Jeg er jo Bridget Jones #224
1. Jeg vil gerne sende en officiel tak til min underbevidsthed for at have suppleret mig med en drøm, hvor jeg var helt alene på stranden med 3 x Chris efter at have set ovenstående gifsæt lige inden sengetid. Kunne vi få noget mere af det?
2. Efter at have startet marts med en influenza, fortsat med sære bensmerter og efterfølgende et maveanfald, blev jeg i torsdags ramt at mit livs første migræne. Okay, krop, I get it. Du er stresset. Men kunne vi ikke lige få afsluttet det speciale, før du falder helt fra hinanden?
3. Blev forleden gjort opmærksom på, at man kan skrive til mig på Snapchat, selvom den er indstillet til privat. Fedt. Jeg ignorerer jer altså ikke, hvis I har skrevet, jeg modtager bare ikke jeres beskeder.
4. Min Snapchat er i øvrigt privat, fordi jeg i forvejen er panisk for at glemme at svare folk på mail, Facebook, instagram og herinde. Altså, hvor kompliceret har vi lige behov for at gøre tingene for os selv?
5. I forgårs lå Frank på en skænk i stuen, da han besluttede sig for at rulle om på ryggen. Bortset fra at der ikke var mere skænk, så han rullede direkte ned på gulvet. Jeg har sjældent grinet så højt i mit liv, og han har sjældent set så fornærmet ud.
6. Man ser for meget Buffy, når man i sin opgave vil skrive adjektivet “angelic”, men er overbevist om, at det hedder “angelus”, ikke?
7. Min far kalder min sponsorerede kjole for min “præstekjole” og jer for min “menighed”. Hvor mange mon vi skal være, før vi kan søge om at blive et registreret trossamfund?
8. Jeg er rendt ind i en lovende mand på Tinder. Han har i hvert fald tre ting, man normalt vil finde på min mandehadeliste. Hvor vover personlighed på den måde at få mig til at revurdere min overfladiskhed?!
9. Har dog ikke fortalt ham, at jeg er blogger endnu. Planlægger at smyge mig snedigt udenom, indtil han er så betaget af min fantastiskhed, at han er ligeglad… It could happen?
10. Jeg fik 110% ret i, at det var fuldstændig umuligt for mig at modstå den nedsatte påskeslik. Købte en pose gulerødder ved siden af og prøver at holde en slags balance. Går helt fint nogenlunde.
Jeanette
Søde Miriam, det er slet ikke relevant for indlægget, men HVOR ser du Greys Anatomy henne??
Jeg besluttet mig for at genoptage min Greys besættelse.
miriamsblok
Jeg ser det ikke online, men Viaplay skulle efter sigende havde serien. 🙂
S
Viaplay og netflix 🙂 ellers er det også nemt at streame lidt mindre lovligt hvis du bare skriver “watch xxxxx online free” hvor x’erne, så er den serie, du gerne vil se.
S
http://www.religion.dk/viden/hvordan-bliver-et-trossamfund-godkendt … men hvad ville vi hedde? Franks vidner/følgere eller miriamamerne? Mulighederne er uden ende.
Milla
Jeg synes Franks vidner klinger godt!
Anne
Eller “Franks Følgere” (FF) 😀
miriamsblok
Haha, navnet er klart det vigtigste, den er jeg med på! 😀
www.skøreliv.dk
Nå, det er godt, at du har forgrebet dig på post-påske-chokolade-udsalget, du bliver jo også nødt til at kompensere lidt når nu han din lokale slikpusher lukker ned! Husk samtidig at du gør samfundet og de små børn en god gerning ved at sparre dem for diabetes og andre livsstilssygdomme!…
miriamsblok
Jeg spiser ikke rigtigt bananer, men jeg laver en mental note om ikke at begynde på det! 😀
miriamsblok
Jeg spiser ikke rigtigt bananer, men jeg laver en mental note om ikke at begynde på det! 😀
Lisbeth
Hahaha, jeg kan alt for levende se Frank-falder-ned-fra-skænken for mig! Katte er ikke bare nuttede; de er også genial underholdning 😀
Held og lykke med din stressramte og opgivende krop. Jeg hepper på jer begge!
// http://www.moonlitmadness.dk
p.s. var slet ikke bevidst om, at der fandtes så mange Chris’er. Det er overvældende, når de sådan bliver samlet på ét sted!
miriamsblok
Der er dejligt mange Chris’er!
Anja
Jeg MÅ bare vide, hvilke tre punkter du er gået på kompromis med fra din mandehadeliste…. Please….
M
Hahahaha ja! Jeg var også igang med at læse listen igen og forsøgte at gætte det.
miriamsblok
Haha, altså, mandehadelisten er jo et on-going projekt, så alle punkterne derpå er ikke offentliggjort, men af de ting fra indlæggene, kalder han mig blandt andet “smukke”. Arh, jeg magter det ikke!
Louise Brix
Hahaha. Miriams trossamfund. I would join that!
miriamsblok
Yesss!
Louise Brix
PS: Nu bliver jeg nødt til at glo på din gif inden sengetid. Jeg vil også drømme om de 3 x Chris! 😛
Rebekka
Rimelig urelateret, men ved du hvilke indlæg jeg savner: dem med sære søgeord! Dem kunne du overveje at bringe tilbage 🙂
Anonym
Enig!
miriamsblok
Jeg syntes ikke, der var helt nok til at køre dem månedligt, men man kunne måske gøre det til en kvartalsting eller noget.
Kat
Det der med trossamfund, kommer det jo an på om du vil vie folk eller om du vil modtage fradragsforpligtede gaver. For så er der nogle regler for forskellige omstændigheder. Ellers, fordi der er religionsfrihed i DK kan du bare oprette et trossamfund uden at skulle registrere det. For at blive en anderkendt religion i DK skal “Religion Miriam” dog igennem et udvalg og der er der vidst også nogle omstændigheder der skal overholdes (så som evt ritualer, hellig tekst og sådan noget). Men kan godt huske det. – Er godt klar over dit spørgsmål i denne blog er retorisk, men jeg synes svaret var lidt sjovt!!! 😀
miriamsblok
Den hellige tekst er vel bare bloggen… 😀