Serienørden vender tilbage
Snapchat er lidt sært indrettet. Min er sat til privat, så jeg kun kan modtage snaps og beskeder fra tilføjede venner. Alligevel kan man åbenbart sende mig både snaps og chatbeskeder, og det er jeg faktisk lidt mopset over, for det betyder, at folk tror, jeg ignorerer dem, når de spørger mig, hvor den der is/læbestift/kjole er fra. Det gør jeg ikke, jeg modtager bare ikke beskederne. Så jeg prøvede at gøre min snap offentlig. Det slår jeg nu nok fra igen, for jeg modtager nu snaps i tide og utide fra folk i hele verden, som jeg ikke aner, hvem er. Og derfor aner jeg selvfølgelig heller ikke, hvem deres venner, børn og kærester er, og det bliver lidt mærkeligt konstant at modtage billeder fra deres liv. Altså, som i, det er ikke bare lagt op i deres historie, men sendt direkte til min bruger. “Åbn mig og se på kravlende babyer!”
Men altså. Da min snap var blevet offentlig, kunne jeg pludselig se, at Serienørden havde skrevet til mig. Jeg havde ellers slettet ham fra min venneliste, fordi jeg havde fået et par snaps fra ham, og det virkede lidt til, at han måske ikke forstod, at når jeg ikke havde lyst til at date ham, så havde jeg heller ikke lyst til at snappe ham. Jeg læste hans beskeder, undlod at svare og tænkte, at det ligesom var det.
Det var det ikke. I dag poppede der en venneanmodning op fra ham på Facebook. Arhmen. Really? Vi var på to dates, vi skændtes mere, end vi talte, og det er tre måneder siden. Måske det var på tide at lade den dø.
Ida
Jeg kan ikke se hele indlægget pga. en tandbørstereklame i venstre side 🙁
miriamsblok
Jeg skal bruge noget mere info for at kunne gøre noget ved det. 🙂 Sidder du på en computer og i så fald hvilken browser? Og du har prøvet at genindlæse siden, så du er sikker på, der ikke blev fejlindlæst i første omgang?
Sara
Jeg har haft samme problem virkelig ofte de sidste par uger Jeg læser med fra en iPhone og tit kommer den firkantede reklame ovenpå teksten og er ikke til at lukke ned 🙁
Phoebe
Stakkels mand, man må da håbe han snart kommer videre xD
miriamsblok
Eller bare giver op ville være fint!
Katrine
Jeg er ret sikker på at dit snapchat problem kan løses ved at du sætter din profil til offentlig, men lader være at tilføje dem du ikke kender. På den måde kan de stadig se dine ting, fordi de jo er offentlige, men de kan ikke sende snaps til dig da du ikke har ”godkendt” dem som dine venner 🙂
miriamsblok
Desværre nej. Der er to indstillinger på Snapchat. Den ene er, om ens historie skal kunne ses af alle. Det kan min. Den anden er, om alle eller kun tilføjede venner skal kunne sende en snaps. Problemet ved sidstnævnte er, at selvom man har sin Snapchat indstillet til, at det kun er ens venner, der kan sende en snaps, så betyder det essentielt, at man kun MODTAGER snaps fra sine venner, men alle kan stadig i princippet sende en snaps. De ved bare ikke, at man ikke modtager dem. Og så er vi tilbage ved, at folk tror, jeg ignorerer dem.
Katrine
Det forstår jeg altså bare ikke. Jeg kan sgu ikke sende snaps til personer jeg har tilføjet for at kunne se deres mystory kun (offentlige profiler). Nu føler jeg mig jo nærmest snydt 😛
miriamsblok
Jeg synes heller ikke, det giver mening, men ikke desto mindre kunne jeg se, at jeg havde en masse uåbnede snaps og beskeder til at ligge, som var både dage og uger gamle, da jeg gjorde min snap offentlig…
S
Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg mere det er fordi der er gået sport i den for ham. Enten nyder han at blive afvist fordi han er semi-masochistisk, eller også har han en eller anden idé om at han nok skal få dig omvendt og vinde til sidst. Måske han har set lidt for mange af de der serier hvor stalking virker, som fx Dan Humphrey og Serena VDW. Eller Dan Humphrey og Blair. Eller Dan Humphrey og alle andre end Vanessa. Jeg føler med dig, for det virker sgu relativt irriterende.
miriamsblok
Haha, arh, jeg tror ikke, han lægger helt så meget i det, så havde han nok været mere ihærdig end en enkelt besked hist og her, men det er stadig ret irriterende.
Emilie
Første gang jeg kommenterer, men fuck jeg elsker din blog! Har fulgt din blog i et stykke tid og må sige at du er for sej!
miriamsblok
Æsh, hvor er du rar, Emilie! Jeg hedder miriam.poulsen 🙂
Bookworm
Stakkels mand 😀
miriamsblok
Og stakkels mig!
Jeg er jo Bridget Jones #231 - Miriams Blok
[…] Gæt, hvem der ikke forstod et hint, da jeg slettede hans venneanmodning på Facebook og alligevel sendte mig en besked for at sige tillykke med aflevering af speciale? […]