Ny kat?

Skrevet d. . Uploaded i Frank.

Det er nu ved at være et par måneder siden, jeg mistede Frank. Jeg savner ham stadig. Hver dag. Men savnet er ikke så intenst mere. Jeg græder stadig mange aftener, når jeg skal sove, og der ikke lægger sig et spindende pelsdyr ved siden af mit hoved, men den ubærlige hulken ned i puden er blevet til stille, triste tårer. Der vil aldrig være en anden Frank, men realiteten er også, at jeg er virkelig dårlig til ikke at have kæledyr. Der er for stille i min lejlighed, der er for lidt kærlighed.

Så jeg overvejer. Jeg er der nok ikke helt endnu, men jeg tænker tanken.

Problemet, vi render ind i, er så som følger: Jeg er og har meget længe været stor tilhænger af “adopt, don’t shop”-devisen. I korte træk går det ud på, at man er modstander at at købe sine kæledyr hos fx opdrættere eller i dyreforretninger og i stedet vælger at prioritere at give hjem til de tusindevis af mindre ønskede dyr, der står og mangler og har sværere ved at finde et hjem. Da jeg i sin tid fik Frank, var mit eneste krav, at jeg ville give et hjem til et dyr, der ellers havde svært ved at finde et. Om det så endte med, at jeg fik en kat, der var døv eller manglede et øre eller havde FIV, det kom sig ikke så nøje. Jeg endte med Frank, fordi han var 10 år gammel, og det er nærmest umuligt at finde et nyt hjem til en kat på den alder. Hans race var mig temmelig ligegyldig. Mange mennesker vil gerne have deres dyr “fra ny” eller som minium, at der er tale om et dyr, der ikke allerede får seniorrabat. Frank og jeg fik lidt over syv år sammen, og det er muligvis mit livs bedste beslutning.

Nu er der imidlertid sket det, at jeg kan mærke, jeg har fået en tilknytning til British Shorthair. Fordi Frank. Min Frank. Jeg er noget træt af det, for jeg synes, jeg kommer til at afvige fra mine egne principper, men realiteten er, at jeg rigtig gerne vil have en ny brite. Æblekinderne er selvfølgelig søde, men det handler for mig mere om alle minderne, det meget milde temperament, og at de generelt er rigtig fint skabt til at være indekatte. (Obligatorisk disclaimer: Jeg siger selfølgelig ikke, at der ingen af den slags katte findes blandt huskatte eller andre racer, blot at briters temperament er notorisk velegnet til formålet). Jeg skammer mig en anelse over mit ønske om en ny brite. Det kan jeg ikke løbe fra. For der er ingen tvivl om, at langt de fleste hjemløse katte er helt almindelige huskatte. Men behovet for at holde en lille smule fast i Frank – også i fremtiden – det fylder mere. På den måde er jeg vel blevet en hykler i kærlighedens navn.

Jeg holder imidlertid fast i, at jeg ikke vil gå til en opdrætter, mens antallet af hjemløse katte er så vanvittigt, som det er. I det hele taget ønsker jeg ikke en killing. Killinger er skidesøde og skidedejlige, men man har ikke megen idé om, hvordan de vil være som voksne, når man anskaffer sig en. Plus, killinger har suverænt lettest ved at få nye hjem. Målet er stadig at give et godt og blivende hjem til en kat, der ikke har et. Og at være racekat sikrer desværre ikke et lykkeligt liv, så jeg begynder så småt at holde øje med internater og den slags.

På den måde er det nok meget godt, at jeg ikke er helt klar endnu, for selvom der med jævne mellemrum er briter, der mangler nye ejere, så er der længere mellem dem, der har brug for det, jeg kan tilbyde. Men en dag står der måske atter en (gran)voksen hankat, der elsker godbidder og mavenus og akut mangler et hjem på Østerbro med masser af kærlighed og en sofa helt for sig selv. Og når det sker, så er han velkommen.

