Jeg er jo Bridget Jones #192
1. Der befinder sig et insekt af en art i mit soveværelse, og jeg kan pinedød ikke lokalisere det, men hver nat kommer det frem fra sit skjul og bider mig, så jeg ender med mærker, der ligner myggestik på steroider. Sådan et lille røvhul.
2. Jeg har købt en ny telefon. (Hurra! Slut med grumsede instagrambilleder!) Jeg er for nærig til at købe en fra ny, så da jeg fandt et vanvittigt tilbud i en salgsgruppe på Facebook, slog jeg til. Jeg har enten gjort århundredets kup eller er blevet svindlet ud af 1850 kroner. Time will tell.
3. Jeg ved godt, jeg burde se frem til igen at have en telefon, der rent faktisk fungerer, men jeg glæder mig unægteligt allermest til atter at grine af ærgerlige scoreforsøg på Tinder.
4. Frank har erhvervet sig en mindre forkølelse, hvilket betyder, at hans sædvanlige, meget acceptable snorken er steget heftigt i decibel, hvilket nok ikke ville være et særlig stort problem, hvis han altså ikke sov 18 timer i døgnet.
5. Ferien er officielt slut, hvilket betyder, at jeg lettere mopset er vendt tilbage til min sædvanlige fitnessrutine. Troede egentlig ikke, man kunne nå at smadre sin kondi alt for meget på sådan et par måneders ferie, men jeg skal da love for, at jeg tog fejl! Hej hej, Svend Sved.
6. Fire ud af fem varer fra min tre dage gamle Zalando-ordre er fra udsalgssektionen. Tror I så ikke lige, der siden er kommet en kode på ekstra 15% på udsalgsvarer? (Og fordi der ellers uundgåeligt er nogen, der vil spørge: Koden gælder til midnat i aften ved køb for over 500 kroner. Det er ikke en fælleskode, men der burde stå en individuel kode under “48 timers super sale” når man klikker sig ind på forsiden. Her er et link med affiliate og et uden til dem, der er imod den slags snask, men stadig gerne vil shoppe.)
7. Har konstateret, at uanset hvor meget jeg forsøger at ændre på det, så vil min hjerne altid udtale Chanels “Coquelicot” som kykkeliky.
8. Jeg deler min ene altan med min nabo, og i midten har vi så en fælles affaldsskakt. For et par dage siden dukkede der på dørhåndtaget til den affaldsskakt en t-shirt op. Sådan, hængende på en bøjle. Jeg gik selvfølgelig ud fra, det var min nabos, men forleden flyttede hun bøjlen over på håndtaget til min altandør, hvilket får mig til at konkludere, at hun tror, det er min t-shirt. Men hvis det ikke er hendes, og det ikke er min, hvis t-shirt er det så? Og hvordan er den havnet på vores altan på anden sal?!
9. …I ville lidt ønske, jeres liv havde lige så sindsoprivende mysterier som mit, ikke?
Anonym
Til nr.9. Ork jo. Mit liv som relativ nybagt mor går meget med at spekulere på om jeg har fået en ny overbo eller nabo da jeg ikke kan lokalisere hvor lydene kommer fra. Vældig interessant ��
Skille
Vendte også tilbage til fitteren i den forgangne uge. P3 spillede “In peak fitness condition” mens jeg stod og kæmpede mig i mit træningstøj, (som må være skrumpet i vask siden sidst!) og halvanden time senere følte mig døende uden at have udrettet noget imponerende. Damn -.-'
// http://www.moonlitmadness.dk
Louise
Men.. Hvorfor også træne i de her temperaturer? Fy for den.. Jeg er sveder bare ved at ligge stille 😉
anne-sofie
Tjek om det kan være væggelus. De er nogle små sataner, som er svære at finde, men de kan forårsage kæmpe mærker efter en nats blodrus. Flere og flere hiver dem med hjem fra ferier og de spreder sig nemt i etageejendomme.
C. Stubbe
Ved 7'eren kan jeg komme med andre sjove udtalelser 😛 Der er tre ord, som jeg ikke kan finde ud af at udtale korrekt (medmindre jeg anstrenger mig virkelig meget), og det er reunion, guitar og springer spaniel. Reunion udtaler jeg renunion. Guitar trækker jeg på, så det lyder som guitaaar. Springer spaniel er lidt sjovt, for jeg udtaler spaniel som spand-iel, men jeg har ingen problemer med at udtale cocker spaniel 😛
Gitte Jensen
Jeg tænkte også at du skal tjekke om det er væggelus. Tjek under sengen ved hjørner om der er små sorte pletter.. Håber virkelig ikke for dig at det er væggelus, de er grumme.
Marie Højhus
Jeg er interesseret i bøjlen (og magter ikke at gå i fitness, tanken gør mig træt og tror ik jeg kan passe mit træningstøj) når du løser mysteriet så husk at fortælle os om det:-P btw er nu pludselig sikker på jeg har væglus og er sikker på jeg kan mærke dem kravle rundt på mig og hele min krop klør…
Anonym
Jeg tænker også bed bugs.
Signe A. Svendsen
Hvad er det så for en mobil du har anskaffet dig?
Miriam
Haha, der har jeg også været! “HVEM LARMER?!” 😀
Miriam
Jeg kunne lige præcis det halve af, hvad jeg kunne før ferien. :-/
Miriam
Fordi jeg er ved at blive tykkere igen… :-/ Lortechokolade.
Miriam
Shit, det lyder grimt. Jeg har heldigvis fanget den lille lort i mellemtiden. Det var bare en (kæmpe!) myg.
Miriam
Hahaha, måske har alle folk nogle uudtalelige ord? Ligesom Paradise HÅWtel. 😀
Miriam
Det var bare en myg, heldigvis! Jeg har også nok i mine møl… 😀
Miriam
Den hænger der endnu! I shall keep you posted! 😀
Miriam
Det var heldigvis bare en myg. En myg på steroider, men dog en myg. 😉
Miriam
Det var en iPhone 5S, men nu blev jeg så snydt og bedraget i stedet… :-/