Jeg er jo Bridget Jones #368
1. Forleden, da jeg gik forbi min Aldi, var Morten Korch tilbage! Jeg har ellers ikke set ham siden mit indlæg og blev så glad, at jeg gik over for at hilse på ham, hvilket selvfølgelig gjorde, at jeg missede mit tog og kom for sent.
2. Til premiere på sæson to af Gidseltagningen i torsdags, introducerede MM mig til Alexandre Willaume som “kendissernes skræk”, fordi jeg altid bliver forfærdeligt pinlig foran sådan nogle. Nok især hvis der er alkohol involveret.
3. Det lyder sjovt, men det er det nok mest, hvis man ikke er mig. Har gennemtrawlet alle pinlige kendismøder i mit hoved og hadet mig selv hardcore lige siden.
4. Jeg var et sted, hvor der var konfettikanoner, og et stort stykke blåt konfette fløj, uden jeg vidste det, ned i min kavalergang, og da jeg om aftenen tog tøjet af for at gå i seng, havde det farvet mine bryster blå.
5. Lever stadig primært af leverpostejsmadder for at spare penge sammen, hvilket jeg ikke har noget imod, men Herbert kan lugte den på lang afstand og bliver enormt insisterende på at få lov til at smage. Hver gang.
6. Fik en besked fra SKAT om, at de gerne ville bede om 30.000. Dem har de åbenbart bedt om siden januar, men jeg er helt ærligt ikke særlig god til at tjekke min eBoks.
7. Er så lykkelig for, at min svoger er revisor, for han ved godt, jeg ikke har styr på en skid og giver mig ikke så voldsomme skideballer, når jeg panisk ringer ham op for at få hjælp til min manglende økonomiske sans.
8. En medblogger spurgte mig, om det har hjulpet på alle de der uopfordrede gode råde at melde ud, at jeg helst kun vil have råd, når jeg efterspørger dem, for hun overvejede at gøre det samme. Og til det kan jeg meget tydeligt sige: Nej. Men nu starter de langt oftere med: “Nu ved jeg godt, du ikke ville have gode råd, men…” 😀
9. Jeg er blevet voldsomt forelsket i Kinder Pingui med kokos, men pis mig i øret, hvorfor er de så dyre?!
10. Glemte at købe ny neglelakfjerner, efter den gamle var tom. Så pt har jeg verdens mest afskallede negle og intet at fjerne resten med. Måske skulle jeg overveje at gå punk bare for at gennemføre looket?
K
Øhhh HVOR køber man kinder penguin med kokos?!?!
MiriamsBlok
Føtex!
Eva
Jeg har i flere nettoer set kokosversionen til 3 kr./stk.!
Michelle
Punkt 5: Apropos det der med den i virkeligheden mikroskopiske lille forskel mellem at få en kat og en baby ???? hilsen hende med en på 1,5 år. Som også insisterer på at overtage min mad. Hele tiden. Hver gang. ???
Rikke
Man kan fjerne neglelak med hårlak. 🙂
Nanna
Nu ved jeg godt du ikke vil ha’ gode råd, men…
Klar lak ovenpå gammel neglelak og et hurtigt swipe med en fugtig vatrondel (fugtig, for at undgå hvidt vatfnuller på neglene), kan måske tage det værste?!
Ellers… undskyld… ??
Anonym
Jeg var så heldig at finde kinger penguin med kokos på tilbud til 5kr(!) for et par uger siden i Føtex Frederiksberg centret. Ved dog ikke om det stadig er gældende 🙂 Der samlede jeg mig i hvert fald også et lille lager, for de er virkelig gode!
Mona B
Ahahaha! Elsker det punkt med de uønskede råd. ?
Trine
Rema har en kopi kokos mælkesnitte der er ret god til ingen penge