Sugar snap-sindssyge og indlægget, der ikke blev skrevet, men så lidt alligevel.
Jeg har ikke noget spændende at sige. I min helt almindelige hverdag – når verden ikke er på den anden ende – bruger jeg de fleste dage en rum tid i min lejlighed. Fordi jeg arbejder hjemmefra. Jeg var derfor fuldstændig overbevist om, at det her selvisolationshalløj ville have lige præcis ingen effekt på mig. Nada. Zilch. Realiteten er imidlertid, at når jeg ikke regelmæssigt får talt med andre mennesker eller givet en veninde en krammer eller taget en time på crosstraineren i Fitness World, så bliver jeg en lille smule sindssyg. Og også uinspireret. Der kommer ligesom ikke noget ind. Ingen nye indtryk eller oplevelser eller samtaler på en café, der inspirerer til ord på skrift. Jeg befinder mig bare i min hule, hvor der for det meste er rigtig hyggeligt, men hvor jeg også er ved at blive småskør. I går græd jeg, fordi jeg troede, jeg havde pose sugar snaps i køleskabet, men dem spiste jeg åbenbart i forgårs.
Der er bare ikke så meget andet at skrive om end Corona. Jeg ville i dag have skrevet et kækt, sarkastisk indlæg om den tilsyneladende systematiske måde, vi som folk håndterer krisen. Fx:
- Hamstr! Jorden er ved at gå under! Køb toiletpapir og dåsemad og gær!
- Bliv sur på dem, der hamstrer. Buuuh, egoist, hvor mange røve har du, at du skal bruge 100 ruller toiletpapir?!
- Bliv sur på dem, der bliver sure på dem, der hamstrer! Hallo, folk hamstrer jo, fordi de panikker! Og nogle folk har i øvrigt rigtig mange børn og skal faktisk bruge 100 ruller toiletpapir!
Det er en formel, der kan bruges en del lige nu. Nyeste skud på stammen er fx:
- Gå udenfor! Vi har fri og godt vejr! Få det bedste ud af en dårlig situation!
- Bliv sur på dem, der går udenfor. Buuuh, egoist, bliv hjemme og tør røv i alt det toiletpapir, du alligevel har købt!
- Bliv sur på dem, der bliver sure på dem, der går udenfor. Hallo, hvis man bor på landet eller bare ude i forstæderne, så kan man altså sagtens gå udenfor på en forsvarlig måde! Og folk er jo ligesom også nødt til at bevæge sig udenfor, hvis de fx mangler gær…
Jeg endte med at beslutte mig for ikke at skrive det indlæg alligevel, for Corona vækker mange stærke følelser og holdninger i folk, og hvis jeg er der, hvor jeg tuder over sugar snaps, så kan jeg helt sikkert ikke holde til vrede mennesker i mit kommentarfelt. Nuvel, nu skrev jeg så noget af det indlæg alligevel i min forklaring af, hvad det var for et indlæg, jeg ikke ville skrive, men please lad være med at råbe ad mig. Det er bare en humoristisk observation, jeg sværger!
Anywho, burde vi begynde at dele passwords til vores streamingtjenester lidt på kryds og tværs, så vi ligesom allesammen har adgang til det hele?
Susanne
? Vi er alle sammen ved at være lidt skøre nu! Og jeg har lavet den samme corona-observation ?
MiriamsBlok
Jeg misunder dem, der ikke bo alene! Det er ellers sjældent, det sker! 😀
Louisa
Lad være med at være misundelig! Du har din kat og en okay stor lejlighed… Jeg har ingen overhovedet. (ingen børn, dyr og min familie bor ALT for langt væk), og jeg bor i en lejlighed på 25 kvm!! :))) Bare vær glad for det du har ;D
Andra
Hahaha. Ej, please skriv et sarkastisk indlæg. Jeg grinede højlydt over din formel ? Virtuelt kram (totalt corona-sikkert) sendes i din retning ?