Related Posts:

Kommentarer (40)

  • Kat

    Kære Miriam, den skam kan jeg godt genkende. Jeg har stor respekt for dit valg om at undgå opdrættere, og egentlig synes jeg ikke, at skammen har noget at være i, for så længe, du deler dit hjem med en kat, der ellers ikke har noget, så er adopt don’t stop stadig opfyldt i mit hoved. Præferencer må man gerne have jo ? Kæmpe kram og god kattekarma til dig

  • Laura Anna Michelsen

    Hej! Jeg er selv tilhænger af at redde katte (og andre dyr), som er blevet efterladt og søger kærlighed. Jeg kender og følger en del katteinternater, så jeg vil holde en vågent øje for dig. Jeg ved af egen erfaring, at man aldrig kan erstatte ens tidligere, og det mener jeg absolut heller ikke, at man skal. Frank gav dig 7 år, som du aldrig må glemme, og gerne mindes med glæde ❤️ Jeg lover at give lyd, hvis jeg finder noget, som du måske ønsker. God weekend. Xx Laura

    • MiriamsBlok

      Det må du rigtig gerne, Laura, tak! Der er så forfærdeligt mange internater, og de har generelt drøntravlt og får sjældent lagt alle deres katte ud online.

  • Camilla

    Jeg vil foreslå at du melder dig ind i en gruppe for racen på facebook også, men jeg ved ikke om det kunne minde dig for meget om Frank? Men i hvert fald så kan jeg se i den gruppe jeg er med i for ragdolls, at der jævnligt bliver lagt katte op som mangler et nyt hjem af den ene eller anden grund. Personligt fandt jeg min skønne hankat på det lokale internat, men det er da værd at prøve, når man er forelsket i en bestemt race (:

  • HV

    Jeg vil klart anbefale dig at kigge på opdræt. Når hunkattene bliver for gamle til at få killinger, neutraliseres de og sendes ofte videre til nye ejere. Jeg fik min burmeser 3,5 år gammel, fordi de øvrige katte ikke ville acceptere hende, da hun var blevet neutraliseret. Så hjælper man også en kat, der har brug for et nyt, dejligt hjem ❤️
    Derudover synes jeg også ind imellem man ser racekatte på den blå avis, som grundet ejers pludselige allergi, sygdom, flytning osv. søger nye hjem. Så der burde være ok muligheder for at finde lige den kat, som du ønsker dig ☺️

    • MiriamsBlok

      Den funker vist mest, hvis man vil have hunkat. Og jeg er heller ikke helt sikker på, om jeg måske synes, det stadig er at bakke op om opdrættere. Synes mere, det bekræfter, at det er lidt noget hø, hvis man kasserer dyr, når man ikke længere har gavn af dem. :-/ DBA holder jeg allerede øje med. <3

  • Kim

    Hej Miriam
    Jeg går også ind for adopt don’t shop idéen, og er helt enig i at man ikke skal støtte opdrættere når der sidder så mange – katte især, på internaterne.
    Kærlighed til dyr er der ingen tvivl om du har, og uanset om din næste kat er fra dba eller et internat så tror jeg ikke du er tvivl når du møder den rigtige. Og så er den kærlighed det vigtigste og ikke hvor du har fundet katten henne.
    Ved at du møder den der skal være din næste kat, og den vil ære mindet om Frank ❤️❤️

  • Alexandra

    Jeg vil bare sige det samme som Camilla! Og desuden vil jeg også slå et slag for netop Ragdoll. Stille temperament, og meget sociale. De leder også tit efter nye hjem, jeg har selv været nødt til at give vores 2 Ragdolls væk til en sød pige som dig. Det var verdens bedste katte.

    Anyways, find fb grupperne på nettet, de leder tit efter nye hjem når de er færdige som avlsdyr.

