Status på alt det der dating-halløj

Da jeg vågnede i morges var det fra en drøm, hvor jeg var kærester med mit kendis-crush. Sådan en rigtig god drøm, hvor man føler sig helt grundglad og salig over livet som helhed. Desværre vågnede jeg op til en besked fra en anden mand, som ikke var kendt, men til gengæld lidt mere virkelig, der afbrød vores relation, fordi han lige havde glemt at fortælle mig, at han rent faktisk havde en kæreste. Upsi, tihi.

Oven på mit sidste indlæg om dating, var der en læser, der skrev til mig, at hun savnede mine gamle datingindlæg. Dengang hvor jeg lukkede jer helt ind og beskrev mine første dates (relativt) detaljeret og tog jer med ind i alle de tanker, følelser og usikkerheder, der dukker op, når man forsøger at finde kærligheden. Jeg savner også den slags indlæg. Men jeg var nødt til at holde op med at skrive dem af flere årsager.

For det første bør der være en form for privatliv forbeholdt mænd, der knap nok kender mig eller jeg dem. Og man kan så diskutere, hvor fint eller ufint det er at dele min datingoplevelse, hvor de anonymiseret er inkluderet, men hovedproblemet var, at uanset hvor anonyme jeg syntes, jeg gjorde dem, så er internettet nu engang internettet, og der var folk, der gjorde det til deres mission at finde ud af, hvem de omtalte mænd var. Og nogle gange havde de held med det. Det var ret ufedt der midt i den helt spæde start på noget endnu udefineret. Det her med at være blogger er i forvejen en dealbreaker for rigtig mange mænd, og jeg bebrejder dem det ikke. At blive offer for #bloggergossip gør mig selvfølgelig ikke yderligere tjenester, så selvom jeg faktisk rigtig meget har lyst til at tage jer med, som jeg gjorde engang, så er det vist desværre bare ikke en god idé.

Den anden ting er, at når man deler meget, så får man også meget igen. Og det meste af det er heldigvis positivt. I kender devisen her, der er ikke noget nyt i de få rådne kommentator-æbler, der ødelægger det for alle de andre. Dating er meget personligt og meget ømt. Jeg er dårligere til det end de fleste både hele konkret og i overført betydning. Hvis I har været her lang tid nok, så ved I hvorfor. (Ellers er føljetonen et godt sted at starte). Den del viste jeg også. Og den del medførte ret mange ufølsomme kommentarer om alt det, jeg – tilsyneladende – gør forkert, for ikke at tale om alle de opfordrede “gode” råd, som ikke var ønskede og som regel mest af alt virkede nedladende.

Så ja, der har været meget stille med datingindlæg. Længe. Min interesse i dating er altid lidt on/off, så nogle gange har stilheden skyldtes, at der intet har været gang i, andre gange har den skyldtes, at jeg forsøgte at passe lidt på både mig selv og en mand, der måske stod på grænsen til at mærke effekten af bloglands nysgerrighed.

Men jeg vil gerne til at skrive lidt mere om dating igen. Ikke mindst fordi jeg kan fornemme, at der noget er et hul i markedet der. Det er, som om mommybloggerne lidt mere er normen for min aldersgruppe. 😀 Og så er sagen bare den, at hvis man ikke selv har prøvet at være single i 30’erne inde for de sidste par år, så er det meget, meget svært at kunne sætte sig ind i, hvordan det er. Dels fordi det er meget anderledes at være single som 21-årig vs som 31-årig, og dels fordi det er meget anderledes at være single i 2020 vs i 2010.

Jeg skal lige prøve at finde en måde at gøre det på, hvor jeg synes, det hele giver mening og føles rigtigt, nu hvor jeg er lidt ude af træning og alt det der. Men jeg arbejder på det!

Kommentarer (49)

  • Kunne du ikke lave et indlæg ala dating 2010 vs 2020. Altså ud over det åbentlyse i at Tinder ikke var opfundet i 2010 ?

    Hilsen hende der fandt sin mand i 2009 efter 8 år på singlemarkedet, efter et voldsomt knust hjerte ? det kan lykkedes, det skal bare være den rigtige ?

    • Puha, jeg tror måske, det er lige komplekst nok til et indlæg, men jeg skal tænke over, om det kan lade sig gøre!

