Paradise Recap – Uge 3

Da jeg tilstod at se Paradise Hotel på trods af den gennemsnitlige IQ hos deltagerne, var der en læser, der foreslog, jeg lavede et ugentligt indlæg. Det har jeg luret lidt på, og det her er så et udkast til, hvordan sådan ét kunne se ud:

Mandag

  • Drengene skal på jungletur, og Martin, der stadig tror, han er alfahan/børnehavepædagog, hugger Annas eyeliner, så de kan blive “camoufleret” til lejligheden. Fordi alle ved, at to sorte blyantstreger på kinderne gør én fuldstændigt usynlig. Især når man befinder sig på en båd.
  • Da drengene kommer hjem får Martin et totalt meltdown, der starter med, at Anne “ydmyger” ham foran de andre, fordi hun brokker sig over, at han har taget hendes eyeliner uden at spørge om lov og kun forværres, da Camilla Sofie vælger ham som “den giftigste slange”, hvorefter han spasser totalt ud på hende, på trods af at han få timer forinden har været en stor rolle i, at hun fik selv samme titel. 
  • I et øjeblik, der er ironi, når det er bedst, vælger samtlige deltagere at beholde en stortudende Martin på hotellet. Hvad, Martin ikke ved, er, at størstedelen af gæsterne hele dagen faktisk har gået med skumle planer om at smide ham ud.
Tirsdag
  • Rasmus Ny Gæst kommer ind. Virker knivskarp. Arbejder som eventmodel og beskriver samtlige gæster som “søde og rare” og “enormt nede på jorden”.
  • Martin mærker truslen fra den nye fyr og bruger dagen på at fedte for Anna. Om aftenen ødelægger han imidlertid det hele ved at drikke sig i hegnet og flippe ud på alt og alle. Det er dog vigtigt at notere, at det selvfølgelig er dem, der går over stregen, og han reagerer helt fornuftigt. O_o
  • Stolle får endelig knaldet Nathja, der ellers har kæmpet imod i helt to dage. Det er eddermame viljestyrke, pigebarn. Det ligner derudover det sløjeste knald i verdenshistorien. Det er konsekvensen af at gå efter den semiretardo bonderøv, Nathja.
Onsdag
  • Rasmus Ny Gæst tager med Kasper og Camilla på date, og bedst som man tror, de skal sidde og pønse på at få Martin ud, bliver de de skilt ad via et klassisk Paradise-twist. Der må virkelig sidde nogle producere derude, som gerne vil beholde Martin. Den røv.
  • Røven får manipuleret Stolle til at bide i det skæbnesvangre æble for på den måde ikke at modtage en straf, hvis der følger sådan en, men være på vinderholdet, hvis der er sådan et. Jeg bryder mig virkelig ikke om Martin, men det er ret fint spillet. Det hjælper selvfølgelig på det, at Stolle er dummere end snot og fatter hat af de snore, dukkefører-Martin har sat i ham.
  • Pandoras er en sløv omgang. Det medfører dog, at Kasper melder sig ud af alliancen med Martin og Stolle. Og Martin bliver pigesur. Igen.
Torsdag
  • Mette afslører ud af ingenting, at hun er utilfreds med Alexander som partner. Martin øjner en redningsmulighed i at vælge hende til parceremonien, da han én gang for alle har brændt sine broer hos Anna.
  • Rasmus Ny Gæst bruger sin magt fra æblespillet til at frede sig med Mette, som spasser helt ud. Jeg har stadig ikke helt luret hvorfor.
  • I et øjeblik af ren lykke bliver Martin endelig smidt ad helvede til. Af årsager, vi nok først får på mandag, får han dog en sidste nat på hotellet.
På trods af at jeg vist godt tør garantere, at Martin kommer ind igen, så blev der alligevel lige danset en lille sejrdans i min stue. Hold nu kæft, hvor finder jeg den mand irriterende.
Hvad siger I til et ugentlig opsummeringsindlæg á la den her type? Er det noget, I gider, eller får I nok i de egentlige programmer? 

Kommentarer (20)

Der er lukket for kommentarer.