    • MiriamsBlok

      Hvis det ikke skal være en brite, vil jeg hellere bare gå efter en huskat. At overtage avlsdyr er for mig stadig at bakke op om opdrættere, så det vil jeg meget nødig. 🙂

      • Maise

        Vi fik vores gamle mis – hun er nu 18!! år – fra et internat da hun var 8. God blanding mellem huskat og norsk skovkat – for os den perfekte indekat. Vi er i mellemtiden flyttet i hus – og så ville skæbnen at en ragdoll valgte os som familie (og hun er vamset i pelsen og enormt rolig – og grådig når det kommer til mad). Det korte af det lange er – du skal nok finde en kat der passer til Miriam igen <3

  • Louise

    Jeg er ikke kattemenneske, på ingen måde faktisk, men onsdag aften falder min veninde og jeg over den en killing som render forvirret rundt på vejen. Vi vælger at tage den ind og prøver at finde ejeren – vi mener, at nogen må have haft den kat, for den er vanvittigt kælen, sød og god og kan bruge kattebakke. Men ingen melder sig og i går kørte vi til en lokal dyreklinik som uofficielt hjælper hjemløse dyr. Fremlyser dem, giver (gratis) behandling og ellers prøver at finde nyt hjem til dem. Vi fik at vide at killingen var 4-5 måneder og en han, så det blev Frede. Og nu er jeg jo ikke kattemenneske og jeg tænker rigtig meget på ulemperne ved et kæledyr, og specielt en kat med en ildelugtende kattebakke – men Frede bliver ved med at være i mine tanker og jeg kan ikke slippe tanken om, at det var skæbnen at vi løb ind i ham fordi han skulle hjem til mig og bo. Og asp ser jeg sit indlæg. Nu spøger han endnu mere, den kære lille Frede!

    • MiriamsBlok

      Årh! Det lyder, som om Frede har valgt dig som ejermand! Kattebakker har aldrig været et problem herhjemme, og min lejlighed er ellers lillebitte. Og de fleste mennesker, der siger, de ikke er kattemennesker, ændrer mening, når de har fået en kat ind på livet. De gør sgu en forskel. Jeg stemmer for at hente Frede hjem! <3

    • Nina

      Gruset betyder ekstremt meget! Vi har fire. Og det kan ikke lugtes. 🙂 vi bruger de ekstra penge på ordentligt grus, bedre mad og så ved vi, at vi forlænger kattens liv lidt. <3

  • Katrine

    Kære Miriam
    Der findes en gruppe på facebook der hedder “British shorthair Danmark” derinde ser jeg engang i mellem også lidt ældre katte der mangler et nyt hjem. Derudover er siden proppet med billeder af søde briter og de er ikke til at stå for. ?

  • Skalotteløg

    Jeg synes faktisk, det lyder rigtig fornuftig at kigge efter en race, som egner sig bedre til at være indekat. For 10 år siden boede jeg i KBH og valgte at adoptere to græske killinger. Det var et dårligt match. De løb på væggene, og alle var frustrerede. Det endte med, de foreningen måtte finde en ny familie til dem. Jeg har i øvrigt stadig souvenirs fra dem på mine spisebordsstole, så på den måde kan man sige, det ikke var helt spildt ?
    Min pointe er, at jeg ikke synes, der er noget at skamme sig over, når du nu vælger lige præcis den race, fordi du ved, det fungerer ??

  • Katrine

    Sidder med tårer i øjnene – det er så fint, alt det du skriver. Uanset hvad vil der aldrig være en kat, der kan erstatte Frank. Men jeg kan så inderligt godt forstå, at du har lyst og brug for en ny, dejlig kat. Du har så meget kærlighed at give af – så selvfølgelig skal du have endnu en pelset følgesvend ❤️

  • Fru Meyer

    Jeg kan godt forstå at du er faldet for British Shorthair, de er dejlige … jeg har selv haft en, dog en hunkat.
    Men når nu du er faldet for en racekat, kan jeg ikke forstå, hvad du har i mod opdrættere?
    Hvor tror du Frank blev lavet?
    Hvor tror du din næste *genbrugs’* British Shorthair er født og opvokset?
    Det kan godt være, du ikke skal bruge stambogen til noget, men den er din garanti for at katten er af den ønskede race og den får du kun hos en registreret opdrætter.
    Og nej, jeg er ikke opdrætter, men jeg kender rigtig mange opdrættere af alle mulige racer og ingen jeg kender *kasserer* brugte avlskatte … der er som regel rigtig gode grunde til at det er i kattens bedste interesse, den får et helt nyt hjem efter den er blevet neutraliseret.
    Jeg synes du burde opsøge en (eller flere) opdrætter(e) og få lov at komme på et uforpligtende besøg, hvor du måske kunne få et mere nuanceret syn på katteopdræt … det kunne blive et skidegodt blogindlæg :o)