  • Jeg glæder mig også til disse indlæg! Kæft hvor det kan føles ensomt at være single i 30’erne og indimellem sniger der tanker som “er det mig der er noget i vejen med?!” ind i hovedet på en når det bare føles lidt nederen det der singleliv!

    • Hey, der ER noget i vejen med mig, men jeg tænker, de færreste er totalt perfekte, så det gælder om at finde en, der passer sammen med ens egen “i vejen”, tror jeg. 😀

      • Sikke en fin måde at skrive det på Miriam. “Det gælder om at finde en, der passer sammen med ens egen ‘i vejen'”. Den sætning gav mig faktisk lidt ro ?
        Hilsen fra en med-single

      • Der er nul og nix galt med jer to ? l har bare ikke mødt den mand der passer til dem l er ?

        • Din kommentar kommer fra et rigtig dejlig varmt sted, men det er slet ikke rigtigt, at der ikke er noget galt med mig. Der er bare ikke noget galt med have noget galt med sig. <3

  • Jeg elsker at følge dig og din blog, fordi jeg ikke magter mommyblogger, nu jeg ikke kan relatere til det :-/ Jeg er seriøst stoppet med at følge en blogger, fordi hun blev gift og fik barn – det er bare ikke min verden – det havde intet med hendes personlighed at gøre. Jeg vil læse om dig, dating, kæledyr, is på tilbud, hemmeligheder og wtf emner. Du er den eneste blog, jeg følger nu og jeg sætter stor pris på det. Du gør det så godt 🙂

    • Der sker hurtigt et markant skift i interesser og livsindhold, når der kommer børn ind i billedet. Jeg er okay med noget børneindhold, men hvis det bliver det primære omdrejningspunkt, så er det heller ikke for mig. Og tak for de søde ord!

      • Helt samme situation her. Jeg har så dårlig samvittighed over det, men det interesserer mig bare virkelig ikke.

        • Så længe man ikke er en røv omkring det, så synes jeg ikke, der er grund til dårlig samvittighed. Man følger jo heller ikke madblogs/træningsblogs, etc, hvis det ikke interesserer en.

    • Jeg er ikke det mindste interesseret i børn – jeg agte heller ikke at skulle have mine egne. Jeg har unfollowet flere på Instagram, fordi jeg overhovedet ikke kunne relatere til indholdet længere, fordi det i 95% af tilfældene omhandlede noget med deres børn.

    • Jeg har det præcis som dig, Sofie – selvom jeg dog har et lille barn og en kæreste. Jeg magter heller ikke mommybloggere og synes faktisk, jeg stadig bedre kan lide at læse her hos Miriam. Faktisk er det den eneste blog, jeg stadig rigtig følger, efter at tiden er blevet mindre 🙂 Tak for en god, sjov og tankevækkende blog!

      • Det er en god pointe, Anne. Der er også mennesker, der gerne vil læse om noget, der måske ikke nødvendigvis er deres liv. Ligesom der er masser af folk uden børn, der elsker at læse om andres familieliv.

  • Glæder mig kæmpe meget til de indlæg. Hvad sker der i øvrigt med en mand der pludselig har en kæreste? Det er altså op af bakke. Jeg håber du er okay? Evighedssingle numero uno på 13. år og rammer 4 0 i denne uge. Jeg har prøvet alt i den her dating verden (dog ikke solgt mine trusser – too soon?)
    Jeg stemmer i ifht. at jeg også er fuldt ud bevidst om, hvad der er ‘galt’ med mig, men lige lidt hjælper det. Miriam, the dating guru

    • Som jeg forstod det, skulle de til at flytte sammen, hvilket selvfølgelig gør utroskab noget sværere. Så det var nok strategisk klogt af ham! PS: Tillykke med fødselsdagen lige om lidt!

    • Jeg var single i næsten 30 år. Så prøvede jeg Tinder og skrev til den første og den bedste. Vi blev kærester i ca. et halvt år, men forholdet blev for meget for os begge, så vi gled fra hinanden igen. Nu er jeg tilbage hvor jeg startede. :/ Jeg er glad for at jeg i det mindste har prøvet at have succes med netdating, unlike min situation lige for tiden, for ellers ville jeg næppe være vendt tilbage.

