Jeg er jo Bridget Jones #392
1. I dag har jeg lavet én ud af ni ting på min to-do liste. “Tømme skraldespanden.” Havde kun puttet det punkt på for at give mig selv en blød start.
2. Omkring en gang om måneden overvejer jeg at kaste mig ud i at lave kanelsnurrer, og hver gang bliver jeg enig med mig selv om, at det nok er bedst, at jeg ikke besidder den evne, for jeg kan virkelig godt lide kanelsnurrer.
3. Jeg har haft den der sang fra Gatsby på hjernen, siden jeg kan kom hjem, men jeg kan kun huske én linje, så den synger jeg bare igen og igen.
4. For flere uger siden havde jeg mine bedrollers ude fra under sengen for at støvsuge. Jeg stablede dem inde på sofaen, og Herbert blev så begejstret for sin helt egen piedestal, at de stadig står der.
5. Af en eller anden grund glemmer jeg altid, at bananfluerne ikke dør i sekundet, det bliver september, så i går efterlod jeg en halv tomat på køkkenbordet. Det var helt ærligt en fatal fejl.
6. Matas har 20% på al makeup indtil midnat, og jeg havde egentlig tænkt mig at springe over, men så gik det op for mig, at det er AL makeup. Dvs også fx Chanels neglelakker, som aldrig er sat ned, og alle ved, at Particuliere er den ultimative efterårsfarve! (reklamelinks)
7. Jeg har spist så meget hokkaido på den seneste, at det ikke ville komme bag på mig, hvis jeg inden længe udviklede en Oompa Loompa-agtig hudfarve.
8. Smadrede min lilletå ind i sofabordbenet, hvilket ikke er atypisk, for jeg er et klodset menneske, men jeg kunne helt ærligt ikke lade være med at tænke på, at hvorfor den som verdens mest irriterende legemsdel ikke er evolutioneret væk??
9. Veninde til anden veninde i bus: “Jeg forstår bare ikke, at folk går i orange, der er jo ikke nogen, det rent faktisk klæder!”
Mig i orange bluse: “…”
10. …Købte et hokkaido mere på hjemvejen i trods. MERE ORANGE!!
Lene
@9 Du må gerne låne mine nye orange jeans fra Weekday for at fuldende outfittet ? Stort set alt det tøj jeg har købt i år er orange ?
MiriamsBlok
#teamorange!
E
Tip til hvordan du tilbereder hokkaido? Jeg har kun prøvet suppe, men synes godt nok den har brug for meget hjælp for at smage af noget.
MiriamsBlok
Hokkaido er meget sød, så den skal have en del salt i modspil. Jeg laver ofte fritter eller mos. 🙂
Cecilia
Den er også fantastisk i tærter!
L
Orange klæder i hvert fald mig! ?
Christina
Mine lilletæer er mega små og rører ikke jorden. Evolutionen er i gang.
Pernille
Fyldt Hokkaido……
Prøv opskriften fra Valdemarsro og tilsæt hakket oksekød. Det er fantastisk.