MiriamsBlok
Men nu har jeg jo afsløret det primære indhold! 😀
Amalie
Jeg er så enig! Den eneste forskel er, at jeg tager mig selv i også at blive lidt sur over at alle er så sure hele tiden. Meget dobbeltmoralsk jeg ved det godt. (indsæt abe der holder sig for øjnene)
PS jeg blev nødt til at google hvad sugar snaps var. Et øjeblik overvejede jeg om det havde noget med snaps at gøre haha!
MiriamsBlok
Er sukkersnaps en ting? Altså alkoholen? For jeg kan ikke lide snaps, men det lyder da ikke helt skidt… 😀
Sabrina
Det er faktisk en ting, ish. På Bornholm laver de honningsyp, det er snaps med honning, bestemt ikke tosset 😀
MiriamsBlok
Det lyder ikke dumt!
Line
Altså, der findes jo honningsyp, som nok er det tætteste på sukkersnaps, man kommer, og det smager farligt godt!
Karina
I isolation med to små børn, så misunder jeg dem der bor alene viiiirkelig meget!!! Man vil altid have det de andre har ?♀️
MiriamsBlok
Altså, lige der kan jeg afsløre, at jeg meget, meget nødig vil være i isolation med børn! 😀
Louise
Jeg deler gerne passwords ???♀️ Hvad mangler i adgang til? ??♀️
MiriamsBlok
HBO!!
MS
90% af os, der ikke bor alene, er temmelig sikkert ved at overveje en skilsmisse, så jeg ved faktisk ikke helt, om det er så meget bedre, end at bo alene lige nu. ?
MiriamsBlok
Well, så får I da alenetid nok! 😀
Kamilla
Arg 90%? Jeg ved det er en joke. Men nej. Bare nej.
Endnu en tragikomisk observation: præcorona – arg det her hamsterhjul er for voldsomt, vi har ikke nok tid til at være sammen som par/familie, etc etc. Midcorona – arh hvorfor skal jeg bruge så koncentreret tid med min partner/børn? Ville ønske jeg ikke havde dem…
Sofie
Jeg forstår din observation og er til dels enig. Men, der er meget langt fra at fx nyde tid sammen som familie, som man gør på ferier eller bare staycations, hvor man kan tage i parker, på legepladsen, ud og spise, på museum osv og være sammen sammen – og så denne situation, hvor min mand og jeg skal arbejde 8 timer hver dag og passe vores 1.5 årige søn, der har krudt i røven og ikke sidder stille mere end 10 sek af gangen. Vi stornyder at have ham hjemme så meget, men det er utroligt stressende og ubehageligt at skulle rende fra Skype møde til Skype møde midt i hans måltider, lurer, leg osv, fordi vi jo ikke bare kan melde ud, at vi ikke arbejder. Selv hvis man deler dagen op, så er der altid møder på andre tider og man gør sit bedste for at nå alt for sine kollegaer OG være der for sin søn, der jo også er rundtosset over dette. Tilsæt dernæst, at man bor i en 1 værelses lejlighed og ikke bør gå ud ofte, fordi alle man hoster. Synes ikke, at du kan sammenligne den situation med at børnefamilier generelt ønsker mere tid sammen. Lige pt er vi mere trætte og stressede end før, netop fordi vi også skal arbejde samtidig. Og ikke bare kan stene Netflix eller lign når dagen er omme.
Line
Det er sandt. Jeg er helt overbevist om, at vi kommer til at se en masse corona-babyer om 9 måneder, men også rigtig mange corona-skilsmisser.
Josephine L
Jeg har altid haft et stort behov for meget alenetid. Men alligevel er jeg totalt ved at være stir-crazy. Og jeg bor endda sammen med min kæreste ? Så jeg forstår godt hvis du synes det er virkelig svært. Stor virtuel krammer ?
MiriamsBlok
Jeg troede seriøst ikke, jeg kunne få nok alenetid, men selv jeg har åbenbart grænser! 😀
Bodil
Ha ha ha, et sjovt indlæg ?
MiriamsBlok
Jeg siger tak! 😀
Julie
Elsker at du skriver så ærligt om dine tanker!