  • “Og så er sagen bare den, at hvis man ikke selv har prøvet at være single i 30’erne inde for de sidste par år, så er det meget, meget svært at kunne sætte sig ind i, hvordan det er. Dels fordi det er meget anderledes at være single som 21-årig vs som 31-årig, og dels fordi det er meget anderledes at være single i 2020 vs i 2010.”

    Fandme ja! (Undskyld mit sprog).
    Men jeg har en del veninder/venner, kollegaer og bekendte der har været i faste parforhold i mange år og slet ikke forstår, hvad det er for en datingkultur vi har i 2020 og hvordan det er at være i 30’erne og skulle navigere i det?
    Jeg får bare smidt i hovedet at jeg skal lade være med at være så kræsen…

    • Det er meget nemt at clashe i samtaler med mennesker, der har været i forhold i mange år. Jeg prøver at holde mig samtaler med dem, der ønsker at give mig gode råd, for man kan simpelthen ikke rådgive på et område, man ikke ved noget om. Og det gør de bare ikke længere. Der er for meget, der har ændret sig.

  • Åh Miriam, jeg er så enig! Jeg er single, bliver 37 om 2 uger og har ingen børn. De fleste af mine venner har 2 eller 3 børn og er lykkeligt gifte. De er vidunderlige og dejlige, men de forstår ikke singlelivet anno 2020 -desværre

    • Nej, det er sgu en lidt speciel situation. Og det kommer altid fra et godt sted, når de forsøger at relatere, men det er bare markant anderledes nu.

  • Jaaaaa mere dating, eller livet som single; hvad er nice, hvad er ikke nice osv. ☺️ Bedste vs. værste dates, generelt tidligere oplevelser med dates, mænd eller relationer.

    • Det meste er ikke nice!! 😀 Men god pointe, jeg kan måske godt snakke lidt om gamle dates/flirts.

  • Det lyder simpelthen så skønt! Jeg nyder at følge med hos dig. Jeg er selv single og i 30erne og inspireret af dine indlæg er jeg efterhånden nået dertil, hvor jeg tør at indrømme og sige højt til både mig og andre, at Jeg nok egentlig ikke ønsker at få børn. Så selvom vi på mange måder nok er meget forskellige så kan jeg meget ofte relatere til dig – så du rammer lige præcist et meget vigtigt hul i markedet. Tak for det!

  • Jeg er i midten af tyverne og i forhold, men jeg vil glæde mig til at læse med alligevel, for selvom det ikke er min hverdag, så er det din og mange andres, inklusive mine veninder, og jeg vil gerne forstå eller som minimum blive klogere ❤️

  • Sikke er kedelig besked at vågne op til. Tumpe! Altså afsenderen af beskeden… Jeg glæder mig til dating-indlæg! Du er skarp, så jeg er sikker på, du finder en farbar vinkel…? Der er i den grad et hul i markedet! Jeg kan snart ikke komme på en eneste anden blogger i 30’erne, der hverken holder mand eller barn? Og det er egentlig lidt pudsigt, for vi er jo mange i 30’erne, der er single. Elsker alle dine input!

    • Før i tiden var der især en del anonyme bloggere, der skrev en del om dating og singleliv, men alle dem, jeg fulgte, har trukket næsen til sig igen. Jeg savner dem sgu!

  • Hvis man kigger på min ‘profil’ hører jeg nok mere til hos en mommyblogger, men selvom jeg selv har barn (i flertal om en måneds tid) , så orker jeg faktisk ikke at læse særlig meget om dem… Din blog er derimod lige i øjet! Jeg kan relatere til stort set alt du skriver, altså lige bortset fra dating delen.
    Jeg er relativt nytilkommen, men synes du er utrolig god til balancen mellem at være hudløst ærlig på egne vegne og samtidigt ikke udlevere andre. Det må være en virkelig svær balance, og jeg kan godt forstå hvis du holder lidt igen omkring dating, i hvert fald med specifikke oplevelser, af hensyn til manden.

    • Tusinde tak for den meget store ros! Det er virkelig også en balance, jeg har øvet mig meget på, for den har sgu ikke altid været spot on! 😀

  • Det med et kendis-crush har jeg ikke prøvet, siden jeg var 13, og idolet var Nik Kershaw. Det er 36 år siden. Jeg er lykkeligt gift på 17. år.

