Jeg er jo Bridget Jones #328
1. Jeg har fået nyt tæppe. Det er pænt. Det fik lov til at ligge helt fint og hvidt på gulvet i to døgn, før Frank besluttede sig for, at det var et godt sted at kaste op.
2. Jeg har også fået nye tallerkner. Der røg en i svinget, før jeg overhovedet fik vasket den op en eneste gang.
3. Efter at have boet i min lejlighed i snart otte år, er jeg for første gang nogensinde begyndt at fokusere på, at jeg kan høre kirkeklokkerne fra den lokale kirke, og det driver mig langsomt til vanvid.
4. Jeg forstår ikke, hvordan mine ballerinaer hvert år skal gås til igen? Jeg har gået jer til mindst én gang før. Hold op med at give mig gnavesår!
5. Hvis man går virkelig træt i Netto, så kan man godt komme til at begynde at pakke en anden kundes vare ned i sin pose, før man opdager, at man helt sikkert ikke har købt bladselleri. (Wadr).
6. Har netop opdaget, at man godt kan få min yndlingslipstain i Danmark. Til halv pris sågar. (reklamelink) Dele af mig overvejer, om det måske var bedre, jeg ikke havde opdaget det?
7. Man er muligvis for nedringet, når man går forbi en mor med hendes meget unge barn, og barnet peger på ens bryster og siger “mam mam”.
8. Der er fem dage til min fødselsdag, og det går først nu op for mig, at jeg måske burde holde noget?
9. Det går også først (rigtigt) op for mig nu, at jeg fylder 32, og jeg er ret sikker på, at Bridget er lige omkring den alder i den første bog. Jeg er nu officielt Bridget Jones. For real.
10. I also choose vodka.
Anette fra min-servicehund
Hmm mama kan komme fra børn som ser helt tildækket bryster… jeg var knap 20 da nabo pige ppå besøg prikkede mig på dem og spurgte efter om der var mælk i… hund havde lige fået lille bror… 😶
Jeg gik med en anden kundes kurv forleden…. man skal ikke handle når man er træt….
Tænker om det kan være dine fødder der vædder sig til skoene… sådan har jeg også et par sommer sko…. mystisk.
MiriamsBlok
Haha. 😀
Maria
Jeg har engang været så træt i Brugsen, at jeg lagde mine varer op, betalte og gik.. ude en eneste vare..
Skyder dog også skylden på ammehjernen, der kom sammen med den manglende søvn.
MiriamsBlok
Noo, heller ikke heldigt!
Janne
😂 Det er jeg også kommet til at gøre, og jeg var endda kun kommet efter én ting 🙈
Nanna
…… And Chaka Khan!
MiriamsBlok
Vores generation er måske mere Beyonce, men ja! 😀
Kristina
Alternativt blev du spottet af din yngste fan, der ikke kan udtale dit navn og som derfor kaldte dig for “mam mam”? (#teampositive)
PS: 32 er ingen alder! Sagde damen på 37 :S
MiriamsBlok
Hahaha!
Mette
Jeg bor også så jeg kan høre kirkeklokkerne og jeg ELSKER det. Bliver helt trist hvis jeg en dag ikke høre dem 🙃
MiriamsBlok
Når man fokuserer på dem, er de dælme irriterende!
Matilde
Den der lipstain – hvilke farver kan du anbefale? Og er det rigtig lipstain, som ligesom ikke hverken fedter eller noget:)?
MiriamsBlok
Af dem de har, er jeg rigtig glad for Devotion. De er ikke så meget en tusch som en læbepomade med farve-agtigt.
Caroline
Jeg elsker simpelthen de her indlæg. Jeg synes du er helt fantastisk <3 Jeg tror snart jeg skal se B. J. igen haha!
MiriamsBlok
Jeg så lige 3’eren i går!
Anja
Det er da perfekt – så er du snart klar til at møde Mark Darcy 🙂
MiriamsBlok
Hahaha, true!
Lisa
Min kat på snart 14 år brækker sig helst på løse gulvtæpper og badeværelsesmåtterne… but whyyy???
MiriamsBlok
…Det er en katteting.