Jeg er jo Bridget Jones #547

1. Jeg havde farvet mit hår, og nogle timer senere gik det op for mig, at der var kommet en klat farve på toiletbrættet. Den ville ikke af igen, og jeg nåede at panikke lidt, for når der er en brun plet på et toiletbræt, så er det altså ikke hårfarve, folk vil mistænke som det første. Heldigvis fik en god gang knofedt bugt med den til sidst.

2. Nogle gange rammer jeg så forkert på tasterne på min telefon, når jeg skal skrive et ord, at autocorrect ændrer det til noget helt andet. I går blev “fantastisk” fx til “Datatilsynet”. Lige der savner jeg altså en Nokia med fysiske taster.

3. Skulle fylde peber i min peberkværn, og man skal vende bunden i vejret på den for at skrue toppen ordentligt på. Holdt bare ikke godt nok fast. I kan måske selv gætte jer frem til, hvad der skete efterfølgende.

4. For nogle år siden fik jeg ny og virkelig pæn altan. Den har trægulv, og der fulgte en manual med, hvor der stod præcis, hvad for noget olie det gulv skulle have. Den manual har jeg imidlertid selvfølgelig smidt væk, og nu trænger gulvet virkelig til olie, men jeg tør ikke købe noget af frygt for, at det er det forkerte.

5. Den anden dag lå jeg i min seng og spottede et lille søm i min væg fra engang, der hang et billede. Det er flere år siden, er jeg ret sikker på, men sømmet sad der stadig.

6. …Besluttede, at det var på tide at fjerne det. Men det ville ikke ud med håndkraft, og jeg ved, jeg har en tang et sted, men jeg ved ved grød ikke hvor, så jeg opgav projektet igen.

7. I går var det første april, og jeg forsøgte så vidt muligt at holde mig væk fra alle former for medier inklusiv de sociale af slagsen, for jeg er simpelthen for tillidsfuldt et menneske til ikke konsekvent at hoppe i med begge ben.

8. Er der andre end mig, der ikke ved, hvad man skal stille op med sig selv, når man skal have noget i køledisken, men der står et andet menneske, som er utroligt lang tid om at tage, hvad de skal have? Det virker uhøfligt at række ind over, men det virker lidt overvågningsagtigt bare at stå og stirre på dem.

9. Jeg køber næsten altid ind til fire dage ad gangen, så jeg har alt, hvad jeg skal bruge til de dage, og jeg bliver simpelthen irrationelt irriteret, når jeg rammer forkert i min planlægning. I onsdags havde jeg lige pludselig et æg mindre, end jeg skulle bruge, og jeg var ægte hidsig, da jeg var tvunget til at skulle ud at købe ind igen en dag før tid. På grund af et sølle æg.

10. Apropos irritation, hvorfor er der ikke nedtælling på alle inhalatorer? Jeg ved, der er på nogen, men på dem, jeg bruger, ved man ligesom først, den er tom, når man skal bruge den, og der ikke kommer noget ud. Hvilket er fedt, når man bruger sin inhalator for at kunne trække vejret ordentligt.

Kommentarer (7)

  • Nr. 10 fatter jeg heller ikke noget af. Har en datter der siden hun var godt et år har fået astmamedicin, og vi fik strenge ordre på at vi skulle sørge for den ikke løb tør, så hun ikke fik sin dosis…. Altså min hjerne fungerede ikke optimalt på det tidspunkt og man kan ikke se/høre når den løber tør og alligevel lægger i det i mine hænder at sørge for at hun får den rette mængde. Jeg skal altså enten huske at krydse af på et eller andet skema eller som lægen foreslog sætte streger på inhalatoren hver gang vi har givet hende et pust 😳 lav nu bare nedtælling til alle inkl. meget trætte forældre!

    • Shit, det er jo virkelig op ad bakke med helt små børn – de kan jo ikke kommunikere, at den er tom!

  • Det med inhalatore giver INGEN mening! Vi har både den blå/grønne og den orange til vores datter. Odense sygehus gav skema med, Hvidovre gjorde ikke (og min mand glemmer at sætte streger!) PLUS, de kan stadig puste, når de er tomme!

    Køledisken siger jeg altid pænt undskyld, hvis folk er faldet i søvn!

    Min andel havde en facebookside, skriv på den eller til bestyrelsen 😊

    • Ja, jeg kan også “smage”, om der er mere i, ellers havde jeg da heller ikke anet, at den var tom – bortset fra, at jeg stadig ville have svært ved at trække vejret, selvfølgelig. Men det er godt nok dumt.

  • Jeg har en udfordring mere med de køle/frysediske. Jeg glemte at gro (157 cm lav), så jeg kan ikke nå varerne i bunden.

    -Det gør ikke noget godt for ens selvtillid at man skal op og hænge med hoften på kanten uden at fødderne kan nå jorden, bare for at få fat i en pakke pålæg eller en frysepizza. Aftenens menu er mere end en gang blevet ændret, alene fordi jeg ikke kan nå varerne og finder det en smule ydmygende at skulle bede om hjælp…

Der er lukket for kommentarer.