Jeg er jo Bridget Jones #394
1. Jeg er begyndt at lave rigtige, fysiske to-do-lister i håb om at få mere fra hånden, men det understreger helt ærligt væsentligt mere, hvor lidt realistisk jeg er i forhold til, hvad jeg kan nå på en dag.
2. I to år har jeg manglet en af mine yndlingsneglelakker. I forgårs fandt jeg den i en taske, jeg ikke har brugt i ca. lige så lang tid. Måske er det på tide med en klædeskabsoprydning mere.
3. Vaskede mit køkkengulv for nogle dage siden, vaskede mig selv op i et hjørne, og da jeg listede mig tværs igennem køkkenet for at komme ud, kunne jeg konkludere, at mine fødder bestemt ikke var så rene, som jeg havde troet.
4. Normalt venter jeg i hvert fald til oktober med at gå i juleluder, men i dag har jeg altså købt den første julegave.
5. …Og årets første grimme stykke julepynt til træet. Kunne simpelthen ikke modstå den her kalkun med gule solbriller fra Venner. (reklamelink) I ved, hvordan jeg har det med popkultur-referencer!
6. Apropos er jeg pt ved at gense Venner for gang nummer 120. Det er sådan en fin palate cleanser-serie mellem alle de alvorlige, og jeg er nødt til at sige, at jeg stadig har et lille crush på Chandler.
7. Det er sådan, når det kommer til dagligvarebutikker og Ben & Jerry’s, at det som regel er den individuelle indkøbsansvarlige der beslutter, hvilke varianter skal bestilles hjem, og således er jeg endnu ikke faldet over den nye, Fairway to Heaven, i en eneste af mine butikker, og det er helt ærligt ikke i orden.
8. Herbert vækkede mig tredive gange før syv i morges (på en søndag!!) for at snakke, og til sidst blev jeg så frustreret, at jeg skubbede ham ud af sengen. Han har tilgivet mig, men jeg har stadig dårlig samvittighed. Han ville jo bare have kærlighed!
9. Det er endelig ved at være karbadsæson (den kommer typisk med sweater-sæsonen), og i går knækkede jeg en negl, da jeg stod op af badekarret igen, fordi jeg havde ligger der så længe, at mine negle var blevet helt bløde og faktisk ikke kunne holde til at blive brugt. Oh well. Worth it.
10. Jeg kunne godt bruge en ny telefon – primært på grund af Apples tendens til at forringe kameraerne på eksisterende iPhones i takt med, at der kommer nye modeller. Det er stramt, når man er blogger. Kunne eddergodt tænke mig at have en ny telefon med til USA om et par uger, fordi jeg virkelig bruger mit kamera meget, når jeg er af sted, men omvendt ville jeg også virkelig gerne have de penge, en ny telefon koster, med til USA. Dilemma!
Sabrina
Jeg har altså også stadig et crush på Chandler ?
Louise
Miriam, køb telefon i USA til billigere pris end herhjemme, så har du pengene med til USA, og får samtidig ny telefon ?
MiriamsBlok
Det tør jeg sgu ikke. Hvis noget går galt, så er det lidt svært at indfri garantien! Og så stor prisforskel er der ikke til at løbe den risiko. 😀
Freia
Hvis du køber den i en apple forretning, i USA, er det Humac i
Dk, som står for garantien??
Louise
Jeg er med på #6 om Chandler! Jeg har været forelsket i ham lige siden jeg begyndte at se serien tilbage i 2002/2003-ish. Chandler Bing for life <3
Janet
Køb en ny tlf når du lander i USA – der er de markant billigere og fungerer uden problemer hjemme! Jeg har gjort det fem gange sofar ?
MiriamsBlok
Se svar til Louise. Men jeg har tjekket nettet, og det er faktisk ca. samme pris. Dollaren er ret høj pt. :-/
Louise
Jeg er så glad fordi jeg fandt Fairtrade to Heaven i Netto!!! Lige der mellem kedelige Cookie Doughs stod den og kaldte på mig! Glæder mig til at smage den!!!
