Det er bare nogle tanker på en sort dag

Skrevet d. . Uploaded i Ikke-kategoriseret.

På de dage hvor jeg vågner til en verden, der er gået i sort, får jeg altid et stærkt behov for en passiv modreaktion. Jeg kaster mig over videoer af hundehvalpe og Candy Crush og jagten på den næste gode pastaret. Privilegiet til at kunne gøre det – distrahere mig selv – er enormt. Man kan ikke distrahere sig selv, hvis ens land netop er blevet invaderet. Der er noget skamfuldt, (men også menneskeligt, det ved jeg) over ikke at kunne være i stand til at rumme en smerte, der slet ikke er min. Over at sidde og se sorgfuldt til, mens Putin fucker med flere menneskeliv, end noget enkelt menneske burde havde magten til.

Det tynger. Tynger humøret, glæden, tilliden til menneskeheden. Som barn var jeg overbevist om, at krig var noget, der hørte fortiden til. I skolen lærte vi om første og anden verdenskrig, og min naive barnehjerne var af den klare overbevisning, at det var noget, vi som mennesker med tiden var vokset fra. Fordi vi havde set konsekvenserne og var blevet klogere. Ligesom vi lærte, at kvinder ikke er hekse, der skal brændes på bålet, og at babyer faktisk kan føle smerte, så det er på alle måder bestialsk at udsætte dem for operationer uden bedøvelse.

Det er noget lort at blive ældre og finde ud af, at verden er værre, end man troede. Da man var lille, da man blev beskyttet. Jeg tænker meget på de af jer, der er forældre og skal forklare situationen for små menneskevæsener, der endnu ikke er bevidst om, at der er andre kriser i verden, end når de skal have noget til aftensmad, de ikke kan lide. Der lever i tryghed. Og jeg tænker på de ukrainske børn, der er født ind i en konflikt, de ikke fortjener, og måske aldrig har prøvet andet. Og nu skal de opleve noget, de færreste af os overhovedet kan begribe.

Dage som i dag er mærkværdige herhjemme. Hvis man går på sociale medier, er opslagene en blanding mellem situationen i Ukraine og dagligdagsindhold med selfies, memes og tøjannoncer. Fordi hverdagen går videre. I Danmark, hvor den kan.

Related Posts:

Kommentarer (30)

  • Lis Y

    I morges spurgte min 7-årige, hvorfor man ikke bare kunne tage til Rusland og skyde Putin med en maskinpistol! Han tilbød faktisk at gøre det, også selv om han godt vidste, at det nok ville koste ham selv livet. Jeg sagde, at jeg godt kunne forstå, at han havde det sådan. For jeg havde det på akkurat samme måde, da jeg var barn og der var en mand som hed Saddam… 😔

    • MiriamsBlok

      Det må være så svært at være barn og ikke helt kunne forstå nuancerne. Men bare mærke frygten.

  • Anne

    Tak for dit fine skriv. Jeg kan også ønske mig tilbage til en bekymrings fri barndom.
    Jeg sendte 2 børn afsted i morges. Én på 9 år der glæder sig til hans SWAT kostume kommer idag og én på 3 år, der igår sagde, at hun ville være plijart (pirat). Så jeg satte Himmel og Hav i bevægelse og kunne sende en meget glad pirat i børnehave idag.
    Da jeg gik og gjorde rent og hørte musik og Des’ree begyndte at synge :
    “Pride can stand
    A thousand trials
    The strong will never fall
    But watching stars without you
    My soul cried
    Heaving heart is full of pain
    Oh, oh, the aching
    ‘Cause I’m kissing you, oh
    I’m kissing you”

    Så begyndte jeg at græde. Jeg forstår ikke, at det der sker lige nu, sker.
    Jeg græd for de børn der idag lærer hvad krig betyder. Idag føler jeg mig ikke heldig over at bo i Danmark. Idag er kontrasten til igår meget stor. Der er krig i Europa og jeg tænker på alle de mennesker der lige nu flygter og kæmper for deres liv.
    Jeg er meget taknemlig for, at jeg kan kramme mine børn idag og putte dem i aften.

    • MiriamsBlok

      I virkeligheden jo også sigende hvor meget man bliver påvirket, fordi det er så meget tættere på end alle mulige andre krige/konflikter, der hærger i verden, som er mindst lige så forfærdelige.

      • Anne

        Ja. Den tanke fik jeg også. Så prøvede jeg at skubbe den væk. For den var ikke rar. Men nu får den lov at blive, til eftertanke.

  • Elisabeth

    Ja. Det er en sort dag. Og her i DK går livet nogenlunde upåvirket videre. Min yngste bliver 1 år i dag. Og det fejres…. Med tanker i baghovedet om hvilken verden han og hans brødre vokser op i.
    Vi snakker ikke om hvor meget chokolade jeg har spist i et ubevidst forsøg på at dulme mine følelser og tanker.

    • MiriamsBlok

      Det er svært at tænke på andet lige nu. Man kan ikke rigtigt gøre noget, så man fortsætter, og det føles også lidt mærkeligt. Men det gør vel heller ikke nogen gavn ikke at fortsætte.

  • Tine

    Det er så forfærdelig frygteligt. Jeg mangler fuldstændig ord!! Tænk at en mands storhedsvanvid kan “få lov” til at gå så langt, at der bliver krig i Europa. Jeg føler virkelig for det ukrainske folk, og kan slet ikke sætte mig ind i, hvor bange de må være lige nu! 💔

    • MiriamsBlok

      Især når man virkelig har fornemmelsen af deja vu med de mænd og deres storhedsvanvid. Vi har set det før.

      • Tine

        Ja, vi har desværre set det rigtig mange gange før, og vi har jo alle set, hvor galt det går, når de har storhedsvanvid. Det er jo heller ikke, fordi Putin har holdt det hemmeligt, at han gerne vil have verdensherredømmet, hvis han kunne. Jeg forstår slet ikke, at han ikke er blevet stoppet noget før!

      • Camilla

        Da min veninde igår spurgte om jeg troede på at der ville komme krig, sagde jeg ja, men jeg troede ikke på at det ville blive i dag.
        Jeg bor i Norge og selvom Ukraine er langt væk, så er Rusland det ikke. Jeg tror ikke på at Rusland vil invadere Norge, men for lidt tid siden strejfede tanken mig om vi skulle fremrykke vores flytning tilbage til Danmark. Jeg mindes svagt at en russisk embedsmand i sidste uge sagde at man ikke starter krig på en onsdag, og det er jo rigtig nok, det er jo trods alt torsdag i dag..

  • Susan

    Ja sidder med den samme følelse – magtesløshed. Alligevel har jeg ringet til skat og mit pensionsselskab, for MIT liv går jo bare videre og det føler jeg lidt skam over. Jeg får lyst til at møde op ved den ukrainske ambassade i København, men ved også med mig selv, at det nok bare bliver til levende lys 🕯i vinduerne i aften 🇺🇦😢

  • Marie

    Det er så frygteligt! Jeg sad i bilen foran min datters skole og tudede til pressemeddelesen. Det er sgu svært at tørre øjnene og hente et glad barn der lige har holdt fastelavn med 3.B uden at blive ramt at hvor adsurd det er, at der er børn i Ukraine der står en helt anden virkelig. Mit hjerte bløder for Ukraines børn og voksne 💔

    • MiriamsBlok

      Det er virkelig svært at balancere den der følelse af hverdag med alle de andre følelser.

Der er lukket for kommentarer.