Kommentarer (52)

  • Anonym

    Dig med aborten: det er frygtelig hårdt, det føles meget meget værre end det lyder. Og en abort vil være i dit hjerte, krop og tanker til evigtid!

    • Anonym 2

      … og det vil et (uønsket) barn til gengæld også. Synes ovenstående kommentar er tarvelig.

    • Anonym

      Sikke noget fis at skrive. En abort behøver ikke være et eller andet kæmpe traume – det er en latterlig diskurs. Jeg er så meget imod, at vi i samfundet hele tiden skal “skræmme” hinanden med at dit og dat er “åhh så forfærdeligt/ubærligt/utilgiveligt osv. osv.”. Jeg tror vores sprogbrug om sådan nogle ting er med til at gøre ting meget værre end de behøver at være. Ja en abort kan være hård – men det er ikke noget, som du ikke sagtens kan finde fred med ret hurtigt efter. Det kender jeg altså virkelig mange, som har klaret fint.

    • M

      Miriam, er du sikker på, du vil have denne her grove kommentar stående her? Jeg synes virkelig, den er langt, langt over grænsen for det acceptable.

      • MiriamsBlok

        Jeg synes ikke, den er grov. Jeg antager, der er tale om vedkommende egen oplevelse, og det er jo netop det, indsenderen af hemmeligheden efterspørger. At kommentatoren her så vælger at formulere sig meget uheldigt og generaliserende, det er ærgerligt og meget unødvendigt, men jeg synes også, det er vigtigt at vise de forskellige synspunkter. Der er jo heldigvis også folk, der har helt anderledes oplevelser.

    • Nanna

      Så du vil mene, at man hellere skal sætte et uønsket barn i verden, fremfor at få en abort? (Kommentar er henvendt til øverste anonyme).

    • Josefine

      Jeg har fået en abort nogle år tilbage, og jeg er rigtig glad for min beslutning, den dag i dag.

      Jeg vil ikke lyve og sige, at det bare var en fest i månederne omkring det. Jeg var faktisk på daværende tidspunkt sammen med min kæreste (men i starten af vores forhold), og vi følte os slet ikke klar til det, på trods af, at vi begge var oppe i tyverne. Det føles IKKE meget værre end det lyder. Det lyder ikke rart – og det er det heller ikke – men man kan vælge hvad man vil fokusere på efterfølgende. Det er hårdt i perioder, men hvis du får den rigtige støtte så tænker du ikke over det med tiden,

      Min logik var følgende: Vil jeg få en abort, og arbejde på at mit sind kan håndtere følelsen efterfølgende (noget du kan købe hjælp til i form af en psykolog eller lignende) – eller vil jeg sætte et barn i verden som egentlig ikke er ønsket af nogle parter? (noget du må lære at leve med, og guide dit barn bedst muligt) Tænk: Hvilken følelse kan jeg bedst lære, at leve med?

      Du skal gøre det, du føler er bedst for dig på den lange bane. Der er langt flere konsekvenser ved, at få et barn. Du vil helt sikkert elske barnet betingelsesløst og det skal nok gå godt, men du kan også sagtens få en abort og leve lykkeligt efterfølgende (OG få børn på et senere tidspunkt, med en der vil det ligeså meget som dig).

      Skræmmekampagner er der nok af – gør hvad DU føler er rigtigt i maven!

      Held og lykke!

  • Dorte

    Jeg har ikke barberet ben siden sidste sommer! Er single og går ikke i kjoler, nederdele eller shorts, så hvorfor skulle jeg?

  • Josephine

    Abort: først et virtuelt knus til dig, fordi du skal foretage et valg, du gerne ville være foruden. Når du skriver “slemt”, mener du så etisk eller for dig personligt og emotionelt? Det er et spinkelt grundlag at kommentere på, men jeg hæfter mig ved, at du skriver, at “faderen ikke er interesseret”. Hvis han nu var interesseret, var overvejelsen om abort så aktuel? Fristes jeg til at spørge. Det véd kun du. Min egen holdning til abort er overordnet, at det beslutter individet selv. Et uønsket barn får ikke et lykkeligt liv, og hvis man skal være alene om det, er det uden tvivl hårdt arbejde, der ødelægger dit eget liv. Plus at man for evigt er bundet til en mand, der hverken ville have barnet eller én selv. Der er mange overvejelser. Jeg vil på falderebet fortælle, at jeg selv har fået tre aborter. Ja, jeg har været uforsigtig, haft sex med mænd, som jeg ikke ville have børn eller forhold med. Det lever jeg fint med uden moralske skrupler af nogen art.

