Okay, Randers, du vinder!

Skrevet d. . Uploaded i mig.

Lynhurtig opsummering til dem, der ikke har min bopælshistorik siddende på rygraden: Jeg er født og opvokset i Århus. Da jeg var 14, flyttede mine forældre (og dermed også jeg) til Randers. Jeg flyttede hjemmefra og tilbage til Århus som 18-årig. Jeg flyttede til København som 24-årig. Mine forældre flyttede tilbage til mit barndomshjem i Risskov for to år siden, som i mellemtiden havde været udlejet.

Jeg var mildest talt meget imod at flytte til Randers i sin tid. Jeg elskede mit liv i Århus og havde absolut ingen interesse i at forlade mine venner, min skole eller min Marvin. Jeg var imponerende teenagestædig i min lige dele bevidste og ubevidste beslutning om aldrig nogensinde at ville komme til at kunne lide Randers. Og altså. Jeg flyttede da også hjem til Århus kun få uger efter min 18-års fødseldag, ligesom jeg helt bevidst undlod at starte en ungdomsuddannelse i det randrusianske, så jeg ikke ville have synderlig tilknytning til stedet. Så på sin vis var jeg succesfuld. Men det var naivt af mig at tro, at mine forældre kunne bo der i 18 år, uden jeg ville have en eller anden form for hjem-følelse omkring stedet.

For hjem er jo netop en følelse. Og det er ikke så få juleaftener og sommerferier og familiekomsammener, jeg har tilbragt i Randers. Det var der, jeg havde mit første rigtige fuldtidsarbejde, var til min første voksenkoncert, og hvor jeg for første gang fik lov til at vælge farven på mit eget værelse. (Jeg valgte en babyblå og fortrød dagen efter). Det var også uden for det værelse, at lampen hang. I haven ligger der en hel kaninkirkegård begravet en fem-seks meter fra den kæmpe-timian, min mor var nødt til at genplante, fordi min morfar troede, det var ukrudt og gravede den op. Jeg tror i øvrigt ikke, nogen har fortalt de nye ejere om de nok i hvert fald 10 små kaninskeletter i jorden.

Den pointe, jeg ville frem til, var, at jeg havde en klar forventning om, at når mine forældre flyttede tilbage til Århus, så ville der være en instant følelse af “hjem”. For det var jo det, der var mit rigtige hjem. Randers var altid det falske, jeg var blevet påtvunget under stor protest. Men selvom den grønne dør til opgangen i Risskov stadig var den samme, rumfordelingen indenfor og birketræerne udenfor ligeså, så føltes det hele mere som et lidt fjernt deja vu, end det føltes som hjem, for selvom hjem-følelsen er stærk og kan overvinde meget, så blev den forståeligt nok ikke bare sådan lige hængende i 18 år, når nu ingen vedligeholdt den. Den skulle opbygges på ny. Nu er der gået et par år, og det hjælper på det. Her føles igen trygt og velkendt, og Herbert går selvsikkert rundt og lader, som om han ejer det hele, hver gang vi er her.

Men jeg kan også stadig mærke en flig af det, jeg havde svoret, aldrig ville komme til at ske: Jeg savner sgu Randers. Randers med sine solcentre på hvert gadehjørne og kærlighed til technomusik og ord som “dælenedeme”. Åh Randers, du er så mærkelig og noget helt for dig selv, men jeg elsker dig alligevel. Vi ses om et par timer!

Related Posts:

Kommentarer (12)

  • Line

    Neeeej?! Det er da ikke TO år siden de flyttede? 6 måneder? Et år?

    Fordelen ved tiden er, at jeg via dit hestelink kom ind på indlæg fra 2016. Tænkte først at jeg aldrig havde læst dem, forstod det ikke, har fulgt med længe! Men… jeg har så bare glemt dem, undskyld! Fordelen er jeg nu kan læse dem forfra og glædes ??

    God dag i det jyske!

    • MiriamsBlok

      Jeg faldt også over et par stykker i den sammenhæng og kunne sgu heller ikke nødvendigvis huske at have forfattet det! 😀

  • Katrine

    Årh det er da rart med en positiv anmeldelse af Randers for en gangs skyld!
    Jeg er selv ‘flygtet’ fra Assentoft/Randers, da jeg gerne ville bo i Kbh og var træt af mit job og at alle kendte alle .
    Men jeg bliver irriteret når andre ofte tror, at byen er fyldt med rockere og folk der vil slås..
    Det er ikke rigtigt – der er blodprøve og fjolser, men de findes alle steder i Kbh. Kaldes de bare smart-asses Eller noget lign. ??

    • MiriamsBlok

      Hahaha! Rigtigt! Der ER en speciel kultur i Randers, vil jeg sige, men den har ikke så meget med rockere eller vold at gøre. 😀

  • Maiken

    Hvor er det dejligt med lidt positivt om Randers, synes altid byen bliver dårligt omtalt.
    Har boet her hele mit liv og jeg er altså fan af byen ?Har til gengæld aldrig hørt om Rie og Henrik tøjbiks ?

Der er lukket for kommentarer.