Jeg er jo Bridget Jones #214
1. Jeg har opdaget glæden, det er at besvare sms’er med en gif. Slut med rent faktisk at være nødt til at formulere et verbalt svar. Hurra!
2. Er stadig på LCHF og har i den forbindelse udviklet en aftensnack, der startede som en slags omelet, men langsomt fik tilføjet ting som mandelmel og kakao og nu essentielt bare er en chokoladekage lavet på panden. Det skal jeg nok blive tynd af.
3. Er også begyndt at indse, at hvis jeg bliver ved med at belønne mig selv, hver gang jeg har lavet en dags planlagt specialearbejde, så er jeg enten meget tyk eller meget fattig, når jeg engang skal aflevere.
4. I den forbindelse er jeg er i øvrigt let bekymret for fremtidens Bridget’er. Ja, og resten af bloggen for den sags skyld. Hvordan har I det med 3½ måneds specialetema? Hvem elsker ikke victorianske kønsroller?!
5. Opgaven har ellers nu fået en foreløbig titel: “Blurred Lines (I Know You Want It)”, men tænker umiddelbart, det måske er lidt for kækt at beholde til en opgave, der trods alt handler om litteratur i 1800-tallet.
6. Serienørden bliver ved med at skrive, at han savner mig, og om jeg ikke kan afsætte bare et par timer til ham. Jeg orker ikke at forklare ham, at min lejlighed har forvandlet sig til en læsesal, og at det ville tage i hvert fald så lang tid at gøre den præsentabel, før jeg kunne så meget som overveje at invitere gæster.
7. Jeg købte en buket påskeliljer til mig selv som påmindelse om, at foråret er på vej. De stod i 10 minutter, før Frank besluttede sig for at sætte hvad han har tilbage af tænder i dem.
8. …Kun for at kaste dem op igen øjeblikket efter, selvfølgelig.
9. Rygtet går, at den der Ben & Jerry’s med saltkaramel alligevel skulle være at finde i Danmark, og det kræver al min viljestyrke ikke at gå på tour de 7Eleven, indtil jeg finder den.
10. Well, al min viljestyrke og så det faktum at håndbremsen på min cykel har frosset sig fast i semilåst tilstand, og det derfor er væsentligt hårdere, end det burde være, at cykle så meget som 10 meter.
Anonym
Du skriver simpelthen så godt, at du giver mig lyst til at læse dit speciale. Og jeg hader ellers både dansk og engelsk og generelt alt, der indeholder analyse af fiktionstekster. Men seriøst, jeg ville læse stadig dit speciale, hvis jeg kunne, så stor fan er jeg af dig.
Anonym
Din titel til specialet er da for sej!
– Og specialetema ville ikke genere mig, men jeg er selv litteraturstuderende 😉
Signe
Jeg afleverede et speciale med titlen “50 shades og Green”. Just sayin'.
Alexia Dahl
Påskeliljer er jo også møggiftige for katte så det var nok meget godt han kastede det op igen 🙂 Jeg er panisk angst for at bringe liljer med ind i lejligheden pga. kattene – gid jeg turde satse på at kræene ikke var så dumme at æde ting der er giftige for dem.
Anonym
Men bliver altså tyk og fattig af specialeskrivning. Sådan er det, det kan ikke undgås.
Hilsen hende der skal aflevere om et par dage, og hverken har turde veje sig eller tjekke sin konto i to måneder.
Miriam
Åh, hvis jeg bare kunne for lov til at skrive mit speciale med samme sprog, som jeg skriver min blog! Jeg kan godt garantere dig for, at det er helt klassisk, røvkedeligt akademikersprog! 😉
Miriam
Jeg er også lidt vild med titlen, indrømmet, men hvad gør man så, hvis lærer og censor fatter hat af referencejoken?
Miriam
Shit, det er sjovt! Men jeg har stadig samme bekymring, som skrevet ovenfor…
Miriam
Jeg knuselsker almindelige liljer, men Frank elsker dem, så dem er jeg holdt op med at købe. Påskeliljerne plejer han nu ellers at lade være i fred. Men jeg må nok krybe til korset og erkende, at han har spist sin del liljer, før jeg i sin tid fandt ud af, at de var giftige, og han har aldrig vist tegn på nogen form for forgiftning, så måske har han en slags superkræfter på det område… Jeg holde nu nok lige øje med påskeliljerne i fremtiden alligevel! 😉
Miriam
Nooooo, det må du ikke sige! Det er jo meningen, jeg skal blive tynd og lækker inden sommer!
Anonym
Kæmpe fan af victorianske kønsroller (Ikke i virkeligheden, men i alle samtaler nogensinde. Kør på!)
anonym
Altså jeg hepper lidt på serienørden (det bliver tilgengæld autocorrected til seriemorderen?!!)
Eva
Gifs i sms'er! Genial idé, men hvor finder du dem? Hvordan gør du? I wanna know!
Cille
Ad 1… How? Det ville jeg også gerne lære…
Mette C.
Måtte google “Blurred Lines …” — måske er jeg for gammel til at følge din blog — gør det alligevel, den er #1!
😀
Anonym
App'en Giffage som du så skal godkende som tastatur. Det er SÅ SJOVT!
Anonym
Jeg forstår ikke specialetitlen :(((
Miriam
Haha, de er også så dejligt lige til. Angel in the house and all that.
Miriam
Jeg hepper også lidt på Serienørden. Jeg føler det bare ikke rigtigt. :-/
Miriam
Jeg googler mig bare frem til en gif og kopierer og indsætter den som billede… Men Giffage lyder nemmere!
Miriam
Se ovenfor. 😉
Miriam
Haha, du skal bare være glad for, du ikke kender den!
Miriam
Det er en reference til en sang med samme navn, der også er lidt kvindeundertrykkende. 🙂