Et scoringsforsøg i Walmart og nogle Snøfler med julesmag

Skrevet d. . Uploaded i hverdag,tilfældigheder.

Jeg holder egentlig meget af at være dansker. Landet, kulturen, menneskerne. Altså, selvfølgelig er der nogle ting, jeg gerne ville lave om, hvis jeg kunne. Janteloven har jeg fx aldrig været fan af, og i skrivende stund er jeg ikke sikker på, jeg har set solen en eneste gang, mens det har været november, og det er også lidt op ad bakke. Det politiske behøver vi ikke gå ind i, og da slet ikke i dag hvor politiksnak nok hænger en del af os langt ud af halsen. Overordnet set er jeg dog ret godt tilfreds med mit hjemland.

Men nogle gange besøger jeg et andet land og tager mig selv i at bemærke visse kulturelle ting, jeg godt kunne have lyst til at proppe i lommen og tage med hjem til Danmark. Guderne skal vide, at USA er et uperfekt land, men jeg vil gerne bede om lidt af deres datingkultur. Når man ser på film, at en mand støder på en kvinde i en Starbucks og synes, hun ser sød ud, så han falder i snak med hende, og så beder han om hendes telefonnummer – det er en ting i virkeligheden. Det er engang sket for mig i en Walmart. Og så burde jeg nok lyve, når jeg fortæller historien og sige, at det skete i en Whole Foods eller på en lille hipster-café, men det var stadig en ret smigrende oplevelse.

I det hele taget er amerikanerne meget bedre til at tale med fremmede. Jeg har aldrig tænkt over, at det er noget, vi som danskere er decideret dårlige til, vi er bare heller ikke gode til det på samme måde som amerikanerne er. Jeg ved godt, der er mange danskere, der stejler totalt, fordi de synes, det virker super falsk, men min oplevelse er, at det simpelthen bare falder ind under almindelig venlighed derovre. Og jeg synes, det er rart. Når jeg har mine roadtrip-ture, kan jeg ikke gå en eneste dag uden at modtage et random kompliment for min kjole, mine sko eller måske mit hår, og jeg har altid hyggesnakket et minut eller to i køen på vej til betaling.

Jeg kom til at tænke på det i går, fordi jeg stod i Netto og var ved at beslutte mig for, hvilken af deres spiselige spotvarer skulle have lov til at friste mig, da en mand ved siden af mig rakte ud efter en pakke Snøfler. Men så bemærkede han, at det ikke var helt almindelige Snøfler og trak hånden tilbage, mens han sagde til sig selv: “Med julesmag?! Arh…” De næste 30 sekunder stod han vævende ved siden af mig og gjorde hele tiden mine til at række ud efter Snøflerne kun for at ombestemme sig igen. Da han atter tøvende rakte armen frem, sagde jeg til ham: “Giv dem et skud, måske er de geniale!” og han svarede –  næsten helt lettet over at få hjælp til sin beslutning: “Ja, sgu! Jeg gør det!” Og så grinede jeg lidt, og det samme gjorde en dame, der stod ved siden af mig, som jeg ikke havde lagt mærke til også havde overværet mandens overvejelsesproces. Hele episoden varede måske to minutter, men den slags små interaktioner med vildt fremmede i et supermarked gør mig altså lidt glad i låget.

Måske skal jeg bare stræbe efter selv at gøre forsøg på mere hyggesnak med fremmede, når jeg synes, det er så rart og noget, vi godt kunne bruge lidt mere af i Danmark. Det er i hvert fald lettere at gøre noget aktivt ved, end det er at lokke novembersolen frem…

Related Posts:

Kommentarer (47)

  • Camilla

    Jeg forsøger aktivt at øve mig i de små interaktioner da jeg er helt enig med dig – Heldigvis er folk relativt gode til at tage godt imod dem, er min oplevelse! De bliver også af og til lidt forbavsede, men har aldrig oplevet negativ respons. Så det kan altså noget nogle gange bare at “tvinge” folk ud i det 🙈 (selvfølgelig kan det godt være de bagefter tænker “hold kæft hvad var det for en skør kvinde det dér, hvad gik det ud på?” men hvad jeg ikke ved, har jeg ikke ondt af)

    • MiriamsBlok

      Det er præcis mine tanker omkring det! Og jo mere man gør det, jo mere naturligt ender det vel også med at falde en!

  • M

    Jeg har det på præcis samme måde – man bliver virkelig i godt humør af det! Husker stadig da en fremmed i New York komplimenterede min hat! Og jeg burde selv tage initiativ til det mere!

    Og så lige noget helt andet – TAK fordi du stadig har bloggen! Synes det er så øv, at så få blogs er tilbage. Heldigvis er det de bedste, der stadig er her 😉

    • MiriamsBlok

      Præcis! Jeg har også “yndlingskomplimenter”, der stadig sidder fast fra en random amerikaner. Det er da pissefedt!
      Og ja, det går sgu lidt ned ad bakke med de blogs, det er virkelig en skam. Instagram har taget meget over, og det kan da bestemt også noget, men ikke helt det samme, vel?

