Jeg er jo Bridget Jones #285

giphy

1. For et par dage siden havde jeg en fuldstændig uimodståelig lyst til Hawaii-pizza. Så jeg lavede en – og jeg nød den. Dagen efter fandt jeg ud af, at opfinderen af selvsamme pizza, Sam Panopoulos, døde samme dag. Sjette sans?

2. Jeg dokumenterer i øvrigt sjældent, når jeg spiser ananas på pizza, fordi man så bliver bombarderet af beskeder fra folk, der er utilfredse med ens valg af topping. Min pizza, mit valg! #teamananaspizza

3. Og jo, jeg prøver teknisk set stadig at være lidt halvsund, men man har altså brug for salt i varmen!

4. Varmen er ikke min ven. I tirsdags spiste jeg brunch, og selvom solen kun stod lige på en halv time, så var jeg stadig skoldet i den ene side af ansigtet, da jeg kom hjem. Men kun den ene! Sexet.

5. Jeg er generelt ikke god til det her lumre vejr. I går var jeg så klam, da jeg kom hjem, at jeg smed min jakke på gulvet og gik direkte i bad. Fik den ikke liiiige samlet op igen, og i dag vågnede jeg af lyden til Frank, der kastede op hvor? You guessed it.

6. Jeg fulgte mit eget råd og lagde en faktisk temmelig massiv ordre hos Boohoo forleden… I dag fandt jeg så ud af, at Boozt i den her weekend kører med 25% ekstra off alle forårs- og sommerstyles. (Reklame/affiliatelink) Nooooo, måikkemåikkemåikke!

7. Det er godt otte år siden, jeg sidst var den lykkelige ejer af en kanin, men alligevel tænkte jeg i dag for mig selv, at det er så fint, når butikkerne sælger nye gulerødder med top, for så kan jeg give toppene til kaninerne.

8. Jeg er begyndt at gense Dexter, og den er virkelig godt, det er den virkelig, men shit, hvor er introen klam! Hvordan vil I have, jeg skal kunne spise aftensmad, mens jeg kigger på det skidt?

9. Semi-apropos – åbnede et køkkenskab, en pakke pasta faldt ud, bukkede mig ned og samlede den op, rettede mig op igen og knaldede hovedet noget så eftertrykkeligt op i skabslågen. Blod overalt.

10. Jeg overvejer helt seriøst at male den ene væg i min stue lyserød. På en skala fra et til ti – når vi lægger oveni, at jeg er blogger og har en kat – hvor meget ville det så formindske mine muligheder for nogensinde at få en kæreste?

Kommentarer (39)

  • Lyserød væg? Go for it! Jeg havde det i min gamle (single) lejlighed, elskede det 🙂 Alle kommenterede det og synes det var lidt mærkeligt (om det var den væg eller om det var den ved siden af med sommerfugle og lyserød baggrund ved jeg ikke), men kærester kom der massere af alligevel 😉 Go go go..!

  • At være i stand til at time en hyldest-sørge-pizza på skaberens sidste døgn, er da et inner-gut-empathy-move der vil noget B-)
    Håber den var skabt i rette ånd – pizzarier har jo kvalitetsforskel, så krydser fingre for, denne Hawaii-afskedspizza matchede anledningen!

    – A

  • Åh troede et øjeblik du ville male væggen lyserød , fordi blodet havde farvet den.
    Men ved nærmere gennemlæsning konkludere jeg der heldigvis ikke er sammenhæng. ( Håber ikke du ligger og raller 😱) men shit det har gjort nas)
    Go for it, så længe det er maling kan du jo altid male over , hvis andre end Frank vil have indflydelse på din indretning 😍

  • Hvis du har set den til ende, kan vi så ikke tale lidt om slutningen på Dexter? Jeg er top forvirret og forventer en ny sæson, der afklarer?

