Kan vi lige snakke lidt om… #14
…Ed Sheerans hår. Bemærkede det især under hans carpool karaoke. Han er faretruende godt på vej mod en Donald Trump.
…Den der tendens med at morgenmad/brunch skal serveres i 15 forskellige skåle i stedet for på én tallerken. Stakkels opvaskere.
…Hvor meget jeg i virkeligheden savner at spille Snake på en Nokia 3310. Jeg ved godt, det findes som app, men det er bare ikke det samme på en touch screen.
…Lord Buckethead. Suverænt det bedste ved briternes valg!
…Fuglekvidder. Klokken fire om morgenen. Og man kan ikke lukke vinduet, for så går man til af varme.
…Hvorfor der aldrig går mere end 10 minutter, fra man åbner en pose bolcher, til de er fusioneret sammen til ét stort bolche. Det er 2017. Nogen gøre noget ved det!
…At jeg bliver ved med at købe hvidt tøj, selvom det med garanti kun er hvidt den første time efter, jeg har taget det på.
…Den der øjeblikkelige panik, når man er ved at tage mascara på og pludselig skal nyse.
…Gulddrengs accent. Eller er det en dialekt? Jeg forstår den under alle omstændigheder ikke.
…Hvor meget is, man bilder sig selv ind, det er okay at spise, fordi kalenderen siger juni. (Og hvorfor filan jeg ikke er blevet tilbudt den der Magnum-kampagne, der florerer i blogland?!)
Mathilde
MIRIAM! Kan vi tale lidt om The Handmaids Tale?! Like damn, har lige set sidste afsnit og har vitterlig brug for nogle at diskutere det med.. Elsker den serie!! (Elsker også din blog og Frank 😀 )
MiriamsBlok
Åh, jeg ville gerne – men det er svært at gøre uden at spoile handlingen for dem, der ikke har set serien endnu, og det er strengt forbudt! 😀
Emma
Jeg synes godt nok de sidste afsnit var rimelig fesne – også sæsonafslutningen :O Men måske jeg bare ikke har forstået det, haha 😛
Tine
Hele første sæson følger vist bogens handling og det er vist sådan, at bogen slutter. Men ja, totalt antiklimaks at man nu skal vente vildt længe på sæson 2!
Estelle
Grunden til at man gør i og køber hvidt tøj, er at for pokker hvor er det pænt, mens det er hvidt.
MiriamsBlok
JA!
Dorthe
I Tyskland kan man få bolsjer i blikdåser, hvor der er flormelis i. Jeg tror, at det er for at de ikke skal klistre sammen. ☺
MiriamsBlok
Årh, det er dem, man også kan købe på færger og sådan. De er gode!
Kat k
Gulddrengs accent er påtaget. Prøv at se hans interview med Remee, der taler de om det 🙂
MiriamsBlok
Jo, men HVORFOR?? Det er så mærkeligt! 😀
Kat k
Ja, det kan vi sgu hurtigt blive enige om. Men han er vist generelt lidt mærkelig, haha!
Tine
Hvis du lægger bolcherne i køleskabet klistrer de ikke sammen 🙂
MiriamsBlok
Seriøst, virker det? Det må prøves!
Mai Marie
Selvom jeg er alt for enig i forhold til Ed S’ frisure, er jeg egentlig mest nysgerrig på hvor du køber hvidt tøj, der er ugennemsigtigt nok til rent faktisk at have på i offentligheden :D??? Jeg er godt nok røget direkte i den fælde på mange webshops, og det er lige sørgeligt hver gang, hahaha!
MiriamsBlok
Det er vist mere held end forstand, når det lykkes! Jeg tror, tricket ligger i stoffet – end bomulds-t-shirt er bare ALTID gennemsigtig! 😀
Line
Jeg er totalt fan af brunch i separate skåle! Endelig slipper man for, at sirup fra pandekagen løber over i rørægget eller den røgede laks 👍🏻
MiriamsBlok
Okay, måske, men er det virkelig nødvendigt at lægger en grapefrugt på sin egen tallerken?! 😀
Rosa
Mht til bolsjerne så tilsætter min bedstemor selv flormelis til alle typer bolsjer 😄
MiriamsBlok
Kunne være, man skulle begynde at dyrke det! 😀
Mie
Skulle til at svare det samme. Jeg har selv prøvet det, og det virker! Det er også det, de gør i med de der bolscher i de fine dåser, man kan få hos Søstrene Grene 🙂
Karoline I
Faktisk må Gulddrengs tale være med dialekt. Han er jo fra Danmark – at det så muligvis ikke er sådan, det skal lyde, er jo en anden sag. Jeg holder på dialekt!
MiriamsBlok
Jeg tænkte, det lige så vel kunne være, han forsøgte at kopiere noget accent for at være cool? Men jeg er blevet oplyst om, at det er meningen, det skal lyde, som om han er fra Nørrebro. Sært. 😀
Katrine
Åhh hører dig med fuglekvidder. Jeg vil også gerne snakke med nogen om, hvorfor bygningsarbejderne, der arbejder LIGE udenfor mit vindue, altid går i gang med den største mest larmende maskine på slaget 06:30, men så til gengæld altid er gået hjem ultimo 14:30. But whyyyy?
MiriamsBlok
Det har jeg heller aldrig forstået!!