Første dates

Skrevet d. . Uploaded i mænd.

img_2189-kopi“Hyggeligt at møde dig,” siger han til mine bryster, mens vi hænger overtøjet i garderoben. Jeg når lige at få et hurtigt blik på mig selv i spejlet og konkluderer, at jeg takket være en meget blæsende cykeltur har mascara ned ad kinden. Så var den manglende øjenkontakt måske held i uheld.

Vi bliver henvist til en bås, og jeg er lykkelig for, at vi kan afskærme vores akavethed en smule fra resten af verden, mens jeg med overdrevet begejstring begynder at nærstudere menukortet. Han valgte restauranten, og jeg har aldrig været her før. Men det er sådan et sted, hvor alle retter indeholder “støv” eller “skum”, og jeg er lige dele spændt på at prøve noget edderfancy og angst for at blive smidt ud, hvis jeg taber mit vinglas i skødet.

Mit vinglas. Mit støttehjul. Messias.

Der har været stille i 30 sekunder, og jeg prøver febrilsk at komme på et samtaleemne. Noget med mad. Han kan godt lide mad. Jeg byder ind med et ganske solidt spørgsmål, og i en parallelverden går det måske bedre, men vi er endt ud en forklaring på, hvordan man bedst tilbereder kanin. Jeg nænner ikke at fortælle ham, at jeg er vokset op med kælekaniner og kun har spist kanin én gang i mit liv, og det var ved en fejl, og da jeg fandt ud af det, var jeg lige ved at kaste op.

Han stiller mig et spørgsmål netop, som jeg får proppet en lidt for stor gaffelfuld mad ind i munden, og jeg har nu valget mellem akavet at nikke entusiastisk, mens jeg tygger som en motherfucker for ligesom at signalere, at jeg svarer liiiige om lidt, eller jeg kan skubbe den overproportionerede bid over i den ene kind og svare ham, mens jeg mest af alt ligner en hamster, der gemmer halvandet måltid til senere på aftenen.

Åh, senere på aftenen. Hvor jeg er hjemme igen, hvor jeg ikke behøver at tænke over, hvor mine øjne hviler, om jeg er lidt for sarkastisk, og hvorvidt jeg skal tilbyde at dele regningen, for jeg er ret sikker på, jeg i virkeligheden slet ikke har råd til at spise herinde.

Der sidder en B-liste-kendis et par borde væk og griner højere, end hvad høfligt er. Måske er han også gået lidt hårdt til vinen. Jeg kan ikke bebrejde ham. Den smager udmærket, og samtalen flyder en anelse bedre nu. Bedre, men ikke godt. Det bliver ikke til mere end den her date, det ved vi godt begge to, men vi har stadig halvanden ret, vi skal igennem for Emma Gads skyld.

“Det var hyggeligt at møde dig,” siger han til mine bryster, og vi tager afsked med et halvhjertet knus, og hvad der måske var et kindkys, men også bare kan have været vinden. Jeg cykler hjem, lettet over at kunne rette hele aftenens anspændte energi mod pedalerne. Min gade dukker op hurtigere, end den plejer.

Jeg hader første dates.

Related Posts:

Kommentarer (29)

  • Maiken

    Åh gud – første date(s). En af grundene til, at jeg ikke dater i øjeblikket. Der er alt for meget arbejde i den første date 😛

  • Maria

    Du skriver så sindssygt godt! Vildt flot sprog. Jeg synes sgu, du skal skrive en bog – jeg lover at læse den!!!

  • Nana

    Jeg har altid syntes at restaurant på første date er en dårlig idé.. Især hvis man ikke har mødt hinanden før!
    Man er ligesom “fanget” på en restaurant – man har bestilt mad, man venter på maden, man spiser, man venter på regningen..
    På en bar er det 1000 gange lettere at drikke ud, og “løbe” sin vej, så snart man ikke gider/orker/kan mere 😉

    • MiriamsBlok

      Det er nok smag og behag. Jeg foretrækker klart restauranter, fordi der både er flere naturligt opstående samtalemner, og man har noget aktivt at foretage sig med sine hænder. Der er alligevel en høflighedsgrænse på, hvor kort en date kan være, så det gør ikke den store forskel for mig. Plus, jeg kan godt lide at spise ude. 😀

      • Anja

        Ja, der er vel en høflighedsgrænse på hvor kort en date kan være… Men hvad gør man, når man ganske hurtigt ved, at det ikke er det? Altså en af den slags dates, hvor man faktisk ikke er interesseret i at have en samtale med den anden.