  • SH

    Hvor har du ret. Som jeg hørte en sige i en serie, så kunne man tale med en fremmed i metroen i New York, om deres håb og drømme, for aldrig at se dem igen.

    Men det vigtigste er, hvad synes manden om Snøfler med julesmag – og hvad er julesmag?

    • MiriamsBlok

      Haha, jeg aner ikke, om manden kunne lide dem, men jeg vil gætte på, det er den der krydderiblanding, man ofte finder i fx peberkager. 😀

  • Henriette

    De er nemlig SÅ dygtige til det i USA….både forretningsmanden i elevatoren på vej ned, som høfligt spørger til hvad vi skal opleve idag og kommenterer på drengens fodboldtrøje. Til ekspedienten i butikken, som faktisk kigger en i øjnene og spørger “How are you today?” og det kan godt være det ikke er så dybtfølt, men når man så svarer….så udløser det næsten altid en lille snak……og helt klart et endnu bedre humør efterfølgende. Jeg falder for det!❤️

    • MiriamsBlok

      Jeg er ligeglad med, at de ikke er ude efter dybe snakke, dem ville jeg alligevel ikke selv være tryg ved at have med en fremmed, men jeg synes dælme, det er hyggeligt!

  • Line

    JULESNØFLER? I betragtning af, at snøfler i forvejen er temmelig geniale, kan julesnøfler kun være fantastiske. Tak for tippet!

  • Anne

    Jeg overvejede engang en veganske smør, da en kvinde sagde “ja, prøv det, det er rigtig godt”.
    Jeg er også selv sådan én, der spørger om jeg skal enten holde baby eller pakke varer når en presset mor skal håndterer varer og skrigende baby.
    Men jeg er også sådan en der altid bliver stoppet af ældre menneske, der spørger om hjælp i supermarkeder. Jeg øver mig faktisk i small talk og det der med at rose, det vil jeg tage med mig.
    Men det er svært og det er ikke noget vi danskere er kendt for at være gode til. Men når jeg oplever det, bliver jeg som dig, lige lidt gladere.

    • MiriamsBlok

      Det kan være super ude af ens comfort zone, det er jeg helt enig med dig i! Så det kræver nok noget øvelse at få det til at føles mere naturligt, men så må vi jo øve os!

  • Dagmar

    Lidt i samme genre cykler jeg dagligt forbi en vej, der er i færd med at få ny asfalt, hvor en af vejarbejderne og jeg smiler godmorgen til hinanden – hver morgen! Det er næsten som om vi begge søger hinanden og hinandens blik der omkring 8:30 hver dag. Det er ikke et sted hvor det er muligt at stoppe, så det vil altid bare forblive et godmorgensmil. Han har nok ikke nogen anelse om, hvor god en start på dagen det giver mig!

    • MiriamsBlok

      Ej, det er jeg megameget fan af! Ligesom hvis man “følges” med en fremmed på arbejde hver dag, fordi man har samme rute.

  • Trine

    Jeg “kommer ofte til” at komme med små kommentarer. Og det er egentlig hyggeligt og de fleste svare også men så kommer der en akavet stilhed og så er det at jeg altid begynder at slå mig selv i hovedet fordi, hvad tænker folk ikke om mig ….. men jeg kan slet ikke lade være 🤐

  • Marie-Louise

    Jeg savner også hyggesnak med fremmede fra da jeg boede i USA og UK. Men har for det meste gode oplevelser med det, når jeg så endelig gør det herhjemme, så måske os hyggesnakkere bare skal kaste os ud i det oftere 🙂

    • MiriamsBlok

      Det er det, jeg tænker! Nogle er klart mere modtagelige end andre, men jeg har aldrig haft decideret dårlige oplevelser med det!

  • Tania

    Jeg så solen i dag. Kort inden den regnbyge der gjorde mig gennemblødt. 😀
    Jaah, det ville være skønt hvis det var naturligt med de der hyggesnakke.
    I denne uge har jeg 2 gange oplevet en der igennem hele butikken snakkede højlydt i telefon, og slet ikke lagde mærke til at kasseekspedienten sagde hej. Så er der sgu langt til en hyggesnak der.

  • Yasmin

    Jeg vil gerne starte med at sige de snøfler er gode. Derefter så vil jeg give dig ret. Dansk kultur er bare mere lukket på det punkt. Det er ligesom at folk gør alt for at kigge ned i jorden når de går forbi en. Jeg har en blandet kultur og det forekommer mig mere normalt at rose fremmede. Jeg bliver altid så glad når jeg ser folk smile fordi de ikke forventede det.

    • MiriamsBlok

      Det er sådan, jeg har det! Man bliver jo mere eller mindre altid glad for et kompliment – især når det kommer fra en fremmed, så man ved, det er oprigtigt!

