Fem sommerfavoritter til neglene
Jeg har efterhånden en næsten helt habil neglelaksamling, men ligesom med min almindelige garderobe er der visse sæsonfavoritter, der går igen og igen. Når solen dukker op, er ovenstående fem blandt de farver, der altid er sikre vindere.
Husk i øvrigt at en nydelig mani ikke nødvendigvis kræver finmotorik på ekspertniveau. Jeg plejer at dyppe en lille pensel (fx fra Søstrene Grene) i neglelakfjerner og forsigtigt fjerne uvelkomment lak, indtil neglebånd og lak flugter. Easy peasy. 🙂
Første favorit er en tre-i-en og har nogle lidt sære navne, fordi de er fra Models Own ‘Speckled Eggs’-kollektion. Farverne er ret specielle og nærmest lidt barnlige, hvilket måske forklarer, hvorfor jeg associerer dem med bekymringsfri flødeis i solskinsvejr. De dækker i to lag og kan fås (på tilbud!) til 45 kroner stykket her.
Jeg købte faktisk Diors ‘Lucky’ på et loppemarked til en tyver. Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville blive sådan virkelig begejstret for den, fordi den læner sig lidt op ad noget neon, som jeg stadig mest forbinder med irriterende mennesker, der tager for mange stoffer på Ibiza. Men det er en virkelig fabelagtig sommernuance, og den dækker i et enkelt lag, hvilket altid begejstrer mig! Køb den fx i Matas.
Essies ‘Aruba Blue’ er en metallic klassiker, der virkelig gør sig godt, når solen dukker op. Den dækker i første lag, men er pænest med to. Køb den fx i Matas eller spar 30% og shop den her.
A-England er mit favoritmærke, når det kommer til neglelakker. Konsistens, pensel og farver spiller perfekt sammen, og hvis man har mod på at kaste sig ud i at prøve et indie-mærke, så er det min første og største anbefaling. ‘Crown of Thistles’ er en holografisk lak, hvilket betyder, at den er absolut smukkest i solskinsvejr, hvor lyset fanger de mikroskopiske glitterstykker og giver dig en mani ud over det sædvanlige. Dækker fuldstændig fejlfrit i første lag og fås hos danske LuxBeauty her.
Vi slutter af med endnu en holografisk lak. Denne er fra australske Picture Polish, og navnet taget i betragtning måtte den naturligvis med. Den er sådan lidt kæk i det. En klassisk rød med et twist. Dækker i to lag og kan købes her.
Mette / Bøgernes Univers
Åh nej kendte ikke a-England før, og nu har jeg lige opdaget, at de laver neglelakker med litterære navne og henvisninger – bye bye penge! 😀 Der er jo både Wuthering Heights, Jane Eyre og Dorian Gray to mention a few. <3
miriamsblok
De har faktisk en hel kollektion dedikeret til Wuthering Heights. Det er mit yndlingsmærke af en grund, jo! 😀
Anne V
Imponerende arbejde! Det må have taget lang tid at lave billeder til dette indlæg.
Jeg er på novicestadiet indenfor neglelak. Har altid haft problemer med flækkede og spaltede fingernegle, så det har ikke just været dem,jeg har haft lyst til at fremhæve med flotte farver. Nu er jeg imidlertid begyndt at få lavet gelénegle, så NU er muligheden der endelig.
Men hvad er reglerne egentligt? SKAL farve på hænder og fødder være ens? Eller er det FORBUDT at have samme farve på hænder og fødder?
Håber du kan agere modepoliti og vil hjælpe mig.
malene
altså MIN mening er, at du må have lige præcis de farver du vil have på, på! INTET er forbudt – du må have forskellige farver på hver negl, hvis det er det du har lyst til :p
miriamsblok
Jeg er enig med Malene! Men generelt plejer jeg at have en klassisk rød eller lyserød på tæerne og så gå amok med fingrene. 🙂