    • MiriamsBlok

      Jeg er ikke naiv omkring, hvordan Frank blev lavet. Men at købe en killing (eller en “pensioneret” avlskat) hos en opdrætter er i min optik meget anderledes end at vælge en genbrugskat, uanset race. Deri ligger forskellen for mig. Stambøger siger mig intet, jeg er ligeglad med, om min kommende kat teknisk set er brite ifølge de officielle instanser. Som jeg skriver i indlægget, er jeg ikke i tvivl om, at mange opdrættere har masser af kærlighed og ansvarlighed i deres hobby, men det ændrer ikke på, at jeg er meget imod konceptet som helhed. Ligeom det ikke ændrer på min holdning til zoo, at dyrepassere elsker og tager sig godt af deres dyr. At man vælger at skille sig af med en kat, fordi den nu er neutraliseret og ikke længere passer ind i ens opdræt, det er for mig et tegn på, at man sætter sin hobby foran sit kæledyr. Principielt vil jeg aldrig være enig i konceptet, der er opdræt, og det er man velkommen til at være uenig i, men sådan vil landet altid ligge her. Det er ikke en holdning, jeg er kommet sovende til, jeg har bare en mere markant holdning til kæledyrsejerskab end mange andre. 🙂

  • Rikke

    Jeg kan ikke helt forklare, hvorfor indlægget rørte mig så meget, men det gjorde det. Alt muligt held og lykke med at finde en ny katteven, når tiden er rigtig! ❤️

  • Heidi Hansen

    Så rammende indlæg, jeg mistede Winston ( hellig birma ) og var på ingen måde klar til at få en ny kat i lang tid..Men som du skriver, bliver der frygtelig stille når man mangler den lille bandit.Men pludselig en dag tænkte jeg..nu skal det være og susede ud til et internat..og der var jo uhyggelig mange katte ? men pludselig ser jeg et par små øjne kigge på mig indefra en hule..og der vidste jeg det var MIN kat..Nova som hun nu hedder..var en lille tynd og meget bange killing.Men pyt, pyt jeg var sikker på at jeg nok skulle få hende “blødt op” med masser af kærlighed.Og I dag er hun en glad basse på 9 kilo ? Og hun er blødt op..?? Jeg har dog efterfølgende også fået en lidt ældre kat ( var 12 år da jeg fik hende ) Igen vidste jeg hun skulle med hjem til familen ? Har også 2 katte mere..Hellig birma..fik dem netop pga Deres skønne væremåde..de ligner hinanden som 2 dråber vand..men de har alligevel hver deres personlighed.Så selvom man vælger en bestemt katterace, så er de ligeså forskellige som mine 2 “huskatte”
    Jeg krydser for du finder dit nye familiemedlem ? Sorry for den lange kommentar ☺️

  • Sarah

    Jeg forstår udemærket dit dilemma. Intet kan erstatte Frank nogensinde, og det skal det heller ikke. Men du kan godt finde kærligheden igen til en ny sød lille kat. Når du er klar så tror jeg det hele kommer nemt.
    Mit største ønske var en Birma, men efter et besøg hos en opdrætter besluttede jeg, at det ville jeg aldrig støtte. Jeg kørte derfor på et internat, hvor jeg fandt det dejligste lille væsen der gør mig så lykkelig. Idag – to år senere – var jeg ude og besøge internatet for at støtte dyrene. Der var ingen Frank, heller ingen briter. Men jeg er helt sikker på at når du er klar, så skal du nok finde en ny ven at dele livet med – uanset om det er et gadekryds fra internatet, eller en fin brite med stamtavle. Det bliver ikke en erstatning for Frank men en rigtig god ny ven, som du med tiden vil elske måske lige så højt ❤️ Tanker og virtuelle kram
    Sarah

  • Jeanett

    Hvor er jeg glad for at høre, at dit hjerte er begyndt at hele!!!
    Og kan sagtens forstå du savner de små poter…
    Mit bæst kommer fra en skilsmissefamilie – han er den bedste hyggefis! 6 kg kærlighed! Han er den dovenste og blødeste!
    Jeg glæder mig til du får muligheden for at finde en kat der skal med dig hjem!