    • Maria

      Et barn er hårdt arbejde for en enlig forældre, men det behøver da overhovedet ikke ødelægge dit liv? Der kan være mange grunde til at vælge et barn fra, men jeg tror aldrig, man vil fortryde, de børn man får. Det er ubetinget og dyb kærlighed. Der skal ingen fordømmelse lyde herfra ifht. at vælge en abort, men at sige, at et barn er hårdt arbejde der ‘ødelægger dit eget liv’ er meget sort/hvidt.

    • L

      Synes det er lidt hårdt at konkludere at et barn ville ødelægge hendes liv. Det kan jo også blive den største glæde. Også selvom man er alene, og det til tider er mega hårdt.

    • Sara

      Det er altså noget fis, at et barn ødelægger ens liv blot fordi man bliver alene-mor. Jeg har flere veninder som bestemt ikke har fået ødelagt deres liv – tværtimod har deres liv nærmest ikke været bedre, også selvom fædrene måske ikke er lige deltagende.

  • Josephine

    Før i tiden var det min rejsetradition at knalde en lokal og købe en taske fra pågældende land/by. Har desværre ikke plads til flere tasker i skabet, og jeg har en elsker i Danmark, så den tradition er droppet.

    • Nanna

      Og nu kan jeg så ikke lade være med at tænke, om du så også er ovenstående “Josephine” som har været nødsaget til 3 aborter førhen, grundet forkerte fyre/omstændigheder? ?

      • Anna

        Og hvad så hvis det er hende? Din kommentar lyder lidt fordømmende Nanna. Jeg synes det er en fin rejsetradition, det ville bare være godt hvis vi allesammen passede på os selv og huskede kondomet. Hilsen en uheldig pige der fik resistent klamydia i Australien

  • Eva

    Jeg har ikke erfaring med abort, men jeg har en holdning til det. Er man ikke klar til at blive forælder eller er der faktorer som gør at det i realiteten vil være uhensigtsmæssigt at sætte et barn i verden, er det helt ok. Hellere det end at få et barn som er uønsket.
    Det er pisse hårdt at blive forælder! Givende men hårdt. Du skal gøre det, der er bedst for dig. Ikke det samfundet eller andre omkring dig dikterer. Hvad end det er at få en abort eller beholde barnet.
    Håber det bedste for dig ❤

  • A

    Dig der er gravid; vil du selv have et barn nu? Da jeg blev gravid sagde faren (idioten), at det ville ødelægge hans liv. Jeg fik en abort. Jeg kunne ikke være alene med 2 børn (det var tvillinger) og havde det heller ikke godt psykisk. For mig var det det rigtige valg. Tænker indimellem ‘hvad nu hvis…’, men jeg har ikke fortrudt.
    ❤️ til dig!

  • Michelle

    Miriam har du set linse Kessler har lavet en bluse hvor der står noget med Ja ja jeg er hende den skøre kattedame. Ikke at du er skør. Men den er aapd meget sød.

    • MiriamsBlok

      Jeg har set den. Den falder nok lidt i den grimme kategori for mig og ikke så meget i den grimfede. 😀

  • H

    Jeg fik en abort for år tilbage og for mig var det det helt rigtige valg. Hverken barnet eller jeg havde fået et godt liv, i fald jeg havde valgt anderledes. Jeg har aldrig fortrudt. Gør hvad der føles rigtigt for dig.

  • Iben

    I min familie troede vi også engang, at mosters mand var til mænd. Specielt da de blev skilt, men så kom hun hjem og præsenterede sin nye kæreste, dervar en dame og så glemte vi ligesom alt om det.

