Jeg er jo Bridget Jones #342

Skrevet d. . Uploaded i Jeg er jo Bridget Jones.

1. Jeg jinxede det. Hardcore. Det var ikke motivationen, der røg, men det gode helbred, og således har jeg de sidste par dage været lænket til min seng og spist omtrent 50.000 kalorier i et forsøg på at dulme verdens værste kvalme.

2. På den positive side er jeg ved at teste en streamingtjeneste til et kommende samarbejde, og det indebærer seriøst meget tv-kigning, som jeg takket være sygdommen har kunnet vælte mig i ganske uden dårlig samvittighed. (Og ja, det er måske den bedste kampagne, jeg nogensinde har landet).

3. På den mindre positive side er jeg virkelig ikke skabt til de her temperaturer. Jeg kan ikke sove om natten, og min produktivitet er generelt dalet helt vanvittigt. Det hjælper heller ikke på det, at Frank også hader det og derfor bræger af mig stort set nonstop i forventninger om, at jeg gør noget ved det.

4. Jeg har købt to stykker tøj fra en webshop til en samlet pris på lidt over 1000 kroner. Ingen af tingene passede, men jeg overvejer alligevel lidt at beholde dem af den simple årsag, at returordningen er åndssvagt bøvlet.

5. Når telefonen buzzer, og der ligger en sms fra ens nevø, som essentielt har kopieret hele udvalget af emojier og sendt det af sted. …Tak?

6. Boozt kører i den her weekend med et ‘4 for 3’-tilbud, hvilket er farligt, fordi det 1) betyder, at det kan retfærdiggøres at købe minimum fire ting, og 2) der står ‘Miriam’ med store, fede bogstaver henover den her Goya-sag. (reklamlinks)

7. Det er flere uger siden, jeg sidst har fået nogle ærter, der ikke smagte tørre og kedelige, og det gør mig mere frustreret, end jeg vil indrømme.

8. Mysteriet er løst! Eller, faktisk tværtimod. Jeg endte med at godkende hele bunken med intentionen om at slette dem igen, hvis der gik mere end en uge, hvor de ikke tog kontakt. Ham, jeg syntes så sød ud, unfriendede mig igen rundt regnet 1½ minut efter, jeg godkendte ham. Igen af de andre har givet lyd fra sig. Jeg forstår ingenting.

9. Jeg er lige ved at dø efter en tur i Tivoli. Med turpas. Og candyfloss. Og den der nye Ben & Jerry’s-variant, som kun er i scoop shops. Og jeg er ikke flov!

10. Jeg er til gengæld en lille smule flov over at være gået hele vejen hen i kiosken med skørtet fra min kjole siddende fast i min trussekant. Oh well.

Related Posts:

Kommentarer (15)

  • Nikoline

    Dine indlæg er for sjove – selv når du er syg 🙂 Rigtig god bedring!
    Dit indlæg reddede lige mine sunday blues.

  • Cecilie

    Kæft mand, den Stine Goya-sag er pæn! Til gengæld kom jeg til at bede min mobil åbne i Boozt-app’en, hvorefter jeg kom i tanke om at det vist ødelægger din kick back, men da jeg så gik tilbage og ville åbne dit link almindeligt gik den automatisk til app’en.. Såeh.. Beklager hvis der dermed er nul kroner på vej til dig – til gengæld kan jeg trøste dig med at Stine Goya næsten altid sidder elendigt på mig og ryger retur (men jeg bliver ved med at prøve fordi de tit laver så fine-fine prints!) ?

    • Sara

      TAK! Jeg var faktisk oprigtigt begyndt at tro på at det måtte være min krop og kropsbygning der var et eller andet helt galt med, siden Goya stort set aldrig har en god pasform til mig og jeg indtil videre ikke har mødt andre med samme problem. Så tak! ??

  • Molly

    Med hensyn til de mænd der sendte dig venneanmodninger – måske er det den klassiske “jeg stalker lige denne persons profil… Hov! Jeg kom til at sende en venneanmodning”-situation. Det er i hvert fald sket for mig en enkelt gang ?

  • Mathilde

    Jeg har den Stine Goya kjole, blev faktisk gift i den. Så fin men men men den drysser guld alle steder, så din sofa vil være dækket af Frank hår i guldversion.

  • Christiane

    God bedring!

    Den sidste med kjolen i trussekant er sket så mange gange for mig, så jeg er glad for jeg ikke er den eneste!

  • Eva

    Jeg er gået gennem hele Østerbrogade med nederdelen siddende i trussekanten. Hvorfor er der ikke nogen, der lige siger det, man kan jo ikke undgå at opdage det. På den anden side sagde jeg heller ikke noget til en mand, som førte en ret alvorlig samtale med mig med gylpen stående vidt åben. Han var ret rund og bukserne var sat højt på maven. Det eneste fra samtalen, jeg kan huske, er, skal jeg sige det eller ej.

Der er lukket for kommentarer.