  • Louise

    Når du nu helst ikke vil en pensioneret avlskat, hvordan har du det så med en omplaceringskat (læs brite)? Opdrættere finder tit et nyt hjem til en kat der allerede har været hos en ejer, men som af den ene eller den anden grund skal have et nyt hjem. Der er godt nok en opdrætter som mellemled, men selve katten kommer fra et privat hjem. De 2 kontrakter på racekat/hund (en brite og en berner sennen) jeg har været en del af, har ihvertfald haft et afsnit om at man, såfremt man ville af med dyret, skulle kontakte opdrætter, så denne enten havde mulighed for at købe katten/hunden tilbage, eller kunne være med i videreformidlingen til nyt hjem.

    Disse katte vil man ikke finde gennem et internat, men gennem en opdrætter.

  • Nadia

    Ej, du gør det altså ikke nemt for mig,. Jeg går også overvejer adoption af en sød kat.
    Vil det være slemt, at kalde en kat for en mus – just thinking out loud 😀

  • Sis

    Som brite-mor til to dejlige bamser, så kan jeg kun følge dig. Der er noget i deres væsen, temperament, udseende – du skriver det i virkeligheden så fint, og med mine to basser liggende her hos mig i sengen, åh så under jeg dig sådan at falde over det helt rette match, når tid er. Du har allerede fået anbefalet BS grupper på facebook, så jeg vil bare ønske dig rigtig meget held med at finde en kattekærlighed.

    PS. Jeg tror jer blev rørt fordi, jeg på en måde synes, at din tilgang er så meget i Franks ånd. Forstå mig ret. Han gav dig så meget, men du har også bare nogle virkelig sympatiske holdninger til det at vælge sit kæledyr/nye ven.

  • Sisse F

    Jeg kan godt følge dit dilemma.
    Nu er jeg selv mest hunde-menneske og begge mine hunde har været “genbrugs-hunde”, men fra samme race. Og netop her synes jeg også du har fat i noget af det helt rigtige; ikke alle racer vil egne sig som indekatte. Når man anskaffer sig et nyt kæledyr- om det så er hund eller kat- er man forpligtet til at se på racernes behov ift. det man selv kan tilbyde. Jeg er nu sikker på, at du med tålmodighed finder det helt perfekte “kompromis”, som vil få et luksus-liv hos dig, for du lyder til at være en eksemplarisk kæledyrsejer 🙂 Var jeg kat flyttede jeg hvertfald gerne ind!
    Snak med dit nærmeste/foretrukne internat så de ved at der findes en som dig derude!

  • Tania

    Når du engang er klar, så tag et kig på Hurlumhejhuset. Der bliver mange katte reddet. Måske er der en kat lige til dig. Undskyld hvis du opfatter det som et godt råd du ikke har bedt om?

  • Carina Jørgensen

    Jeg har altid godt kunne lide at læse din blog, men jeg bliver lidt stram i masken når jeg læser nogle af dine udtalelser i dine kommentarer, og jeg sidder tilbage med en tanke om hvorvidt du overhovedet ved hvad du udtaler dig om, eller om du på et tidligere tidspunkt i dit liv er stødt ind i et af de virkelig rigtig grimme brådne kar i opdrætterverdenen eller om de opdrættere du henviser til du ikke vil støtte er det der kaldes back-yard-breeders?

    Du skriver, citat: “Den funker vist mest, hvis man vil have hunkat. Og jeg er heller ikke helt sikker på, om jeg måske synes, det stadig er at bakke op om opdrættere. Synes mere, det bekræfter, at det er lidt noget hø, hvis man kasserer dyr, når man ikke længere har gavn af dem. :-/ DBA holder jeg allerede øje med. citat slut.