    • Hvorfor er du forvirret? 😊 Jeg forstod det som en ret klar afslutning.. haha! Men måske fordi jeg ikke syntes den var såå god længere, så jeg ønskede måske heller ikke at der kom flere!? Nåh.. fortæl 😊

      • Jeg synes slutningen var rimelig definitiv, haha! Dårlig, men ret “klar” synes jeg 😂 Generelt synes jeg sidste sæson var ret dårlig, i forhold til de andre..

    • Måske er det i virkeligheden oplevelsen af en tam afslutning på så meget dramatik. Og en fornemmelse af at det da ikke bare kan slutte som dét? Men venter med at pensle det mere ud, Miriam 😉

  • Vi har en lyserød væg hjemme i stuen (dog rosa) og tro det eller ej, så var det mandens ide 🙂 Så i gang med penslen – er sikker på at mændene nok skal komme forbi alligevel 😉

  • Jeg har malet en væg i mit køkken candyfloss-lyserød. Jeg elsker den væg så meget! Jeg overvejer endda også at male stuen rosa, så jeg kan kun sige go for it!!! Den smukke væg er singlelivet værd! 😉

  • Jeg har hhv. en lyserød, lyselilla og mintgrøn væg i min lejlighed, i hvert sit rum. Har været single i 9+ år, ikke at jeg ved, om det har nogen sammenhæng…. 😂😂😂 😛

  • Gif’en er så on point!
    Jeg elsker ananas på pizza og jeg blev oprigtigt ked af det da jeg læste at Sam Panopaulos var død. Ikke fordi jeg vidste hvem manden var inden jeg læste det, men mere fordi jeg følte at et stort madgeni pludselig var væk. Måske jeg er Bridget. Jeg har altså en kæreste.

    • Man kan sagtens være Bridget og have en kæreste! Det har hun jo også fra tid til anden! 🙂

  • 1: Ananas på pizza er en paradisbid, ligesom ananas i diverse kylling/karryretter!
    2: Klamt vejr er… Klamt! Jeg hader det!
    3: Jeg følger overhovedet ikke din liste
    4: Pink væg? Go for it!
    5: Kaniner😒
    6: Dexter er Gud! Næst efter Gibbs, DiNozzo, Ziva, Abby og McGee!
    7: Udsalg, whats not to like..

  • Hæ! 🙂 nr 1: En nat i oktober 11 vågnede jeg og havde den mest ustyrlige craving efter et æble. Noget jeg normalt ikke spiser så meget – med mindre det er under en selvplukseance. Og da slet ikke om natten. Heldigvis havde min mand æbler til at ligge. Så jeg spiste et med største behag. Næste dag fandt jeg ud af, at Steve Jobs var død samme nat.
    God dag 🙂

  • Jeg har intet imod ananas på pizza, men de steder, der har ananas, har som regel også ormeskinke, og der er jeg altså stået helt af.

    • Det er svært at finde god skinke i pizzeriaer generelt – jeg laver af samme årsag mine selv. 🙂

  • Jeg kan SLET ikke spise til Dexter! Introen er det mindst klamme, synes jeg. Det er en af de bedste serier, jeg har set, men den egner sig virkelig ikke til mad 😉 Og apropos mad: #teamananaspizza FTW!

  • Elsker dit punkt med gulerodstoppe til kaninerne! Tager ofte mig selv i at tænke at det er en skam at jeg ikke har kanin mere, når jeg går et sted med mange store mælkebøtteblade. Shit jeg plukkede mange af dem da jeg havde kanin! Og jo større de var, jo hurtigere gik det med at plukke en håndfuld 😂

  • Mega go på en lyserød væg! Jeg var meget i tvivl, hvorvidt jeg skulle male hele min entre lyserød sidste år. Også i frygt for aldrig at få en kæreste. Men jeg gjorde det. Og to måneder efter mødte jeg min nuværende kæreste. Nuvel, han elsker ikke ligefrem entréen, men nu er det jo heller ikke hans entré 😉 så måske har det modsatte effekt, hvem ved? Okay, nok ikke, men jeg stemmer klart for alligevel!

    • Jeg har totalt lagt mig fast på en lyserød væg… Så må vi se, om det fører mænd med sig! 😀

Der er lukket for kommentarer.