Jeg er jo Bridget Jones #187
1. Det er muligt, at jeg er begejstret for ny computer med tilhørende webcam, men Frank har det ikke umiddelbart heeeelt på samme måde.
2. Turen hjem til København var noget mere fornøjelig end sædvanligt, fordi vi fik et lift det meste af vejen med min far. Frank tilbragte størstedelen af turen i mit skød med forpoterne oppe i (det lukkede!) vindue, så han kunne følge med i, hvad der skete uden i verden. Det var især stort, da vi fangede en medbilist med hele pegefingeren oppe i næsen. Jeg ved ikke, hvad han var mest pinlig over: At blive busted eller at blive busted af en kat.
3. Min far har en trafikapp med Ole Thestrup, der på klingende djurslandsk råber op, hvis der er kø eller uheld på motorvejen. “Der er nå’d længere fremme, do!” Hvem finder på sådan noget?
4. Den behagelige hjemrejse fik dog en brat afslutning, da vi blev sat af på Roskilde station for at tage toget resten af turen hjem. Havde liiiige glemt, at der var noget festival… Og alle festivalgæsterne skulle af mystiske årsager også lige et smut til København.
5. Hele internettet er på udsalg, og jeg har virkelig abstinenser efter bare en lillebitte designerting. Teknisk set har jeg endda råd til det, eftersom ferie hos mor er godt for madbudgettet, men jeg trænger bare så fælt meget til en ny mobil og burde nok sætte pengene af til det formål. #firstworldproblems
6. Apropos ferie hos mor, så har jeg på den måned taget 3,2 kilo på. Jeg burde være meget ked af det, men i stedet er jeg lidt imponeret. Jeg har tilsyneladende ikke mistet alle mine chokoladespisende evner, hurra! Meeeen nu må jeg nok hellere smutte tilbage på dydens smalle LCHF-sti, ahem…
7. Jeg indrømmer blankt at være den irriterende type, der brokker sig over for godt vejr. Jeg er ikke skabt til varme. I går tog det mig fem(!) timer at falde i søvn.
8. … Og så vågnede jeg kraftstejlme tre timer senere, fordi det stigende væskeindtag gør, at jeg skal tisse hele fucking tiden!
9. Jeg følte et behov for en sommerflirt eller to i varmen og ville geninstallere Tinder, men det vil ikke funke, fordi der ikke er plads til den nyeste opdatering på min telefon. Hvordan skal jeg kunne nyde sommeren, når jeg ikke har tilfældige fremmede til at fortælle mig, om jeg er knaldbar?
10. Er i gang med en sommeroprydning i mit klædeskab. Idéen var at smide et par sorte sække til genbrug. Realiten er indtil videre mere: “Guuuuud, den havde jeg helt glemt, jeg havde?!”
Pigepaatvaers
Hahahahaha jeg dør af grin over Franks udtryk!!! Hold kæft hvor ser han sur ud :-)))) Han gider bestemt ikke det der selfie-fis!
Genialt.
– Smil fra Pigepaatvaers
Anonym
Ahahha, jeg kan følge det med at tage på. Jeg blev student for 2 uger siden og på den tid har jeg formået at tage 3 (!) kg. på. Jeg er overrasket over mine spiseevner, specielt taget i betragtning at jeg altså ellers er ret så slank med mine nu 57 kg. Jeg er i hvert fald mere imponeret over mig selv end jeg er fortvivlet over at have taget på 😉
Corporate Mor
Du skal helt sikkert have geninstalleret Tinder! Jeg savner nogle Miriam tinder historier! Please! Bare for at gøre en gammel og sat dame glad 😉
Janne
Kender alt for godt når skabsoprydningen tager den drejning! 🙂
Miriam
Frank er generelt ikke den store fan af at blive fotograferet. Det har muligvis noget at gøre med, at jeg altid render i røven af ham med et kamera! 😉
Miriam
Sådan!
Miriam
Jeg tror også, det er der, vi ender… Jeg skal bare liiiige have penge til en ny telefon først!
Miriam
Det er ikke helt så effektivt! 😀