“She Said the Man in the Garbadine Suit Was a Spy”

Skrevet d. . Uploaded i hverdag,random.

Det er en meget artsy overskrift, jeg ved det godt. Nogle af jer kan sikkert genkende den fra Simon & Garfunkels “America”, hvor Paul Simon sidder i en bus sammen med Kathy og finder på baggrundshistorier til de andre passagerer. Jeg kom til at tænke på det for nylig, da jeg sad på en tilfældig maskine (uden at lave noget) og forsøgte at få vejret efter en lidt for intens tur på den der trappeløbebåndsting i min Fitness World. Jeg er inde i en rigtig god motionsstime lige nu. Jeg træner en del, og jeg stræber efter at gøre det på samme tidspunkt på dagen, så der ligesom kommer noget rutine i det. Det er jeg ikke ene om, så på semidaglig basis går jeg enormt meget op ad de samme mennesker. Det er lidt underligt at være så vant til hinandens ansigter og alligevel være totalt fremmede.

Denne specifikke dag var dagen efter en virkelig god date. Min første rigtig gode date, efter jeg begyndte at date igen. Jeg var ved at forsøge at træne mig ud af den her ukontrollerbare kriller i kroppen, som jeg som inkarneret kontrolfreak slet ikke kan arbejde med. Men selv efter at have tæsket mine stakkels lår i smadder på trappemaskinen var jeg stadig helt fnidret. Jeg havde sådan lyst til at råbe til hele verden, at der stadig findes gode mænd og gode dates, og ved I godt, at verden faktisk slet ikke altid er et lortested? Og det var lige der, jeg havde sådan en lille aha-oplevelse omkring, at alle mine navnløse træningsfæller også har fuldstændige liv, som jeg intet ved om. Så jeg begyndte at granske dem hver især og lege Paul Simon-legen.

Simone har baller af stål. Jeg ser hende aldrig på andre maskiner end den der trappeting, der lige har sparket min røv, og hvor jeg må give op efter max et kvarter, så kan hun snildt stå der en time. Hun ser altid smuk og ubesværet ud, så jeg konkluderer, at hun nok tidligere har dyrket elitesport. Måske noget gymnastik? Hun elsker vietnamesisk mad, men kan ikke fordrage koriander, og det er lidt problematisk. Hun læser jura.

Poul hedder Poul, fordi han virkelig ligner en midaldrende version af en dreng, jeg gik på efterskole med. Pouls yndlingsmaskine er cyklen, og han er nødt til at lægge håndklæder ned på jorden under den, fordi han sveder så meget (i kraft af sin intense træning), at han ellers ville lave en mindre flodbølge. Jeg tror, Poul dyrker Ironman. Man kan skære sig på Pouls musker, men når han forlader centeret helt pakket ind, forberedt på efterårsblæsten, ligner han enhver anden mand i 40’erne med briller og gråligt hår. Han arbejder måske med IT. Jeg elsker kontrasten.

Jonas er oppe at skændes med sin kæreste og er flygtet i Fitness World, men han tjekker alligevel sin telefon hvert tredje minut. Han kaster med vægtene, så det runger i hele salen. De er begge 21 og har været kærester i tre måneder. Lige nu er hun virkelig sur over, at han ikke skrev godmorgen til hende med det samme, da han vågnede. De burde nok slå op.

Kristina har sin baby med. Uden at vide for meget om børn, så tror jeg simpelthen, hun timer sine træningssessioner med, når baby skal have en lur. Og mens baby sover, løber Kristina. Indtil baby vågner. Kristina burde få en medalje.

Pelle er den mandlige version af mig. Vi har begge gået i den samme Fitness World i årevis, og ind imellem har en af os lige et par måneders motionslede, hvor vi ikke er så aktive. Men når vi er aktive, så får den fuld smadder. Ingen af os bliver tynde, for vi kan stadig virkelig godt lide chokolade, men vi er i overraskende god form. Pelle har også krøller, men hans træningstøj er væsentligt grimmere end mit.