    Så skete Christian Degn.

    Suk.

    Fan’me noget underligt noget!!

  • Det var en god nyhed!
    Jeg er 32 år og single. For mig har det været en overraskelse, at opleve hvor komplekst det er, at være det sted i livet. Der er så mange facetter! Hvordan balancerer man at bygge sin egen dejlige tilværelse op, med at opretholde et håb om at nogen en dag kommer og ændrer den? Må man godt have ondt af sig selv, når der bare ikke dukker een op man har lyst til at blive kærester med, eller er man så på vej til at blive en bitter kone, som så ihvertfald aldrig kan vinde nogens hjerte ? Det er også noget rod, at man stadig har mine veninder som primære relationer, mens de har partner og børn som deres primære. Glæder mig så meget til at (fortsat) læse med her hos dig. For ja! Vi skal sgu stå sammen!

    • Jeg kan relatere til hele bunken! Det er også enormt misforstået det der med, at man lever et halvt liv, når man er single og aktivt leder efter kærligheden. Det oplever jeg på ingen måde. Men det er svært at forklare – som du siger, det er enormt komplekst.

    • Det hele bliver lidt lettere, når man lever på landet, for her er nye knøse på karréen en sjældenhed. Så man lærer ikke at fokusere så meget på det. ‘Alle’ er enten optaget og lever i kernefamilier med hest og/eller landbrug eller er flyttet til hovedstaden. Dem, der er tilbage og ikke er taget endnu, er alle landsbytosserne og de underlige/skæve eksistenser.

  • Jeg er lige blevet single efter længere tids forhold og jeg er helt på bar bund så dine indlæg ville betyde uendeligt meget for mig Miriam! Oplys mig forhelvede, hvad gør vi i disse tider?!

  • Er virkelig spændt på hvad du kommer frem til. Det er ikke nemt. Glæder mig! 31 og single her.

  • Det vil jeg glæde mig til! ?❤

    Lidt tanker om, hvad det er der gør, at mænd sender dickpics eller billeder af deres krop uden hovedet med kunne være interessant- det har jeg lige diskuteret med en veninde?
    Hilsen en 35årig med-single

    • Det hovedløse er nok for at holde sig anonyme, tænker jeg. Det med dick picks lærer jeg nok aldrig at forstå. Det er nok enten en form for magtudøvelse eller også er der decideret mænd, der tror, det er sexet.

  • Stor respekt for at du ikke vil dele en masse oplysninger. Hvad sker der for, at nogle følgere opsnuser dine dates? Det er godt nok grænseoverskridende.

    Det er værdifuldt at læse om dine oplevelser. Jeg er ærgerlig over, hvis nogle mennesker spolerer noget for dig.

    Tak for det, du vælger at dele. Og sikke en klaphat ham fyren med kæresten var.

    • Det er meget grænseoverskridende, men jeg oplever ofte, at bloggere kan blive set som underholdning på samme måde, som fx the Kardashians er. Nogle mennesker ser groft sagt ikke på os som mennesker, men mere som sladderobjekter, der ikke har ret til at holde nogle ting privat, fordi vi har valgt det job, vi har. I deres øjne er det selvforskyldt, at det sker. Det har desværre lidt den modsatte effekt – at man bliver mere tilbøjelig til ikke at dele.

  • Du er den eneste blog, jeg følger, og menneskelige relationer interesserer mig, så jeg læser med, om det er datingrelateret eller ej. Det er i bund og grund spændende at høre om andres liv; mine veninder og jeg taler meget om deres ægteskaber og mændene i selvsamme. Der er en del mere interessant bøvl med de mænd, end hvad en singletilværelse nogensinde kunne resultere i.

  • Vi er, på flere parametre, i samme båd. Vil du i et indlæg dele lidt om, hvornår og hvordan du breaker den med, at du ikke ønsker børn? Og om du oplever at blive valgt fra ofte pga det? (Det gør jeg).

    • Det gør jeg med det samme. Det står som info på alle dating-medier, jeg kunne finde på at benytte. Og ja, det er en dealbreaker for de fleste på samme måde, som det er en dealbreaker for mig, hvis de ønsker børn. Så er vi jo helt grundlæggende ikke et match. 🙂

Der er lukket for kommentarer.