Sille
Var virkelig glad, da jeg fandt Fairway to Heaven i min lokale Føtex i går. Blev slemt skuffet, det er mest bare karamelis, med meget, meget få karamelstykker i. Den køber jeg ikke igen.
MiriamsBlok
Ej, jeg eeeeelsker den!! Kan slet ikke være enig i det med de få stykker. 😀
Alice
Kalkunen og julemandens numse røg også i min indkøbskurv ?
MiriamsBlok
Den fristede mig også! 😀
Signe
Har I set den med Sorting Hat?! Goals!
Pernille
Forringer Apple seriøst kamerafunktionen ved hver opdatering? Det er fanme skamløst ?
MiriamsBlok
Jep, det er i hvert fald en udbredt teori, og de har semi-indrømmet det. Generelt gør de de gamle iPhones værre med tiden, så man er mere tilbøjelig til at købe en ny.
Stine
Ej, den der gik på batteriet, ikke kameraet, og det indrømmede de og stoppede. Kameraet bliver IKKE forringet i opdateringer. Desuden er der jo tredjeparts kamera-apps derude, så det ville være nemt at teste. Hardwaren kan de jo ligesom ikke forringe.
MiriamsBlok
Det gik der også en teori på, ja. Men kamerakvaliteten er sin egen teori (der er også teorier på hastighed, evne til at “multitaske”, mm), og jeg kan i den grad bekræfte, at mit er blevet værre med tiden. Kald det en konspirationsteori, men i og med at de har indrømmet én ting, har jeg intet problem med at tro på, at de kunne finde på de andre også. Apple i min optik et super shady firma. Desværre laver de også de telefoner, jeg foretrækker at bruge! 😀
Josephine L
Jeg forstår ikke hvordan det rent teknisk kan lade sig gøre for dem at forringe kameraet? Det er jo hardware og ikke software og de har jo ikke fysisk adgang til telefonerne når først de er solgt. Mit spørgsmål er ren undren, jeg har absolut aldrig været iPhone/Apple fan ?
MiriamsBlok
Selve kamerat er hardware, ja, men det er jo software, der styrer det. Så det er der, teorien ligger. 😀
Linds
Det er fordi processoren bliver slidt er teorien og ikke fordi de som sådan forringer det. Jeg ved ikke om det passer. Det passer i et rigtigt Dslr at den bliver slidt med tiden. Jeg ved ikke om det reelt passer at der sidder en billed processor I en Iphone. ??♀️
Gitte
Denne Ben & Jerrys er super god. Findes i Føtex Husum hvis din vej eller nogle du kender skal den vej
Nina
Jeg købte min tlf i USA (iPhone) og so far er den fikset to gange på garantien herhjemme i en Humac. Jeg sparede 2-3000 på at købe den derovre, men det er så også 1,5 år siden
MiriamsBlok
Men det kræver vel at man køber den i Humac derovre? Jeg kan finde den, jeg vil have billigere på nettet herhjemme, end hvad Humac tager derovre.
Nina
Jo det gør det nok. Købte den i applestore ?
MiriamsBlok
Føler mig fristet til at købe den helt nye nu. Der plejer at være ret stor prisforskel på dem! 😀
Rikke
Har også stadig stor kærlighed til chandler????
Og bilka har ben & jerrys til -25% til og med torsdag??? det bliver den bedste uge længe???
Sarah
Hahahaha! Alene det, at de i beskrivelsen skriver “unikt kalkun-design” ????
Ida T
Nr 8! Efter a have vækket mig måske 14 gange inden kl. 6, røg Preben ind i stuen. Da jeg to timer senere stod op, og han kom mjavende imod mig, græd jeg i en halv time, fordi jeg havde så dårlig samvittighed, og følte mig som den værste Kattemor.
Anette
Hvem har IKKE et crush på Chandler? ?
Kathrissen
Føtex Lyngbyvej havde Fairway to Heaven her forleden og OMG! Den smager jo helt fantastisk ? Min top tre er nu: 1) Cookie Dough, 2) Fairway to Heaven og 3) Peanutbutter Cup ??