Jeg elsker mit træningscenter (…nogle gange), og jeg elsker Paul Simon-legen.

Related Posts:

Kommentarer (17)

  • Kir

    Hahaha, har den leg et navn? ? jeg leger den hver dag. Du er ret god til den, men det overrasker mig ikke. Hvad mon de andre ville Paul Simon’e dig til at være, udover fitnisse?

  • Josephine

    Inspirerende! At observere ens medmennesker, også blot i forbifarten på gaden, på kaffebaren eller i Netto er så underholdende. Særligt, når man opfanger en snas af noget personligt, lidt af en samtale, et blik. Eller gætter på noget om ens naboer. Efter flere års sporadisk observation. I min opgang bor verdens mindst karismatiske par. Misforstå ikke, de er af udseende søde og renskurede og nydelige. Hun er medicinstuderende, han er tilsyneladende delvist medejer af en bar. Hun er uden tvivl verdens sureste og mest usmilende person, han mæler sjældent et ord, og jeg har endda observeret dem både alene sammen og med gæster i haven. Hvor hun i øvrigt over for hele selskabet gav udtryk for, at en del af hendes undervisning på medicin var spild af tid, så læg til listen af adjektiver hoven. Måske har hun bare ikke fattet pensum? Uanset hvad, så har jeg uhyre vanskeligt ved at visualisere hende interagere med patenter. Hun er tydeligvis den dominerende i den relation. Med sine nedadvendre mundvige og mangel på udstråling. Han er mere bare en klump tavst ler. Hvis man kortvarigt opholder sig i vaskekælderen med ham, er stemningen tung. At få noget ud af ham er som at rulle en kampesten op ad Mount Everest. Nå, men alene sammen siger de heller intet til hinanden. Jeg er klar over, at andre mennesker kan have dybder og sider, som de knapt kender selv. De kan jo kommunikere via osmose eller tankeoverførsel. Men jeg FATTER ikke, hvordan den relation overhovedet blev smedet, og hvordan de to skabninger bærer sig ad med at have sex. Og da slet ikke af den lidenskabelige slags.

  • Anne T.

    Haha, genialt. Jeg kan også stadig anbefale af mute en film – gerne én man ikke har set før og gerne en gammel film – og så ligge stemmer til karaktererne. Den laver jeg ofte med min nevø ?

  • Christine

    Jeg så dig i dag og havde sådan lyst til at sige hej. Det er underligt, at man kan føle, at man kender dig – uden at du ved, hvem man er ?

    • MiriamsBlok

      …SIMONE??? 😀 Sig endelig hej! Jeg er ikke mit mest charmerende jeg dernede, men jeg gider altid hilse!

  • Anni

    Genialt – elsker IKEA versionen hvor man slår sig ned i en sofa og observerer par og og spår om deres reaktioner under shoppeturen og møbelsamlingen ??

  • Cecilia

    Det er sjov, det her! Vi leger altid legen, når vi er på ferie, hvor vi sidder og skaber en hel livshistorie omkring de forskellige borde på restuaranterne! En andet sted den er sjov at lege er i køen i netto med fokus på deres inkøb – hvad mons tro Lars skal med sin kombination af sour cream and onion chips, revet mozerella og økologiske æg? 😀

  • Mette

    I love it. Du er skarp Miriam? Jeg elsker selvsamme leg. Arbejder med tyske turister og det er jo genialt at lave historier om dem??

  • Stones

    Kan vi ikke få mere af det her? Jeg har aldrig haft trang til at kommentere, men jeg bliver nød det nu, for det her er simpelthen klasse læsestof ?

  • Katharina

    Jeg digter også altid historier om folk omkring mig. Nogle gang lange og indviklede om deres liv, andre gang helt korte hvad-mon-de-laver-her?! Jeg elsker det

Der er lukket for kommentarer.