Instagram vs reality
Eller reality vs Instagram bliver det i dag, fordi det først gik op for mig, da jeg havde lavet alle billedekombinationerne, at de var i forkert rækkefølge. Ikke desto mindre tænker jeg, at pointen står. Jeg er ikke typen, der redigerer mine billeder særlig meget. Hvis de skal på Insta, får de måske lidt mere lys og et filter i det indbyggede redigeringsprogram, men Facetune, Photoshop og deslige har jeg ikke en snus forstand på. Det er ikke noget, jeg skriver for at virke hellig – jeg kunne tværtimod godt ønske, jeg var bedre til at redigere mine billeder, så de var pænere at kigge på. Men mit formål i dag er at understrege, at Instagram stadig er en redigeret virkelighed, uanset om selve billedet er blevet pillet voldsomt ved eller ej. For når vi (eller i hvert fald jeg) tager billeder, så er det aldrig one and done. Allerhelst (afhængig af hvor samarbejdsvillig fotografen er) er det noget med forskellige poseringer og måske også forkellige baggrunde, indtil man rammer noget, man er tilfreds med. Og derefter ignorerer man pænt, at alle de andre billeder eksisterer og leger, at man altid ser ud som på det billede, der blev virkelig godt.
Well, det er selvfølgelig ikke virkeligheden, og derfor har jeg i dag samlet nogle af de billeder, jeg har postet på Instagram samt nogle af de billeder fra samme anledning, der sjovt nok ikke blev valgt…
Der er ikke noget som halvlukkede øjne, der kan forvandle en til en snack…
Hvis du ikke synes, billedet til venstre er så slemt, så er det, fordi du ikke har zoomet ind på mit ansigt.
På det første billede kan man faktisk se, at jeg var jævnt syg den her aften. Jeg glinser helt af sved i ansigtet, fordi min krop ikke kunne klare at stå op i en halv time i høje hæle. Fake it till you make it!
Der blev taget nok 25 billeder til det event her, og de 24 af dem ligner billedet til venstre til forveksling. Heldigvis skal man kun bruge et!
Jeg kunne simpelthen ikke begrænse mig til ét billede; det her “photoshoot” er et af de bedste nogensinde. Jeg kunne måske have sagt mig selv, at man ikke nødvendigvis ser supersexet ud, mens man spiser burger. (Eller kan få sin burger i fred, hvis man har kat).
Ida
Herbert på det sidste billede! <3 Photoshop ham ind på et billede med dig, og så er du sikker på, at han fjerner fokus på halvt lukkede øjne og mindre flatterende grimasser . 😉
MiriamsBlok
Men det ville jo kræve, jeg kunne Photoshop! 😀
Nastassja
Hahahah! Jeg elsker burger-serien!? Hvis du finder det der kursus i at spise en burger sexet, så vil jeg gerne med!???♀️
MiriamsBlok
Det er en deal!! 😀
Marie
Elsker alt ved dette indlæg ??
Og så gik det lige op for mig, at hvis jeg en dag reelt så dig i virkeligheden, så tror jeg simpelthen jeg ville blive helt starstruck ?
MiriamsBlok
Hahaha, det kan jeg slet ikke leve op til! Jeg lover, jeg er mega akavet og uinteressant! 😀
Amalie
Helt genialt på alle måder!
Tak for en skøn blog! 🙂
MiriamsBlok
Selv tak! <3