    I ovenstående kommentar afslører du en del uvidenhed. Hvorfor skulle det kun fungere med hunkattene? Hvad tror du da sker med hankattene når de ikke er avlshanner mere? Vil du uddybe hvorfor du tror “det kun fungerer sådan med hunkattene”? Jeg synes også det er ret trist at du mener det er at kassere en avlskat når den er neutraliseret. Har du tænkt på at når en kat og det er uanset om den er fertil eller neutraliseret, ændrer sit temperament væsentligt, så den måske ikke fungerer med resten af katteflokken det daværende sted?

    Hvis ikke du allerede har gættet det, så ja jeg er selv opdrætter. Men jeg er også en kælekatteejer der for ikke ret mange år siden havde en del meninger om opdrætterverdenen som ikke holdt stik, da jeg lærte denne verden at kende. Generelt set hører vi ofte i medierne om at der er alt for mange herreløse katte i Danmark. Ja, det har vi, 100 %. Men det er ikke opdrætterne – og med opdrætterne vil jeg gerne understrege at jeg mener etablerede opdrættere i klubregi, hvor vi har et etisk regelsæt vi skal leve op til. Jeg snakker ikke om back-yard-breeders som sprøjter killinger ud i vildskab fra to langhårede forældre fordi langhårede killinger sælger. Disse killinger sælges forøvrigt uneutraliserede ud til kælekatskøberen, som ganske ofte får et kuld på denne kat. Så sælges disse killinger igen uneutraliserede videre, fordi det virkelig er for dyrt at neutralisere en killing også kører toget. Det er back-yard breeders og Hr. og Fru Danmark der er skyld i at Danmark til dels er ved at blive oversvømmet af katte som der ikke er nogen der vil tage ejerskab over. Det er disse stakler der ender på internaterne, fordi Hr. og Fru Danmark ikke er deres ansvar bevidst. Når de ikke gider deres søde lille killing mere, så kyler de den ud, for den kan nok passe sig selv også kører toget ellers videre. Jeg har også været frivillig på et internat i et år, og det er forfærdelige skæbner der kommer ind der, og jeg har også haft internatskatte og vil også have det i fremtiden når den rigtige dukker op.

    At støtte op om opdrættere, det har du ikke lyst til. Det er også fair nok, men vil du uddybe hvorfor? Tror du vi tjener penge på at opdrætte? Det er en udpræget misforståelse hos mange at man tjener penge på at opdrætte katte. Det gør man på ingen måde som etablerede opdrætter. Hvis vi er heldige går indtægter og udgifter i nul, når et kuld sendes videre ud i verden – neutraliserede for øvrigt, for vi ønsker ikke at bidrage til overfloden af katte i DK. Hvis opdrætteren er en såkald “back-yard breeder” så er det ofte anderledes, der kan man godt tjene penge for der sprøjter man killinger ud, sælger dem for en 3000,- kroner uden hverken det ene eller det andet, køber skal selv ud og neutraliseret måske endda også vaccinere killingen. Du får en killing hvor der sandsynligvis ikke har været nogen som helst overvejelse omkring forældredyrenes sygdomsstatus, om det overhovedet er ansvarligt at bruge disse forældredyr, for hvad nu hvis de slæber rundt på en sygdom? Jeg kunne blive ved.

    Alt det ovenstående jeg skriver er selvfølgelig gætterier om dine motiver bag. Men som sagt var jeg selv meget uvidende omkring opdrætter verdenen indtil for få år siden, og ville da kun have en kat hvis jeg kunne støtte internaterne. Man skal tage et valg på et oplyst valg, ikke et der er sort og hvidt – verden er ofte en blanding af gråtoner i den forstand – der kan man ikke bare sige enten/eller. Så er det bedst at avl/opdræt af katte foregår i kontrollerede omgivelser af folk der har styr på kattens sundhed og dens genetiske sygdomme således at der ikke kommer syge killinger ud til kælekatteejeren? Eller skal vi have den fuldstændig ukontrollerede version med Hr. og Fru Danmark der ikke vil tage ansvar for deres katte og får dem neutraliserede så der netop ikke sprøjtes killinger ud som gives væk til den første og bedste også fortsætter denne ejer med at få flere kuld og giver killingerne væk – for det “er jo bare en kat”? Eller skulle vi måske prøve at finde en gyldnen mellemvej?

