Opskrift: Stegt ørred med sommersalat
Jeg var på jagt efter is i min lokale Netto, da jeg spottede ørredfileter i deres frysedisk. Ørred er min yndlingsfisk, og synet af dem mindede mig om denne ret, som jeg første gang biksede sammen for et par år siden. Der er ikke så meget til den, men den er virkelig sommerlækker og sågar vældig sund.
Som med de fleste af mine ting, er den lavet lidt på slump, så mængder er der ikke rigtigt noget af, men billedet + logik burde hjælpe en godt på vej. 😀
Ørredfileten er stegt på panden i olivenolie. Der er ingen grund til at tage skindet af – det bliver sprødt og dødlækkert. Efterfølgende har jeg givet en skive seranoskinke samme omgang og smuldret den ud over fisken.
Salaten indeholder følgende:
Nye, danske kartofler (lune eller kolde – gerne rester fra dagen før)
Asparges, skåret i stykker
Sugarsnaps, skåret i stykker
Friske majs direkte fra kolben (jeg foretrækker mine rå, men det er en smagssag)
Purløg
Bland ingrendienserne i en skål med salt, peber og evt. en sjat olivenolie.
Og that’s it. Det er så let, at man vel knap kan kalde det en opskrift, men jeg lover, det er godt! 😀
Pernille
Det lyder nemt og lækkert. De må jeg prøve i næste uge😄
MiriamsBlok
Det bliver du glad for! 🙂