Jeg er lidt bange for at indrømme jeg har været igennem alle 3 hamstringsfaser, i rækkefølgen 2, 1 og 3. Er lige nu i fase 4 hvor vi bare køber ind til flere dage så vi slipper for flere indkøbsture. Det er ikke nemt at navigere i det her.
MiriamsBlok
Nej, det er sgu svært. Jeg køber også mere ind end jeg plejer for at kunne handle lidt sjældnere. Der er virkelig mange mennesker samlet samtidig i supermarkederne.
Mette
Sidst jeg tjekkede, var det ulovligt at dele koder til streamingtjenester? Er det ændret?
MiriamsBlok
Det ved jeg ikke, men det var også mest en joke. 😀
MS
Mest? ????
Sika
Fedt indlæg!
Er sendt på hjemmearbejde som resten af landet.. bor alene og fornemmer en svag misundelse fra mine kollegaer der har partner og børn at dele hjem med
Jeg har fået en god arbejdsrutine, men savner min SATS træner (blandt mine veninder kendt som Satan) da motivationen for at give mig selv 150% på stuegulvet ikke er heeeelt så nemt som man lige skulle tro….
MiriamsBlok
Jeg savner også virkelig mine ture i Fitness World! Havde aldrig troede, jeg skulle savne den fucking crosstrainer! 😀
Katrine
Jeg grinte virkelig højt over det her, især det med toiletpapiret og de mange røve. Så mega tak for et godt grin ?
MiriamsBlok
Velbekomme! 😀
Forstandsmutter
Vi herhjemme på 4 (10 og 12 årig) kan mærke vi er vant til at rejse på langfart sammen og kun være os i måneder ad gangen. Vi rejser normalt på en måneds sommerferie, men ml 3-8 mdr sammen bare os (og dem man nu møder undervejs) er afprøvet med succes. Så vi hygger os – men har også en dejlig have og børn der er meget glade for at lave lektier (thank heaven!). Vores hus når at blive totalt istandsat inden dette er ovre, men det er da også sådan ca det eneste positive, jeg kan sige om dette verdenskollaps i vores lille bitte cirkel.
Dejligt du har din skønne kat, folk uden selskab – menneskeligt eller pelset – må virkelig komme ud i noget seriøst hudsult. Vi kysser ekstremt meget mindre herhjemme og det er sgu mærkeligt, når man er vant til den slags nærvær.
MiriamsBlok
Jeg savner virkelig en have, jeg kan godt forstå, I er glade for den! Jeg bruger min altan en del, og den er jeg glad for!
Mona
Jeg har seriøst googlet spinningcykel, og jeg hader at spinne. Har også udtænkt sådan en omgang træning med forskellige vægte osv, planlagt gåture…
Men det endte med at vi gik ned til vores netto i går med en lille omvej hjem. Max 2-3 km. Det er alt.
Ps. og jeg ved ikke noget om cross eller vægttræning… aner ikke hvad en burpee er eller wod eller….
MiriamsBlok
Jeg udvider også min indkøbstur, når jeg er af sted. Lidt skal man jo have ud af det! 😀
Line
Jeg har det toppen over at få lov til at være alene i mit øvelokale/bibliotek/soveværelse (som musiker kan man sku alligevel aldrig øve sig for lidt) men jeg bor i Sverige og har det ikke så toppen over hvor let svenskerne tager på det hele?
MiriamsBlok
Jeg har slet ikke fulgt med i, hvad de laver, er de bare large med det hele?
Line
Et godt eksempel er at forsamlinger over 500 personer er forbudt, så i Sälen har de afterski for 499 personer i disse dage..
MiriamsBlok
Friskt nok! :-/
Amina Jama
Big fan of yours in the UK 🙂
Although not as good as usual, I speak and read Danish and I LOVE your blog and your posts – especially the secrets on Thursdays! And your posts on the coronamadness is spot on… I am not a big fan of social media, but I am a sucker for your writing and blog 😉
MiriamsBlok
That is so freaking cool! Du må være en af meget få udlandske læsere. Jeg har et par nordmænd også, ved jeg, men jeg havde ikke troet, der ville være en englænder med på linjen! Sejt!