    Tak fordi du har lyttet med. Jeg håber at du også vælger at vise dette indlæg på din kommentarside og ikke bare sorterer det væk. Med venlig hilsen Carina, registreret FiFe-opdrætter

    • MiriamsBlok

      Det er min fejl at skrive, at det mest fungerer med hunkatte. Jeg har muligvis fejlagtigt det indtryk, at hunkattes “levetid” som avlskat er kortere end hanners, og der derfor er flere af dem. Det er ikke noget, jeg kan bakke op med fakta, så det er helt min fejl. Det ændrer dog ikke på min holdning til opdræt.

      “Jeg synes også det er ret trist at du mener det er at kassere en avlskat når den er neutraliseret. Har du tænkt på at når en kat og det er uanset om den er fertil eller neutraliseret, ændrer sit temperament væsentligt, så den måske ikke fungerer med resten af katteflokken det daværende sted?” Hvis en kat ændrer temperament i en flok, uden man selv har indflydelse på det, så kan man selvfølgelig ikke gøre for, at man er tvunget til at finde den et nyt hjem. Det er en sørgelig situation for alle parter. Hvis man aktivt vælger at få neutraliseret en kat, fordi den ikke længere kan bruges til avl, og det betyder, den ikke længere passer ind i katteflokken, så har man aktivt truffet en beslutning og er skyld i den ændring. Det har man gjort i opdrættets navn. Skal katten derefter have nyt hjem, så er det i min optik ejerens skyld, fordi ejeren har truffet beslutningen, der gør, at kattens nuværende hjem ikke længere er det optimale hjem. Og det synes jeg er synd for katten, der elsker både ejer og hjem. Det må du gerne være uenig med mig i, det ved jeg, at mange er, men min holdning til kæledyrejerskab er, at man gør, hvad der er i ens magt for, at et dyr kun har ét hjem hele dets liv, og den del går desværre ofte tabt, når kæledyr får en aktiv arbejdsrolle, som det er med opdræt.

      Jeg støtter ikke adopt, don’t shop, fordi jeg mener, at opdrættere er skyld i problemet med hjemløse katte. Eller fordi jeg tror, de tjener kassen. Det tror jeg slet ikke. Og jeg er klar over, at mange opdrættere insisterer på, at deres killinger bliver neutraliseret. Men som jeg ser det, og det er meget sort/hvidt, det er jeg klar over, så er enhver opdrættet killing sat i verden et hjem, der bliver frataget et hjemløst dyr. Havde der ikke været en opdrættet killing, var man tvunget til at gå en anden vej. Så det, jeg er imod, er primært at sætte killinger i verden, punktum. Det gælder ikke kun opdræt, det gælder også helt almindelige familier, der synes, det er hyggeligt at få killinger. Og der kan man så godt mene, at man som opdrætter ikke er ansvarlig for, at andre mennesker er uansvarlige, og det er man bestemt heller ikke, men rent principielt er jeg imod, at man laver flere katte, når der er SÅ mange i forvejen. Også selvom man er meget ansvarlig, ligesom de fleste opdrættere helt sikkert er.

      Og ja, det er helt sikkert urimeligt, at ansvarlige mennesker skal hæfte for uansvarlige menneskers fejl, og det er uansvarlige menneskers skyld, at vi flyder over med katte. Og det er et kæmpe problem. Jeg er bare personligt imod, at man laver flere katte, når nu vi har det her problem. Så det er på ingen måde, fordi jeg mener, at opdrættere er skyld i problemet, og jeg vil heller ikke pådutte nogen noget, men personligt kan jeg ikke stå inde for at sætte flere killinger i verden, når vi har hjemløse killinger i hobetal.

      Jeg håber, det besvarer dine spørgsmål. 🙂

Der er lukket for kommentarer.