  • B

    Til dig der er gravid: Det her er selvfølgelig bare min mening, men måske kan du bruges det til et eller andet. Jeg fik en abort som 18-årig. Det er snart 11 år siden. Jeg tænker på det sommetider. At det havde været sjovt også at have så stort et barn, når jeg nu sidder med mine to små på hhv. 1,5 og 4 år på skødet. Men jeg har aldrig fortrudt det! Og det var slet ikke en svær beslutning for mig at tage. Jeg boede stadig hos mine forældre, faren til barnet var min bedste ven, jeg var i gang med min uddannelse og på ingen måde klar til at blive mor. Beslutningen har aldrig pint mig, men jeg var også meget sikker på mit valg.
    Tænk dig godt om og mærk efter i maven. Jeg er sikker på, at du egentlig godt ved hvad du vil ❤️

  • Anne-Louise

    Til dig med abort. Har selv fået en abort da præventionen svigtede og vi havde været kærester i kort tid. Både min kæreste og jeg fortrød og det var ekstremt psykisk hårdt, da vi så aktivt valgte at forsøge at få et barn. Efterfølgende gennemgik jeg en spontan abort og der spøgte den selvvalgte abort enormt meget; hvad nu hvis. Efter 1 år lykkedes det og i dag er jeg mor til en lille dreng på 4 måneder. Først nu har vi kunnet ligge den selvvalgte abort bag os.
    I retrospekt ville vi have taget imod råd fra en psykolog – du er berettiget 1 gang før aborten. Spørg din læge om dette.
    Som en anden skriver kommer nogle sig nok lettere over en abort end andre. En skriver hun har haft 3 af slagsen og har det fint. Hende ville jeg aldrig kunne sammenligne mig selv psykisk med. Jeg skal aldrig have en abort igen og vi beskytter os nu med en ny form for prævention, så vi ikke ender med at blive uplanlagt gravid igen.
    En sidste ting; så tror jeg mange mænd reagerer panisk ved en uplanlagt graviditet. Nu ved jeg jo heller ikke hvordan det er sket, men I vil kunne få glæde af, at tale med en psykolog. Hvis der er følelser imellem jer, så vil jeg altid råde til at få barnet.
    Jeg ville dog ikke mene at man skal tvinge en mand til at blive far, andet end hvis I er lige gode om ikke at have beskyttet jer. Så må fyren være underforstået med at dette kan ske.
    Opdag eventuelt abortrådgivningen – søg på nettet.

  • Anonym

    Dig med aborten. Det er det værste jeg har oplevet i mit liv! Det var en ufrivillig abort, så for mig har der måske været stærkere følelser involveret, da tankerne om at beholde barnet, slet ikke har været. Jeg har en søn i forvejen og det er det mest livsbekræftende nogensinde! Vil hvert fald sige til dig, at du skal virkelig mærke efter! Jeg har respekt for dem der vælger abort, (så længe det ikke bruges som prævention), men mærk virkelig godt efter! Håber du træffer det valg der er bedst for dig ?

  • Amanda

    Uden at have nogen erfaring tænker jeg, at hvor ødelæggende en abort bliver, afhænger af grundlaget for at få den. Hvis du på ingen måde vil have det barn, forestiller jeg mig, at det er nemmere at komme videre, end hvis du vælger det fra, fordi du ikke vil være alene

  • Marie

    Dig med klamydia. Testede positiv (i fbm prævention) efter at havde været i et forhold i 12 år. Vidste at det ikke kunne passe og ringede til lægen, som sagde, at man relativt ofte tester positiv uden at være det?! Testede igen og den var negativ – man kan ikke teste negativ, uden at være det – så skynd dig at få det undersøgt igen. Tvivlen er da ulidelig!!

  • Rikke

    De barberede bennog kommentaren fra singlen – jeg er gift på 100. år og jeg lader også pelsen stå hen over hele vinteren. Hvad skal man konkludere der – at jeg har et dejligt afslappet forhold til min mand hvor vi elsker hinanden helt som vi er og hjemme er helle hvor vi fremstår med alle vores uperfektheder? Eller at jeg kun gør mig umage for andre og fx barberer ben når jeg skal ud i verden???

  • Cæcilie

    Dig, der ikke vil ændre vaner for klimaet: Du er ikke alene, sådan har størstedelen af verdens befolkning det, det er derfor vi pretty much er doomed.

