Shhh… #316

Skrevet d. . Uploaded i hemmeligheder.

Hvis I keder jer i disse dage, så brug endelig tiden på at indsende nogle hemmeligheder! Det foregår via den her fuldstændigt anonyme formular. Also, venlig reminder om, at det ikke er tilladt at skrive vrede, angribende, nederen kommentarer om hverken indsenderne eller deres hemmeligheder. For det første ved de fleste nok godt, hvis deres hemmelighed er lidt moralsk skæv – det er derfor, det er en hemmelighed. For det andet ønsker vi, at folk bliver ved med at indsende hemmeligheder, og det gør de næppe, hvis det medfører, at de bliver svinet til. Så husk, at hemmelighederne indebærer frit lejde. 🙂

 

Related Posts:

Kommentarer (40)

  • Jette

    Hvor bliver jeg bare ked af det når jeg læser om dig der skammer dig over at have autisme.
    Min søn har det også, og jeg synes han er lige som han skal være. Har aldrig ønsket mig et barn uden autisme; han er det sødeste, sjoveste og ubetinget bedste der er sket i mit liv, med autisme og hele pakken.

    Jeg håber virkelig du får det bedre med det -brug din tid på mennesker der accepterer dig, og holder af dig for den du er. En diagnose er kun en brøkdel af dig, -der er så meget mere.
    Stort kram herfra

    • Kathrine

      Så enig med Jette <3 min dejlige søn har også autisme, og han er både kærlig, humoristisk og et helt fantastisk menneske. Husk, at mennesker med autisme, ligesom alle andre, har svagheder, men også styrker! Det fokuseres bare meget på udfordringerne, fordi vores samfund er indrettet neurotypisk, og derfor kan det være rart at lære nogle strategier til st navigere i det, hvis man ikke er dét. Men først og fremmest skal man-som Jette siger-søge den, der accepterer og rummer een, med masser af kærlighed og rummelighed. Det fortjener du!

    • Natalie

      Jeg er helt enig her.
      Jeg har også en søn med autisme. Han er også helt perfekt.
      Det er mig der lære en hel masse af hans helt specielle sind. Det er en gave.
      Desuden arbejder jeg med unge autister – og jeg bliver gang på gang imponeret over hvad de kan.

  • Mille

    Kære Jette, der kommenterer på personen, der har autisme – hvor er din søn heldig at have en sej, kærlig og stærk mor som dig. Du er en god mor! Gid alle, autisme eller ej, havde en mor med sådan en indstilling som din. Kh

  • Laura

    Til dig der ville ønske din far døde, i stedet for at ende med en hjerneskade: du er ikke alene!
    Jeg har det på samme måde med min egen far, der også er ramt af en hjerneskade og har boet på plejehjem siden han var 52 ..

  • T

    Dig med hjerneskaden. Jeg ved præcist hvordan det er, og blev ramt og rørt over ikke at være alene med den tanke.

    • MiriamsBlok

      Seriøst? Please vær sød ikke at bryde regler, jeg lige har understreget tydeligt i indlægget. Det er meget frustrerende.

      • Nana

        Jeg bliver altid lidt nysgerrig når du sletter kommentarer, men det er godt at du gør det. Tak for at insistere på en tryg stemning.

        • MiriamsBlok

          Jeg sletter virkelig mange kommentarer ved hvert hemmelighedsindlæg, men som regel ryger de bare ud uden, man kan se det. Men ih, hvor er det frustrerende, når jeg lige har opridset reglerne, og folk så trodser dem alligevel. :-/

  • Deee

    Dig med skilsmissen!
    Jeg kender problemet….
    Vi har også lige fortalt vores børn, at jeg skal flytte 1. April. Det er bare røv at være herhjemme!

  • Camilla

    Hende der vil have barn med kæresten der ikke er parat. Tænk dig om en ekstra gang. Der kommer sjældent noget rigtig godt ud af det hvis man ikke er enig om så stor en beslutning i livet. Tænk også på det kommende barn❤️

