Jeg er jo Bridget Jones #475
1. Skulle checke ind med mit rejsekort, og maskinen ville ikke registrere det. Gik hen til en anden maskine, som heller ikke ville registrere det. Forbandede lortesystemet langt væk, indtil jeg kiggede ned og indså, jeg havde forsøgt at checke ind med mit sygesikringsbevis.
2. I fredags fandt jeg endelig de danske ærter i Føtex. De kostede en fucking formue for halv-størrelses bakker, og jeg købte alligevel nogle stykker. Forventer, mit jyde-kort bliver frataget mig any day.
3. Da jeg så en sød video på Instagram, taggede jeg selvfølgelig Herlige Svend i den. Han postede den derefter i story. Højere kvalitetsstempel fås ikke, og jeg er muligvis irrationelt stolt.
4. Apropos Instagram, sad jeg og scrollede i toget, da en teenagepige kiggede på sin veninde og sagde: “Ej, sidder du på Instagram? Det er sådan noget, man gjorde for tre år siden.” Så ja. Det er der, vi er nu.
5. I denne uge fandt jeg et okay langt, helt mørkt hår under min hage. Som sad fast, forstås. Og det er ikke så meget, at det ikke plejer at være der, jeg tænker over, det er, at det må have taget ugevis om at vokse ud, og jeg opdagede det på intet tidspunkt?!
6. Når man kommer gående op fra vaskekælderen med sit rene vasketøj, og en nabo, der nyder solen i gården, lige påpeger, at man tabte noget. Og det, man tabte, var et par meget røde blondetrusser.
7. Skulle tage et billede af Herbert til en kampagne. Det er altid en udfordring, men jeg fik endelig et virkelig godt et i hus! Da jeg ville gemme det på computeren, fortalte den mig flabet, at den fil ikke var understøttet, og så slettede den billedet fra mit memory card! Alle de andre filer blev overført uden problemer, altså, wtf?!
8. Prøvåhør, jeg kunne aldrig finde på at brokke mig over, at genåbningen går så godt, som den gør. Og det er ikke, fordi jeg ikke sætter pris på det, for det gør jeg virkelig. Men. Jeg savner altså lidt at bruge tre timer om dagen på at lægge puslepil.
9. Sad i metroen på vej til lufthavnen (skulle bare til Aalborg), da de over højttalerne annoncerede, at alle tog holdt stille, og de ikke ved, hvornår de vil køre igen. Ikke den bedste besked at få, når man har et okay u-fleksibelt mødetidspunkt.
10. Jeg nåede heldigvis flyet. Jeg nåede også det hjem igen, hvilket var godt, selvom jeg blev placeret ved siden af en mand, der ikke bare havde sin albue på vores fælles armlæn, men også videre helt over på min side. Jeg brugte hele flyveturen på i stille protest at mase ham tilbage over på sin egen side.
Randi
Hvad? Hvor scroller de unge så?
MiriamsBlok
TikTok, tror jeg.
Randi
Åh ja, selvfølgelig. Havde nærmest glemt det eksisterede efter jeg besluttede, jeg ikke behøvede at sætte mig ind i det.
Josefine
Omg jeg har også haft sådan et hår under hagen!!! Jeg blev lettere irriteret på min kæreste fordi han ikke havde sagt det til mig i så lang tid! Magiske hage-hår, what are you??
MiriamsBlok
Jeg havde det lidt vildt over det! Først var jeg totalt overbevist om, at det bare var et øjenvippehår, der var faldet ned, men nope, det sad fast!
Sine
Uf, kommentaren med Instagram gør lidt ondt 🙈 er IG virkelig blevet det samme for os, som facebook er for bores forældre. Føler mig pludselig meget gammel. Men så igen, forstår ikke rigtigt tiktok 🐰
MiriamsBlok
Jeg har bevidst ikke downloaded TikTok. Kan ikke overskue flere sociale medier!
Anne
Det med håret har jeg prøvet – bare midt i panden. Bemærkede det ved, at det forstyrrede i øjnene. Hev til – og så kom det midt fra panden. Helt ærligt, det ville jeg da have lagt mærke til, hvis det var kommet snigende. Er overbevist om, at det er en helt særlig type hurtigvoksende hår, der skyder ud over night.
MiriamsBlok
Jeg bakker 100% op om din teori! Intet andet giver mening!
Anonym
Mit yndlingsband er (ikke uden nervøsitet, meddelte de) nu også på TikTok. De er voksne (midaldrende), elsker dem, har fulgt dem til koncert i udlandet og ejer alt, hvad de har udgivet, men til TikTok siger jeg NejTakTak. PS. Coronatidselementer, som jeg kommer til at savne: 1. At man kan få lov at sidde for sig selv i toget. 2. Afstand i supermarkedskøen (heldigvis arbejder jeg hjemmefra og kan købe ind når som helst i Netto lige om hjørnet).
Overordnet set tror jeg, at mange har kunnet og skullet lære noget af coronaens tid. At kunne underholde sig selv uden at have et hav af aftaler hele tiden, ikke at kunne have andet end de aktiviteter, man nu selv kan søsætte, er en gave.
Olivia
Dejlig blog, virkelig elskede det.
MiriamsBlok
Tak, det er jeg glad for!