    • Christina

      Nemlig!
      (Jeg tog mig sammen for lidt over et år siden og fik det skide godt med lidt mig selv! Så hermed en lillebitte opfordring: Prøv at gøre småting og se om det påvirker dig positivt) 🙂
      Og nej, jeg er hverken meget dygtig, hellig eller vegetar -men de småting jeg gør, er sgu’ et hit 🙂

  • Birgitte

    Dig med aborten. Jeg fik en abort som 31-årige i nogenlunde samme situation som din. Jeg vil i en alder af 38 år gerne have børn, og nu ved jeg ikke, om det vil lykkedes. Men har aldrig fortrudt aborten. Det føltes rigtigt dengang, og det kan jeg godt huske, hvis jeg nogen sinde kommer i tvivl. Tænk over det. Jeg tror godt du ved, hvad du vil 🙂

  • Abc

    Jeg er i et forhold på 19. år, gift med manden også. Har et barn og en på vej.

    Jeg barberer mig, når det passer mig. Oftest sommer og når jeg vil føle mig mere tilpas i min krop, sammen med andre. Og det skal ikke misforståes. Jeg ER tilpas i min krop. Men jeg fryser altså mine ben om vinteren, hvis ikke der er bjørnepels på!!

  • Kristine

    Dig med aborten: Jeg sender dig lige en krammer – for din situation er skidesvær. Jeg fik en abort for fem år siden, da min daværende kæreste pludselig ikke ville være far alligvel. Det var det helt rigtige, men derfor var det stadig vildt hårdt. Jeg følte, at det var enormt fejt, at jeg skulle stå med valget, da det var inde i min krop alt skete, men jeg kunne ikke leve med, at jeg skulle fortælle barnet, at hans/hendes far ikke ønskede ham/hende. Det fysiske gjorde ikke ondt, men det psykiske bøvlede jeg med en del tid derefter. Især omkring terminsdagen. Men som tiden er gået, er jeg helt sikker på, at jeg valgte rigtigt. Især fordi jeg nu har en søn på 1,5 år og en dejlig ny mand – og det var åbenbart dem, jeg skulle have som min lille familie 🙂 Men jeg har aborten med mig til evig tid. En lille del af min historie og mine små ar, og det er jeg helt okay med. Kram til dig.

  • Anonym

    Dig med aborten: Jeg har fået to. Den ene frivilligt fordi jeg ikke var klar, den anden fordi den sad udenfor livmoderen. Jeg syntes ikke at det var urimeligt hårdt. Jeg havde dårlig samvittighed første gang, fordi jeg ikke havde passet ordentligt på, men så snart beslutningen var truffet var det ligesom det.
    Anden gang var der ikke så meget at beslutte…
    Det er svært at gøre sig klog på hvordan du kommer til at føle. Vi reagerer alle forskelligt, og jeg skulle også høre på alle mulige historier om hvor ked af det jeg ville blive. Og det blev jeg altså ikke. Selvfølgelig er man påvirket i en eller anden grad, afhængig af hvem man er. Men jeg ønskede jo ikke det barn. Jeg ville nok ha været mere ked af det, hvis jeg rent faktisk gerne ville have haft det, og alligevel fik det fjernet..

  • E

    Dig, der er gravid: Jeg blev gravid på trods af en kobberspiral for omkring 3 år siden, og min kæreste og jeg var slet ikke klar. Det kunne jeg bare mærke. Det gik ikke. Så jeg valgte en abort. Det var hårdt. Det var det. Jeg oplevede et følelsesmæssigt efterspil, som slet ikke gik på fortrydelse eller tvivl – jeg har aldrig tvivlet på eller fortrudt min beslutning. Det gik på, at det var et voldsomt kontroltab for mig alt sammen. Det satte gang i alle mine eksistentielle spørgsmål og dét var hårdt. At alt skulle vendes på hovedet. For det blev det. Og jeg tror, at der gik 1-1,5 år, før jeg sådan følelsesmæssigt var helt ovenpå igen. Men det kommer man. Måske er det også fint nok at få rystet posen. Og som sagt. Jeg har aldrig tvivlet eller fortrudt.

