nyt vindue med log-on til dit uddannelsessteds intranet. Du logger ind og bekræfter derved at være studerende, og voila! Så er du inde i varmen. Derefter klikker du bare på en af de kampagner, du vil have koder til, og så får du sådan én. Skidesmart.
Hører I nu til de læsere, der mener, at min bloggingtimeløn godt kunne hæves lidt (fra nul, ahem), så synes jeg, I skal blive medlem af Unidays via det her link. Altså, hvis I nu er studerende og reelt har lyst til at være medlem af Unidays, og hvis I ikke blev medlem de sidste to gange, jeg tippede om Unidays, selvfølgelig. Så får jeg nemlig TI HELE KRONER! Når I så er blevet medlem, så kan I selv begynde at spamme venner/læsere/folk I møder på gaden med jeres egne links, for man kan tjene op til 300 kroner om måneden på den måde. Hallo! Selvom det måske lige er ambitiøst nok at få 30 mennesker til at blive medlemmer hver eneste måned, så er en tier per medlem alligevel ikke en dårlig akkord-løn i min bog. Man får selvfølgelig ikke pengene, men de kan omdannes til gavekort, og gavekort er noget af det, jeg allerbedst kan lide i hele verden! Især gavekort til Asos, når der er 20% rabat…
Unidays arbejder med individuelle koder, så jeg kan desværre ikke dele deres 20%-kode med jer, men landet ligger heldigvis sådan, at Asos selv kører med 20% på deres Curve-, Tall-, Petite- og Maternity-linje med koden PERFECTFIT. Det er selvfølgelig ikke helt det samme, men lidt har vel også ret…
Happy shopping!
Anonym
Det viste sig, at jeg allerede har en konto. Men når jeg så logger ind siger den, at jeg ikke længere er studerende! Men det er jeg jo altså – i hvert fald indtil sommer. Og man kan ikke ændre det! Så foreslog den, at jeg skrev min KU-mail, så jeg kunne godkende via den… Men så siger den, at min e-mail ikke er gyldig! ÆV den vil bare ikke acceptere, at jeg altså stadig er studerende! Så kan det da også bare være lige meget…
Penny Lane
Er desværre ikke studerende, men almindelig lønslave – ellers støttede jeg gerne!
*sender bølger af god karma i stedet* – håber det kan bruges!!
God dag til dig og Frank 🙂
Kh. Pennie
http://pennnylane.dk/
SunnyFace001
De skal sgu ikke køre de her tilbud i slutningen af en måned! Det bare unfair!
Janne
Nu kunne jeg godt bruge et link til en lækker (sort) nederdel, tilsvarende den du linkede til sidste år – som jeg ikke fik taget mig sammen til at købe, og som nu er udsolgt (øv) 🙂
Miriam
Øv da! Jeg ville så meget sende en mail til kundeservice, hvis jeg var dig. Man skal ikke sådan gå glip af rabatter, man har ret til!
Miriam
Jeg takker for tanken! 🙂
Miriam
Jeg plejer at undskylde det med, at alle går i minus de sidste dage alligevel… 😉
Miriam
“Den du linkede til sidste år”… Yikes, hvad var det for en? Sådan en sort pencil med lidt tekstur? Jeg kan ikke umiddelbart finde noget, der ligner til forveksling, men hvis du laver en Asos-søgning på “black pencil skirt”, så er der i hvert fald en del forslag til en erstatning. 🙂
Anonym
Ej, satans! Nu blev jeg jo nødt til at købe et par speckled-eggs lakker. Damn you, Unidays!!
Miriam
Men du bliver så glad for det, jo! 😀
Jeg er jo Bridget Jones #225 - Miriams Blok
[…] mindet om, at de endelig er begyndt at køre med gratis retur, og når man så lagde 10% off med Unidays oveni, så var der pludselig en ret massiv ordre på vej hjem til mig. Every. Fucking. […]
Selvmål (og noget om at spare penge på Asos) - Miriams Blok
[…] På den positive side er det engelske pund på nuværende tidspunkt helt nede under ni kroner(!), og hvis man alligevel mestendels er sengeliggende, så kan man lige så godt være sengeliggende og spare penge på Asos. Der var et par stykker, der var lidt i tvivl om, hvordan det lave pund har en (for os) positiv effekt på deres priser, så for lige at dele tippet offentligt, handler det altså om, at man i øverste, højre hjørne på siden skal ændre den viste valuta fra kroner til pund og betale med den indstilling. Selv når pundet ikke er svagt, kan det faktisk bedst betale sig at have den indstilling, fordi Asos’ engelske priser generelt er lidt lavere end deres danske. (Husk også, at studerende altid får 10% med Unidays.) […]