  • Signe

    Engang på vej ud af en boghandel i USA fulgte en mand efter mig. Min første indskydelse var at han ville stjæle min taske. Han ville bare komplimentere mit smil og invitere mig på en kop kaffe… 🤩

  • Mia

    Det er netop en af de ting som jeg holder ekstra meget af ved at bo Australien; folk falder i snak med hinanden i køen i supermarkedet, i bussen, i caféen – ja alle vegne – og jeg elsker det.

    • MiriamsBlok

      Er det måske en skandinavisk ting at være så dårlig til det? Måske har alle andre fanget fidusen? 😀

  • Sophie

    Jeg bor i Frankrig og det her er en af mine favoritting ved den franske kultur – selvom de ikke er på amerikanerniveau, så er der meget mere smalltalk blandt fremmede og jeg oplever ofte at falde i snak med de andre kunder ved ostehandleren eller med nabobordet på en café – det er jo så hyggeligt!

  • Joanna

    Åh, jeg kan ikke lide snøfler, men jeg elsker små historier som disse.
    Flere af dem tak. De er jo dejlige positive i en mørk (!) tid. <3

  • Sofie

    Ja, du har helt ret. Når man bor i USA, så gennemgår man forskellige faser med den der “falske” høflighed, hvor man først elsker al den chit-chat, så bliver man super rasende over, at ingen jo rent faktisk gider at høre om ens dag, og så indser man, at det blot er en talemåde at sige “hi, how’s it going?” og at de faktisk ikke gider høre, om at man er ked af det eller lign. De bliver ofte forbløffede, hvis man svarer andet end “good, how are you?”. Og det tager bare tid at lære! Har snakket med så mange udlændinge som har haft 8+ timer lange samtaler i fly med en amerikaner, som så bare har rejst sig op bagefter og sagt “bye!”, som om de ikke lige havde dannet en god connection, haha!

    Amerikanere er skolet i at snakke længe om intet. De kan snakke hele dagen, uden at sige noget, det er enormt fascinerende at opleve i corporate America, hvor møder handler om intet, varer for evigt, og ingen beslutninger tages. Og alle sidder og råber i hovedet på hinanden på restauranter, man kan altid genkende en amerikaner på deres lydniveau.

    Men det er vitterligt bare en del af kulturen. Man kalder det en fersken vs kokosnød kultur, hvor danskere skal varme op og man skal gennem den hårde skal for at danne en rigtig connection. I en fersken-kultur som USA, er det meget meget let at komme tæt ind på folk… men så møder man en sten derinde, den ægte kerne, som man skal bruge årevis på at komme ind til. Det er fascinerende at opleve! Det er faktisk næsten lige så svært at danne ægte venskaber herovre som i DK, det føles bare mere “ægte” i USA, haha, fordi de netop lader en komme ind med det samme!

    Men ja, vi savner helt klart sådan overfladisk venlighed, hver gang vi lander i DK!

    • MiriamsBlok

      Jeg har nok aldrig helt relateret til forvirringen over, at amerikanerne ikke rent faktisk har lyst til at høre, hvordan man har det. Man er jo en vildt fremmed. 😀 Jeg synes, det giver fin mening, at det bare er almindelig small talk. Men jeg har godt hørt, at det er sværere at komme rigtigt ind på folk i USA, fordi høflighedsvenskabeligheden er så udbredt, at det kan være svært at lure, hvor man lige har hinanden. Det ville jeg synes var svært!

  • Tina

    Jeg var i nord Florida for nogle år tilbage, en uges rejse på noget kursus med arbejdet. Når man rejser alene er det faktisk helt befriende med den smalltalk der! Jeg tog en sharecab fra lufthavnen i en time, med en australier og så den Amerikanske chauffør. Hyggeligste samtale ever omkring kultur forskelle, chaufførens liv i Florida, familie, hans politiske holdninger- og bum var turen slut og bye take care til os 😂 Og dem havde jeg mange mange af på den uge. Jeg syntes godt vi kunne lære lidt af det, at det slet ikke er så farligt at hilse på folk i køen til en kaffe eller lign. Det er lidt hyggeligt ☺️

  • Mette

    Tilbage i 00’erne da jeg boede i Århus skete den slags Pick-up’s på ugentlig basis i Føtex (den der i kælderen…kom frem Århusianere og hjælp mig med stednavnet) Those were the days..

  • Katrine

    Miriam, du skal læse Lars AP’s bog Fucking Flink! Her får du forklaringen på den forskel du oplever mellem den danske og den amerikanske interaktionskultur. Du får også en række idéer og fifs til hvordan man “hacker” den danske kultur og gør det lettere for folk at have de her mikroøjeblikke. Den findes vist også på morfibo 😉

    • MiriamsBlok

      Jeg læser nok i bund og grund kun skønlitteratur, jeg mister simpelthen interessen for det andet. 😀

Der er lukket for kommentarer.