  • Louise

    Til dig med aborten – jeg har været i præcis din situation for snart 6 år siden. “Far” meldte ud at han ikke var interesseret i at være en del af et barn. Men at han ville støtte mig i abort! Jeg fik ikke en abort…. Jeg var i tvivl og så alligevel ikke i tvivl. Det er kun dig der kan tage valget!
    Ja at få et barn (alene) er hårdt og livsomvæltende men samtidig givende og lykkeligt.
    Langt kram til dig, håber du vælger det bedste for dig, ligegyldigt hvad andre mener!

  • N

    Jeg har ikke barberet ben i 3 år! Bruger kjoler og nederdele om sommeren. Det var skummelt den første sommer, nu er det bare sygt dejligt at slippe for at gøre det. Go ligestilling!

  • Josphine

    Tilføjelse til min kommentar om aborter: Tror, at det er hårdere, hvis beslutningen skal foretages, når der er et veletableret forhold med kærlighed, som ville være den oplagte platform for en lille familie. Derfor var det dengang lettere for mig (selvom jeg virkelig reflekterede over mine fravalg, og én af mændene også forsigtigt foreslog, om vi da ikke skulle “give it a go”). For mig var det ikke en svær beslutning – dels var jeg i 20’erne, studerende på en videregående uddannelse, skulle til udlandet for at læse, men mest af alt var jeg ikke dybt forelsket i nogen af mændene. Det gør altså en stor forskel, tror jeg. For de fleste. Senere har jeg været i situationer, hvor jeg har vidst, at jeg ville have meget, meget svært ved at træffe en beslutning om abort, fordi jeg simpelthen har været lidenskabeligt forelsket i manden. Overordnet har det blot altid været således, at jeg ikke ønskede mig børn, og det har selvfølgelig dikteret mine valg.

  • M

    Jeg fik en kirurgisk abort for næsten 18 år siden på min fødselsdag.
    Jeg tænker meget sjældent på det.
    Det var det helt rigtige.
    Min søn bliver 17 i næste uge.
    Du skal gøre hvad der føles rigtigt for dig. ,

  • Sebrina

    Vedr. abort: du har sikkert undersøgt det, men der er to former for abort alt efter hvor langt du er i graviditeten. Medicinsk og kirurgisk.

    Der findes mange gode og dårlige fortællinger om abort, men det er kun dig der kan træffe beslutningen og mærke efter. Jeg personligt synes dog det er en væsentlig faktor, at der er en potentiel kommende far, som har givet udtryk for at det ikke er hans ønske.

    Jeg har selv fået en kirurgisk abort og det indgreb var ikke slemt. Og det har det psykiske heller ikke været, måske fordi vi begge var enige om at det var det rigtige. Og havde det været hårdt, havde det jo også været okay. Nogle gange gør livet ondt, og det er også ok. Da jeg blev planlagt gravid to år efter med en anden (som den dag er min mand) og fik en spontan abort, slog det mig at det var en “straf”, men det fik jeg selv affejret og vi har efterfølgende fået to børn.

    Jeg vil gerne tippe om abortlinien.dk som kan rådgive og støtte i sådanne situationer.

  • Anja

    Søde dig der overvejer abort.
    Hvad end du vælger, er det det rigtige valg.
    Jeg fik en abort for 9 år siden. En medicinsk. Og fysisk var det hårdt.
    Men psysisk: det eneste rigtige valg. Jeg kunne ikke gøre andet. Jeg har altid tænkt at når man havde fået en abort, ville man til evig tid tænke på, at nu ville barnet have fødselsdag. Nu ville det være så og så gammel. Men det gør jeg altså ikke! Jeg er virkelig overrasket. Men det fylder slet ikke. Så nej, det behøver ikke være livændrende.
    Knus

  • Småbørnsmor

    Okay, jeg forstår godt at du gerne vil prøve stoffer. Det vil jeg selv, men det føles lidt forkert når jeg har helt små børn. I hvilken alder er det okay? Og sig ikke aldrig!! ?
    Men honestly, hvorfor dog ønske sig en kønssygdom?!? Du må gerne overtage mine kondylomer…