  • Katja

    Til dig med den hjerneskadede far: Fuck mand den gik lige i blodet, min far hjerneskadede sig selv med meget voldsomt misbrug og brugte de sidste 11 år på plejehjem. Det var sådan en fucking ambivalent følelse at han stadig var der uden at være der og jeg skammede mig så meget over at ønske lidt at han var væk sådan rigtigt. Det virkede bare så meget lettere at håndtere døden som er endelig, i forhold til det der underlige mellemstadie.
    Nu er han helt væk, og selvom jeg har det ekstremt dårligt over ikke at have set ham mere mens tid var + kæmpe skyldfølelse for at have ønsket ham helt væk for ikke at snakke om regrets over ikke at have fået det bedste ud af det, så er det også på en syg måde mere håndterlig. Hårdt og brutalt ja, men håndgribeligt.
    Jeg sender dig min dybeste medfølelse og selvom du måske ikke får flere af de øjeblikke med din far som du drømmer om, så håber jeg du får nogle med ham der giver mening på en anden måde <3

  • Camilla

    Til dig der har lagt p-pillerne på hylden: En fertilitetslæge har fortalt, at hvis man spørger par, som forsøger at blive gravide, hvornår de er begyndt, så viser det sig, at kvinderne i gennemsnit starter på projekt børn 6 måneder før deres mænd.
    Du er ikke alene ?

    • Moren

      Men det vil være bedst hvis faren også er klar til det, også for det kommende barns skyld. Det er et kæmpe stort ansvar at have få et barn❤️

  • Louise

    Hold op, hvor jeg bare elsker det her kommentar felt, der strømmer bare kærlighed, støtte og forståelse i stride strømme… Lad det endelig fortsætte, spread the love 🙂

  • K

    Dig med den hjerneskadede far – og jer i kommentarsporet med lignende tilfæde – Det rammer lige i hjertekulen.
    Min mor blev voldsom hjerneskadet for snart mange år siden, og selvom jeg glædes over at kunne kramme hende, tænker jeg ikke sjældent, at det ville være en lettelse for alle, hvis det var endt anderledes. Det smerter mig bare at skrive det, men situationen er så belastende, at jeg tror det ville have været nemmere at håndtere sorgen over at miste hende – helt.
    Det gør både ondt og trøster, at andre har det på samme måde❤️

    • Sara

      Min veninde er ved at trevle sin eks’ dobbeltliv op, og det er ved at rive hende midt over. Samtidig er det intet, der tyder på, at han ikke fortsætter med at køre stilen videre på den næste og den næste og den næste. Jeg ville tænke mig om, inden jeg kastede mig ind i et forhold med én, der allerede har vist sin lemfældige omgang med både sandhed og monogami. Med mindre man selvfølgelig er til åbne forhold.

    • M

      Jeg er på ingen måde nervøs.
      I må tro/komme med spekulationer som i ønsker, men det er altid nemt at dømme andre når man ikke kender situationen/mennesket bag beslutningerne 😉

  • S

    Til jer med jeres hjerneskadede pårørende,
    De kæmper en kamp for at nå et niveau, hvor de ikke føler, de er til belastning for jer. Hilsen hende der som 25 årig og single mor fik en – og tre år senere lærte at køre på cykel igen.
    Jeg har gået i terapi/genoptræning med så mange ældre. De elsker jeg over alt, men flere tør heller ikke sige, de ikke kan/vil kæmpe mere. Jeg forstår jer. Prøv at tal med dem, hvis muligt, om hvordan de ønsker den resterende tid skal være.
    Til jer, hvor det ikker er muligt, forstår jeg opslaget til fulde. Og det gør din far også. Kærlighed er også at vide hvornår det ikke er godt længere.
    Jeg håber på det bedste og den hurtigste løsning for alle. Jeg slog statistikken og kan “næsten” selv igen.
    <3

  • Anonym

    Min mor døde af en hjerneblødning for 12 år siden, og selvom jeg naturligvis ikke ønskede hende død, og ville elske at kunne holde om hende, så har jeg alle dage været taknemmelig for, at hun ikke endte med så voldsom en hjerneskade, at hun ville blive svært funktionsnedsat. (Eller i værste fald, en grønsag.) Det er altså helt okay at føle sådan.
    Min moster er også (mindre) hjerneskadet efter en hjerneblødning, men kan klare sig selv og har masser af livskvalitet. Det er jo fantastisk. Og det man ønsker for sine nærmeste.

  • Malene

    Kæmpe krammer til jer med en hjerneskadet forælder ❤️
    Jeg selv er sygeplejerske på en afdeling der tager imod de ramte akut.

    Nogle gange ønsker jeg også at de fik en større blødning /blodprop. For der er intet værdig i, pludselig ikke at kunne noget.

