To Pea or Not to Pea

Skrevet d. . Uploaded i fuck,mig.

Da jeg var barn, havde jeg sådan en idé om, at voksen opførsel kom helt automatisk, når man blev voksen. Det vil sige, at man pludselig begyndte at gøre alle de ting, man bør gøre som et voksent, ansvarligt menneske. Jeg var et naivt barn. Det havde selvfølgelig været enormt fedt, hvis jeg natten til min 18-års fødselsdag på magisk vis mistede det der gen, der gør, at jeg roder som en motherfucker. Eller det, der gør, at jeg bliver mopset over prisen på solcreme, mens jeg lystigt smider samme beløb efter bland-selv-slik. Hvis østers og grønkål pludselig smagte fantastisk, hvis jeg holdt op med at bilde mig selv ind, at jeg har tjent de penge, en kjole er sat ned, når jeg køber den, hvis jeg pludselig kunne bruge “qua” i en sætning uden at rynke lidt på næsen. Det sker ligesom bare ikke.

Det værste, jeg har taget med mig fra min barndom ind i voksendommen, er imidlertid ikke at være i stand til at lære af mine fejl. Ikke alle fejl, heldigvis, men stadig nok. “Fool me once, shame on… you. Fool me… Can’t get fooled again!” som Bush hin Vise sagde det. Well, jeg bliver fooled igen og igen og igen. Og her kunne dette indlæg sagtens udvikle sig i en seriøs og meget velreflekteret retning, hvor jeg (igen-igen) fortæller om dengang, jeg gav min ekskæreste omkring femten sidste chancer for meget, eller hvordan jeg til stadighed får arbejdet mig selv i sænk, fordi jeg er elendig til at respektere mit helbreds begrænsninger. Men det her er ikke den slags indlæg. Næh, i dag fokuserer jeg på en anden slags idioti.

Ærter. Jeg kan ikke modstå dem, og jeg har ingen stopknap. Kun én gang har jeg prøvet at få nok, og det var engang jeg boede i Århus og var i Bazar Vest med en veninde omkring lukketid, hvorfor en af grønthandlerne solgte os en hel kasse (altså af de der massive, flamingo-typer) til en halvtredser. Hold kæft, jeg fik det dårligt. Men jeg lærte ikke at min fejl. Og jeg har heller ikke lært det siden. I sidste uge vågnede jeg på et tidspunkt midt om natten med fuldstændigt vanvittige mavesmerter. Vi taler den slags, hvor man begynder at hyle ganske ufrivilligt og seriøst overvejer at sælge sin sjæl til Djævlen, hvis bare det ville stoppe. Og det var 100% den mængde ærter, jeg havde indtaget tidligere på døgnet, der var skyld i smertehelvedet. Som naturligvis stoppede til sidst, men ikke før jeg havde forbandet hele verden tre gange.

Og på den baggrund skulle man tro, at jeg i tiden umiddelbart efter ville være bare en anelse mere forsigtig med mængden af ærter, jeg indtog. Men så i dag var jeg i Meny, og der havde de bland-selv-ærter til 11 kroner per halvkilo, og jeg blandede mig selvklart en ordentlig stor pose, for så var der om ikke andet til et par dage. Og så kom jeg hjem og gik i krig med min indbakke, og posen stod tilfældigvis ved siden af mig, og ja. Se billedet til højre.

Vi ses i nat!

Related Posts:

Kommentarer (12)

  • Sisse Chri

    Jeg har det på samme måde, bare med kirsebær! Jeg får total diarre af dem, når jeg spiser for mange – men jeg kan ikke modstå dem. Så pt har jeg kronisk tynd mave, men shit hvor jeg elsker kirsebær.

  • Hanna

    Jeg kender følelsen! Har det sådan med vandmelon. Kan ikke stoppe! Får desværre bare virkelig tynd mave af det. MEN denne sommer er jeg gravid, og dermed virkelig forstoppet, så i år går jeg bare til vandmelonen ??

  • Nete

    Hæ hæ… Vi ses i nat, for jeg har også kværnet en hel pose ærter. (jeg har det ligesådan med Pistacienødder!!) 🙂

  • Sarah

    Siger bare lige noget, som jeg godt ved ikke hjælper på situationen. Men min grønthandler, som er den der ligger på hjørnet af Østerbrogade og Christiansmindevej. Han har ærter til 6 kroner per halve kilo.

  • Josephine

    Sommetider er det kedeligt at lære af sine erfaringer. Sommetider er det også kedeligt at være voksen. Derfor må man godt æde for mange ærter. Og alle mulige andre ting. Det dér med, at en bestemt alder afføder en bestemt adfærd….det bliver et nej tak herfra. Vi har kun dette ene liv, og man skal sætte sit eget fodaftryk, ikke følge i andres. Æd du bare dine ærter.

  • B

    Jeg har det (delvist) lige sådan. Med ærter. Og kirsebær. Og i særdeleshed med jordbær. Der kan nemt ryge et kilo eller halvandet jordbær ned om dagen Jeg ved ikke helt om det er heldigt eller virkelig uheldigt at der ikke er selvpluk jordbær i umiddelbar nærhed. For økonomien er det nok meget godt.

    Men, tilbage til mit “delvist”, for jeg bliver mærkeligt nok, men heldigvis, ikke dårlig af det. Det er i hvert fald ikke sket endnu (knock on wood). Og kan også snildt spise et/halvandet kilo jordbær om aftenen, uden det betyder jeg skal op og tisse i løbet af natten.

    Ærter, kirsebær, jordbær, og bare bær i det hele taget, for the win 🙂 🙂

  • Lisa

    I’m so with you… elsker friske ærter, men har pga tarmsygdom ikke længere mulighed for at gnaske mere end en skefuld rå ærter i mig. Piv. Tåler heller ikke ret meget kål – pis oss, for jeg elsker broccolisalat *cry me a river*

    P.S. Har du fået en franklignende pude i sofaen – eller er det vicepræsidenten i egen ophøjede person (?) (!), der slænger sig?

  • Ida

    Jeg har det virkelig også sådan med ærter og kirsebær!

    Kirsebærtip: i går købte jeg en KASSE kirsebær (vil gætte på 2 kilo) i grønthandleren Super Center på Frederikssundsvej for 25 kroner. Og de er mega gode. Forudser urolig mave 😉

  • Julie

    Sådan har jeg det med rabarber! Jeg bliver ved indtil, jeg må ligge ned med mavesyre helt op i halsen.

Der er lukket for kommentarer.