  • Sisse

    Jeg har tre børn, de to af dem har jeg fået med kort tid imellem. 3 år efter den sidste blev keg gravid og fik en abort. Jeg har aldrig fortrudt. Og det var ikke slemt, hverken fysisk eller psykisk. Fik en medicinsk abort.
    Mit første barn har jeg med en anden mand end ham keg har mine to andre med og ham jeg er sammen med. Det at have et barn der skal være delebarn eller være et uønsket barn fra start af, er absolut ikke noget jeg vil anbefale. Mit barns far har så ofte svigtet. Så hvis man kan, så vil jeg anbefale dig en abort❤️

  • Anonym

    Dig med aborten:
    At få en abort er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv! Den er nemlig en brik i hele det puslespil der har ført mig i armene på min mand – som har givet mig verdens smukkeste datter. Ja, der lå mange tanker bag beslutningen for små ti år siden, men jeg har aldrig fortrudt det. For det liv jeg har levet siden, havde jeg ikke levet hvis jeg havde haft et barn. Og uden at der har været ekstraordinært, så har jeg elsket og elsker mit liv og de oplevelser det har givet mig!!!
    PS. Nu har jeg fået barn, vi er to om hende. Selvom hun er min største lykke og kærlighed, vil jeg aldrig råde nogen til at få barn alene – det må simpelthen være så usammenligneligt hårdt ikke at have en mand/kone/partner at dele sådan en kærlighed med.

  • Helle

    Jeg har ikke læst alle kommemtarerne omkring abort, men jeg er af den overbevisning at hvis man er 100% afklaret (altså også der hvor man ikke lyver for sig selv) så er det ikke så slemt sol nogle går det til at lyde. Men det kræver som sagt at man er afklaret. At man ikke vil have et barn indenfor de næste 9 måneder.

    Jeg har fået 2 aborter, en medicinsk og kirurgisk. Selvom man bliver lagt i narkose så var den kirurgiske at fortrække for mig. Det var den første jeg fik (29 år). Meget afklaret om at jeg ikke skulle have et barn. Var nylig alenemor til barn på 3 år og blev gravid efter et one night stand. 10 år senere som 39 årige får jeg den medicinske. Synes den var hårdere for kroppen. Blødte rigtig mig og hver gang jeg gik på toilettet tænkte jeg om det bare var blod eller om der kom noget “andet” med ud også. Så hellere den kirurgiske. Igen var jeg meget afklaret. Blev gravid efter 2 måneder med min sommerflirt/kæreste og vi havde lige fundet ud af at det ikke skulle være os i det lange løb og jeg var på ingen måde interesseret i at få endnu et barn. Så begge gange har jeg været meget afklaret og på ingen måde haft lysten til graviditeten. Jeg har ingen kvaler omkring det i dag, tænker ikke “hvad nu hvis”. Det eneste jeg tænker er at jeg har været hamrende uheldig de to gange, men hvor er det så godt at man bor i et land med fri abort.

  • Sandra

    Ang abort, der er utrolig mange gode historier herinde i tråden. Men en ting føler jeg mangler.
    Hvis faren, er den helt store knast i din beslutning. Så kan han underskrive en blanket, der gør han fraskriver sige alle rettigheder. Det betyder så også, du ikke får børnebidrag. Men på den måde behøver du aldrig at tage hensyn til ham i denne sag. Ønsker du, jeres barn og ham så at der er en kontakt på den ene eller anden måde, kan i jo fint have den, på trods af han har underskrevet sådan en blanket, for at slippe for det hele i hans øjne.
    Jeg fik selv barn under uddannelse, flyttede til udlandet, blev enlig mor, flyttede hjem hos mine forældre midlertidigt. Det var hårdt, men FANTASTISK. Ser det på den positive side, og tænker, at når jeg engang er så “gammel”, min karriere kører på højeste gear, er mit barn så stort, at det selv kan tage hjem fra skole, lave lidt nem mad og klare sig selv, i tilfælde af jeg er senere hjemme en dag eller to.
    Uanset hvad, så fokuser på det positive. At du tog et valg, fordi det var godt for dig, og det er det. Fordi…..

Der er lukket for kommentarer.