    Nogle patienter er så “gode”, at man ikke kan ligge dem til kærlig pleje. Trods de ikke selv kan spise, snakke, bevæge sig. Men bare “er” og måske blot klemmer lidt i hånden. De kommer på plejehjem.
    Jeg ser familier i krise over at deres kære ikke kan få fred, hvor lægen følger deres retningslinjer.

    Ligeledes er der bare nogle pt. Der ændrer sig markant i sin opførsel. Det kan være lige så hårdt at være pårørende til.
    Ens far der tidligere var en rolig gut, der nu er sjofel og siger “frække” ting til sygeplejerskerne.
    Ens mor der pludselig ikke kan finde ud af basale ting som at gøre sig klar om morgenen. Hun skal nu have hjælp til at komme igen og forblive igang, for hende er det pludselig en kamp at huske at Tandpasta skal på tandbørsten og så i munden, og at man kun skal have 1 sæt trusser på på og ikke 4 forde man har glemt hvad man lige har gjort.
    Og mange, mange flere…

    Jeg ser jer! Det er okay at have sorg over jeres forælder. For den dag de fik stroken, der døde den forælder i kender og en ny blev født.

    Men jeg hylder jer også! For I er så seje! Jeg ser jer favne det nye, og hjælper jeres forælder videre i livet. I kæmper for dem!
    I er så seje! Selvom det er hårdt! ❤️❤️

    • Anonym

      Wow hvor er du bare et empatisk og behageligt menneske! Tak fordi du har valgt at arbejde med mennesker <3

  • Autisten med M

    Til dig der skammer sig over din autisme:
    Jeg er selv autist (med dette mener jeg at jeg ser mig selv som autist og ikke person med autisme. Det bestemmer ikke hvordan du opfatter det selv). Jeg kan godt forstå dig og sådan nogle af de tidligere kommentarer skriver, så er vores samfund bare indrettet lidt til, at det skal være svært at begå sig hvis man har ærlige udfordringer. Jeg vil bare sige til dig at du ikke er alene, men samtidig også at jeg synes du skal tænke på nogle af de “positive” ting ved din autisme, for det ved jeg at der er. Selv på de mørke dage. ❤️

  • Eva

    Mælk kan sælges på hospitalet på afdelingen for tidligt fødte. Før i tiden, da man lå længere på fødeafdelingen, blev man “headhunted”, når det blev opdaget, at man havde mere end rigeligt.
    Men det er mere en god gerning end en større indkomst

  • S

    Jeg vidste slet ikke der var så mange af os med hjerneskadede forældre og som ovenikøbet deler denne følelse. Rart at høre at man ikke er alene ❤️

  • Den omvendte

    Til jer der er i tvivl om man kan gafle en som elskerinden og stole på manden.
    Jeg kørte dobbeltløb med min nuværende kæreste, som viste sig at være manden i mit liv. Jeg kunne ikke drømme om at være sammen med andre.
    Ja man kan ‘omvendes’!

    • M

      PRÆCIS!!!!
      Tak for at forklare andre at ‘en gang utro, altid utro’ ikke nødvendigvis er sagen!

  • T

    Til elskerinden.. Det kan lade sig gøre at få manden – også selvom det kan tage lang tid, før ens ønske bliver opfyldt og undervejs føles umuligt og hjerteskærende. Jeg er nu gift med manden og har aldrig været lykkeligere – det samme siger manden og til jer, der tvivler på om han kan være monogam, så er det muligt at ændre sig og blive omvendt.

  • L.

    Ved I hvad…. i disse skræmmende tider, luner det mig dybt i hjertet at læse dette kommentarspor. Vi har brug for hinanden…. og vi har brug for at se positivt på tingene – eller vende dem til noget positivt. KÆMPE KÆMPE krammer fra mig til jer alle ❤️ Sammen kommer vi igennem denne virus tid.
    Til Miriam – bare TAK ❤️❤️ Tak for dig. Du er sgu sød?

  • Uforstående

    Det her er ikke ment som kritik mod nogle.
    Jeg forstår altså ikke helt det med at stoppe p-piller uden at sige det til sin kæreste. Er det så virkelig manden man vil leve sammen med?
    Og hvordan ville man have det hvis det var ham der f.eks. prikkede hul i kondomerne uden at sige det til dig? Ville du ikke føle at det var et kæmpe brud på tilliden?

  • Allan

    Sjovt at se hvordan kommentarfeltet har fået sit helt eget liv!
    Til en start var det hemmelighederne der trak!! Nu glæder jeg mig også til kommentarerne!!

    Tak

Der er lukket for kommentarer.