        Jeg overvejer, om man skal ringe sammen, inden man mødes. Så man er generøs med sine minutter, men nærig med, hvem man bruger sine timer på.

        • MiriamsBlok

          Man ved vel altid ganske hurtigt, om det er noget eller ej. Og så får man det bedste ud af det. Jeg ser ingen grund til at finde en undskyldning for at flygte. 🙂

  • M

    Første date kan bare være så kikset! Jeg har altid fortrukket at gå en tur… Så behøver man ikke og sidde og kigge på hinanden, spise/drikke – være bange for at spilde. Daten kan ende på en café hvis man syntes fordi man nu lige gik forbi en eller ende efter kort tid hvis kemien bare er dårlig, uden man skal igennem flere retter.
    Tror du er mere høflig end jeg, hvilket er et godt træk:-) har præsteret at afslutte en date efter 1/2 times gåtur… Fyren var lavere end han havde skrevet – meget, billederne må have været gennem fotoshop og han snakkede kun om filosofi… En date med middag havde været en langsom død.

    • MiriamsBlok

      Jeg kunne ikke forestille mig en værre første date end en gåtur! Men det er nok smag og behag, for det er vist blevet ret populært. Jeg vil til hver en tid foretrække en tur på café eller restaurant – akavethed til trods.

  • Janni

    Første dates kan virkelig spænde vidt…. Der er dem der bare kikser fra start til slut, hvor man sidder og tænker “kan du virkelig ikke mærke at du bliver ved med at få mad på hagen?” eller “Det var da en knap så diskret måde at få ind i samtalen at du har en stor pik…”
    Så er der de dates hvor du sidder og gruer for om han ved datens slutning spørger om I skal ses igen, for selvom han er rigtig flink, så er der bare ingen sommerfugle. 🙁
    Og så er der de der helt sjældne første dates. Hvor sommerfuglende tæsker rundt i hele kroppen, og du instinktivt tænker “jeg vil føde dine børn!” selvom du ved gud aldrig skal have flere børn! Og hvor I begge to ikke kan vente med at skulle ses igen. Åh hvor jeg dog savner den sidste slags date…

  • Henriette

    Jeg kan godt se, det er besværligt at komme dertil fra KBH, hvis man ikke er i bil, men mit absolutte favoritsted til første dates er altså Louisiana.
    Udsigten fra deres restaurant er spektakulær og de har en rigtig god frokost- og aftenbuffet til en overkommelig pris. Og fordi det er buffet, og man ikke er fastbundet til 5 retters ‘tasting-menu’, har man lidt mere indflydelse på, hvor lang tid middagen skal vare…
    Og bagefter (eller før), kan man gå rundt og lade som om man blot er opslugt af kunsten, hvis samtalen ikke ligefrem flyder.

    Jeg tænker, at samme model i KBH må kunne gennemføres på Statens Museum for Kunst?
    Og hvis du er til skøre, lidt anderledes ting (som jeg bestemt er: så er der altid noget at tale om!) så kan Arbejdermuseet anbefales. Museet er ret underholdende, og deres kældercafé er indrettet i en tidsalder ala Huset på Christianshavn. Og der serveres smørrebrød og håndbajere.

    • MiriamsBlok

      Jeg er SLET ikke til museer. Jeg er suverænt mest til restauranter, faktisk. Men som jeg ser det afhænger gode/dårlige dates allermest af, hvem man er af sted sammen med, og om der er kemi. Resten er vist bare personlig præference. 🙂

  • Lenette

    Elsker simpelthen din skrivestil! Du burde seriøst overveje at skrive en chick lit roman med nogle af dine oplevelser og en masse Jeg er jo Bridget Jones materiale!

  • Peter

    Jeg har ikke meget erfaring med første dates, men jeg fik tidligt det råd at afsætte kort tid – f.eks en halv eller hel time – og så bare gå en tur og snakke. Og så holde den tid, så begge parter har en overskuelig out.

    Min kone havde aldrig hørt om den idé og har kæmpet sig gennem utallige endeløse lortedates.

    Det virker også på den amerikanske måde, hvor første møde traditionelt er en kaffe eller et glas vin.

    • MiriamsBlok

      Jeg tror, det er smag og behag. Jeg kan slet ikke med konceptet at gå en tur. Der er jeg bedre til et klassisk setup. 😀

Der er lukket for kommentarer.