Camilla
Jeg har lige (i går) købt Fairway to Heaven til 42 kr i Netto på Blegdamsvej – bare fyi ? glæder mig i øvrigt til at smage den, ELSKER alt med saltkaramel ?
Irina
Huawei ??
Tidligere inkarneret iPhone addict her – prøvede en Huawei P20, købte en Huawei P20 og 8 måneder senere måtte jeg simpelthen opgradere til Huawei P30 Pro da den udkom!
Ikke fordi at P20’eren var forringet, men fordi at jeg simpelthen var og er så begejstret for Huawei og deres kamera kvalitet især (som jeg bruger meget) at jeg bare måtte have den!
Jeg er ikke typen der skifter tlf hver gang der kommer ny model, tværtimod. Men lige her var det altså det værd ??
MiriamsBlok
Jeg tør simpelthen ikke kaste mig ud en en Huawei med al den furore, der er omkring dem. Og jeg vil egentlig også hellere holde mig til det, jeg kender, jeg er håbløst kedelig på det punkt. Jeg ville bare ønske, Apple var lidt mindre grådige! 😀
S
Jeg elsker min huawei, men går tilbage til Apple når den har udtjent sin værnepligt. Mest af alt fordi Huawei eftersigende laver sit eget styresystem, der ikke længere er beskyttet af Googles Android og sikkerhed. Det er svært at vide hvad, der er op og ned, når det gælder salgskrig mellem USA og Kina, og sikkerhedsbrister findes helt sikkert på begge sider, men Huawei er nok det sidste mærke, jeg ville anbefale nogen som tingene ser ud lige nu. Du kan eventuelt se Blue city og det brugte marked i forbindelse med lancering af 11, men det er jo også en smagssag, hvordan man har der med den slags. (Undskyld, jeg hikackede din kommentar).
MiriamsBlok
Også sådan, jeg ser på det. Hvis det bare havde været salgskrigssnak mellem de to, havde det været én ting, men der er virkelig mange lande involveret efterhånden, og hvor der er røg, er der typisk ild, som man siger.
Maria
Sådan har jeg det med Ross, jeg bliver lidt nyforelsket hver gang.
Line
Jeg har lige købt Fairway to Heaven I Føtex i Amager Centret. Den er virkeligt god!
Nini
Køb OnePlus i stedet.
Billigere, bedre og har det vildeste batteri – og super nem at bruge ?
Så er der også flere penge til USA
MiriamsBlok
Der er SÅ mange gode salgstaler for at gå væk fra Apple, men jeg bliver alligevel. 😀
Laura
Isen har jeg set i Føtex Fisketorvet!
Rikke
Når du alligevel er i US så tjek i AppleStore hvad det koster at få ombyttet den gamle, hvis prisen er ok kan de jo passende lige installere den nye for dig ;-). Når du er i Chicago bør du alligevel smutte en tur i deres nye butik på Michigan Ave (lavet så den ligner en Laptop oppefra og med fantastisk udsigt til Floden og River Walk). Du kan også booke en tid derinde til at få tjekket om batteri mm er ok, der gør vi når vi er der, det er gratis (med mindre der er noget de anbefaler skal ordnes) og de siger også hvis der ikke skal laves noget – vi har altid fået virkelig god service derinde også selv om vi er gået uden at have brugt penge.
Sara
Jeg savner en god gammeldags Nokia… det var en befriende ukompliceret tid
MiriamsBlok
HØRT! Ikke mindst for at spille Snake!
M
Spottede fairway to heaven i Netto ved Trianglen i går. Hvis det er en overskuelig afstand 🙂
MiriamsBlok
Jeg har fået hapset et par stykker! Eller tak. <3
Julie
De har fairway to heaven i Føtex i frb centret til 42 kr. Var der for en time siden, der var mange 🙂
MiriamsBlok
Jeg har fundet dem – ellers mange tak. 🙂