Undskyld mor aka den uundgåelige millenial-krise
Annonce for Ellos.
I modeverdenen er der generelt meget snak om trends, der går igen. Og det er jo ikke løgn. Jeg kan da udmærket huske min mor være med mig i butikker for 20 år siden, se mig udvælge noget pænt og hende sige: “Sådan noget gik vi også i, da jeg var ung.” Og så ryste lidt på hovedet, for dengang troede jeg ikke på, min mor nogensinde havde været ung. Undskyld mor. Det er nok lige dele karma og tidens tand, der kommer efter mig på den bekostning nu. Jeg tror, de fleste millenials oplevede en slags krise, da 90’erne kom tilbage og alt det tøj, vi gik i i vores spæde teenageår nu pludselig var retro. Retro?! Jeg er ikke fucking gammel nok til, at min ungdom er retro. Semi-apropos havde jeg en virkelig intens deja vu-følelse, da jeg i august investerede i et par bootcut jeans (det er det, vi før i tiden kaldte trompetbukser) og en dag så mig selv i en butiksrude. Jeg var bare på vej i Aldi, men iført sort sweatshirt, hvide sneakers og førnævnte jeans var der noget virkelig underligt genkendeligt over det hele. Og det var lige der, det gik op for mig, at jeg var iført præcis det outfit jeg havde på mere eller mindre hver eneste dag i mine efterskoleår.
Det er sjovt med smag på den måde. Jeg ved godt, vi udefra bliver fælt påvirket til, hvad vi kan lide og ikke kan lide, men der var da en periode på i hvert fald 15 år, hvor jeg var hardcore overbevist om, at jeg aldrig i mit liv igen skulle eje et par bootcut jeans. Nu er det helt ærligt nogle af dem, der kommer allermest på. (Det er i øvrigt den model, der er nummer ni i collagen nedenfor). Nogle gange skifter ens smag også helt uhyggeligt hurtigt. Har I ikke prøvet at stå og kigge ind i jeres skab omkring overgangen til vinter eller sommer og studere indholdet med den inderligste følelse af “WTF?” Syntes jeg seriøst, det her var en pæn kjole sidste år? Gik jeg ud med den her trøje på i fuldt offentlighed? Hold kæft, det print der er grimt! Det er også derfor, jeg altid giver mig selv lov til at tage et kritisk blik på mit klædeskab på den her tid. For selvfølgelig ville det være dejligt, hvis jeg kunne genbruge hver eneste ting fra sidste år, men nogle gange er en yndlingstrøje blevet lidt slidt nok, og nogle gange har en pæn kjole på magisk vis forvandlet sig til en grim kjole, og nogle gange bliver man bare pludselig opmærksom på, at man slet ikke ejer en hvid sweater, og hvorfor gør man ikke det, det virker da som en nødvendighed af dimensioner?!
Så med potentielle skabsudskiftninger/tilføjelser in mente har jeg været et smut forbi Ellos for at lure lidt på deres godter. Jeg har samlet nogle af mine personlige favoritter nedenfor, og hav in mente, at det lige nu er Black Week, og der er 20% på en kæmpe bunke varer – inklusiv alt i collagen nedenfor. Man kan derudover bruge koden 445410, der giver 5% ekstra oven i alle tilbud. Den gælder frem til 30/11.
Nummer 1, nummer 2, nummer 3, nummer 4, nummer 5, nummer 6, nummer 7, nummer 8, nummer 9, nummer 10, nummer 11, nummer 12.
Marie
Er for evigt imponeret over din måde at gøre den slags indlæg levende 🙏
MiriamsBlok
Det gør mig sindssygt glad, at du synes det! Tak!
Tine
Jeg har traumer fra trumpetbukserne efter min fod sad fast i dem (spørg ikke hvordan for det aner jeg ikke), så jeg faldt i skolegården og slog hul i hovedet
MiriamsBlok
Jeg var mere udfordret af plateau-skoene dengang! 😀
Tania
Mit skab skal da virkelig snart have en grundig gennemgang, så der er plads til lidt nyt.
MiriamsBlok
Jeg har seriøst fundet en trøje, som er i hvert fald tre år gammel, som jeg ikke har haft på en eneste gang, men åbenbart alligevel har valgt at beholde ved hver oprydning indtil nu. Det er fandme dumt!
Tania
Nu må den ud da😉
MiriamsBlok
Ja, det tror jeg også! 😀
Anonym
Har ting, der er 14 år gamle, som i den forløbne periode har været på mode on and off flere gange. Style over fashion er mit motto. Hvis man holder en stabil vægt, kan man have den samme garderobe i årtier! Økonomisk er det heller ikke dårligt. Mit budget for tøj (primært genbrug) skal faktisk halveres til næste år. Til 500 kr. pr. md.
MiriamsBlok
Jeg har også flere ting, der er ved at være oppe i årene, men jeg kan også sagtens købe ting, jeg egentlig ikke synes er sådan voldsomt trendbaserede, men som stadig lige pludselig er grimme et år efter. 😀
Line
Jeg drillede altid min mor med, at hun gik i min storebrors aflagte cowboybukser… flash forward til mig i momjeans og erkendelsen af, min mor var first mover i mere end en forstand 😅
MiriamsBlok
Hahaha, mor ved bare bedst! 😀